600 millioner kroner mere at drive skole for næste år. Det er, hvad Danmarks Lærerforenings undersøgelse af kommunernes 2026-budgetter viser.
At budgetterne øges her kort før kommunalvalget, kommer ikke bag på formand Gordon Ørskov Madsen, men det gør ikke glæden mindre.
"Der er mange steder, hvor der er gode ting i gang, hvor man investerer i folkeskolen".
I virkeligheden har Lolland Kommune brug for at investere markant i at forbedre folkeskolen.
Gordon Ørskov Madsen Formand for Danmarks Lærerforening
I 51 af Danmarks 98 kommuner tilføres der flere midler til folkeskolen, og i de fleste af dem har man fokus på, at det er almenområdet, altså de helt almindelige skoleklasser, der skal investeres i. Oftest med henblik på at vende en udvikling, hvor stadig flere elever visiteres til specialklasser og -skoler.
Det viser en undersøgelse af kommunernes budgetter, som DLF har foretaget med hjælp fra foreningens lokalkredse.
"Men den her undersøgelse viser også, at der er brug for en mere sikker økonomi for folkeskolen", siger lærerformanden.
Store kommuner bruger flere penge
For når man dykker ned i tallene, er det i høj grad store byer som København, Aarhus, Odense, Esbjerg, Roskilde, Horsens, der skruer op for skolebudgetterne.
Hvor skoleøkonomien fortsætter uændret i 41 kommuner, er der kun tre, der har set sig nødsaget til at skære i skolebudgetterne i et valgår, nemlig udkantskommunerne Odsherred, Læsø og Lolland.
Og det giver en bekymrende skævhed, mener Lærerforeningen.
Lolland har brug for investering
"Det vender den tunge ende nedad," fremhæver Gordon Ørskov Madsen.
"En kommune som Lolland svømmer jo ikke i penge, de har en høj privatskolefrekvens og mange elever med behov for specialundervisning, hvilket er dyrt. I virkeligheden har Lolland Kommune brug for at investere markant i at forbedre folkeskolen".
... ellers lukker Brugsen også
Han anerkender, at børnetallet falder i landkommunerne, mens det vokser i flere store byer, og at det forekommer helt logisk, at man afsætter færre penge til skole, jo færre børn, der er i kommunen, og jo mindre skattegrundlaget bliver.
"Men vi er nødt til at finde en økonomimodel, der tager højde for, at det er dyrere at drive skolevæsener i tyndt befolkede områder, fordi det er dyrere at drive små end store skoler. Ellers bliver det nødvendigt at nedlægge flere og flere folkeskoler, og når man nedlægger en folkeskole, kommer der enten en friskole, eller også dør lokalsamfundet. For hvem vil flytte hen, hvor der ikke er nogen skole? Og så lukker Brugsen også, og boligmarkedet lider".
Den ulighed er det dog ikke kommunalpolitikerne, men Christiansborg-politikerne, der skal rette op på, mener Gordon Ørskov Madsen:
"Det har vi brug for både for folkeskolens, for de fremtidige generationers og for sammenhængskraften i samfundets skyld".
De store byer investerer i skolen - landkommunerne gør ikke
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.