Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Budgetforslag kan hæve Esbjerg-læreres undervisningstimetal

Lærerne i Esbjerg underviser i snit omkring 775 timer om året. Nu lægger kommunen op til, at der skal lægges yderligere 20 timer på hver lærer om året. Lærerkredsformand Kenneth Nielsen kæmper mod de nye besparelser på skolen.

Foto: Stig Nielsen
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
1 kommentar
12. september 2014, kl. 16:43

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Forvaltningen i Esbjerg har fremlagt budgetforslag til næste års kommunalbudget, og her står skolerne for skud.

Læs Esbjergs forslag til budget 2015-2018 'Budget i balance

"Skolevæsenet og kommunens svageste er atter af direktionen udset til at bære en ganske betragtelig del af byrden. På kommunens hjemmeside kan alle og enhver læse, at en omorganisering af skolevæsenet skal bibringe med 102 mio. kr., lærerne skal undervise for 60,5 mio. kr. mere, og specialklasseeleverne bidrager med 12 mio. kr. Det er i alt 174,5 mio. kr. - svarende til 29 % af den samlede budgetudfordring", skrev formand for Esbjerg Lærerkreds Kenneth Nielsen på sin Facebook-profil i går.

"VI er mange, der mangler at få undervisningstillæg"

Pressede lærere takker ja til 6. ferieuge

Han har svært ved at se, hvordan lærerne skal klare flere undervisningstimer end dem, de allerede har.

"Når Esbjerg Kommune kan sige, at de kun er oppe på 775 timer i gennemsnit, så dækker det i virkeligheden over, at der er mange, der siger, at arbejdspresset er så højt, at de vælger at holde 6. ferieuge. Halvdelen af arbejdstyrken i Esbjerg vælger at få den som reduktion i arbejdstiden eller som afvikling på hele dage. Det er interessant, synes jeg", siger Kenneth Nielsen til folkeskolen.dk.

Arbejdstidslov endnu ikke helt indfaset

I budgetforslaget er, der lagt op til, at lærerne fremover skal undervise i snit omkring 795 timer om året.

Formand for børn-og familieudvalget i Esbjerg Kommune Diane Mose Olsen (SF) understreger, at der er tale om et forslag, som politikerne skal forholde sig til. Hun forklarer, at grunden til at forslaget lyder på 20 timers mere undervisning er, at lærernes undervisningstid sidste år kun blev sat op med 60 timer om året, hvor selvom man på landsplan havde lagt op til at øge hver lærers undervisningstid med 80 timer.

"Vi valgte at implementere Lov 409 med 60 timer om året, og så puttede vi yderligere midler ind for at kompensere. Derfor er der forslag om at sætte det 20 timer op næste år. Ellers skal vi finde pengene andre steder", siger Diana Mose Olsen.

Lige nu arbejder økonomiudvalget med ændringsforslag til budgetforslaget.

Byrådet skal 2. behandle budgetforslaget den 6. oktober.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Budgetforslag kan hæve Esbjerg-læreres undervisningstimetal

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS