Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Budgetforlig på Frederiksberg lover lærerne en arbejdstidsaftale

Som et Enhedslisten-fingeraftryk på det budgetforlig, som i weekenden blev indgået på Frederiksberg, har partierne aftalt, at kommunen vil indgå en arbejdstidsaftale med Frederiksberg Lærerforening. Opdateret med kommentar fra SF.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
14. oktober 2019, kl. 11:06

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Enhedslisten har siden lockouten arbejdet for at genoprette ordentlige forhold i vores folkeskole. Hvis Frederiksberg Kommunen skal blive en god arbejdsplads, hvor lærerne kan lykkes med deres opgave, har vi brug for aftalte forhold. Det får vi nu", siger lærer og medlem af kommunalbestyrelsen for Enhedslisten Daniel Panduro.

Budgetforlig 2020, Frederiksberg

Frederiksberg Kommune har haft konservativ borgmester i over 100 år, og Frderiksberg Læreforening har ikke oplevet nogen vilje til at indgå en arbejdstidsaftale før.

"Vi har et fælles forståelsespapir om Lov 409, som vi har forlænget i år. Det er ikke en lokalaftale. Det er en fælles forståelse. Men vi har ikke nogle bindinger på den, vi har ingen puljer til forberedelse eller loft på undervisningstimetallet", forklarede daværende formand for Frederiksberg-lærene Kristine Falgaard sidste år.

Den fælles forståelse på Frederiksberg sikrer, at tillidsrepræsentanten bliver inddraget på væsentlige områder:

"Blandt andet med hensyn til planlægning af skoleåret. Den sikrer også lærerne en høj grad af fleksibilitet. Man kan forberede sig, hvor man vil, man er ikke tvangsindlagt til at være på skolen".

Analyse viser store forskelle på lærernes lokale arbejdstidsaftaler

I weekendens budgetforlig hedder det:

"Veltilrettelagte og varierede undervisningsforløb motiverer eleverne og giver den bedste læring. Partierne er derfor enige om, at der skal være gode og stabile rammer om skolernes virksomhed på Frederiksberg, og der skal inden for de givne økonomiske rammer og i respekt for det nødvendige ledelsesrum på skolerne indgås en aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Lærerforening om lærernes arbejdstidsanvendelse".

Aftalen henviser til, at udgangspunktet for den nye aftale skal være arbejdet i Lærerkommissionen.

"Forhandlingen ledes af borgmesteren og et konkret forslag fremlægges i foråret 2020 forud for planlægningen af skoleåret 2020-2021. Formålet med en aftale er at videreudvikle et folkeskoletilbud med faglighed, dannelse og trivsel som de centrale elementer. Der skal blandt andet skabes transparens om opgavevaretagelsen, defineres et maksimalt undervisningstimetal, og der skal ske en forenkling og afbureaukratisering af lærernes arbejdstidsanvendelse for dermed at sikre rekruttering og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft".

Kommune sparer millioner på at hyre vikarer uden læreruddannelse

SF: Tak til Frederiksberg Lærerforening

Tilføjet kl. 10:13, red.:

Balder Mørk Andersen, byrådsmedlem på Frederiksberg for SF, påpger, at SF i flere år gang på gang har foreslået en arbejdstidsaftale med et maksimalt undervisningtimetal, men blevet nedstemt.

"At alle partier er med nu, er så glædeligt", siger han og giver især æren til Frederiksberg Lærerforening, som har formået at åbne byrådspolitikernes øjne for vigtigheden af en god arbejdstidsaftale.

"SF sad med ved bordet i lørdags, da det afgørende sværdslag stod om de eksakte formuleringer - og det er vi stolte af", siger Balder Mørk Andersen om udsigten til,at Frederiksberg-lærerne får et loft over deres undervisningstid.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Budgetforlig på Frederiksberg lover lærerne en arbejdstidsaftale

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS