Thomas Andersson

Profilbillede af Thomas Andersson

Lærer

0   22

Central aftale og loft over timetallet, tak!

Jakob Mark fra SF sætter alle sejl ind på at ALLE kommuner skal presses til at lave en lokal aftale med deres lærere. Det skal blandt andet foregå ved en slags offentlig udskamning/smileyordning, hvor alle landets kommuner listes op efter om de har en lokalaftale, og hvad den indeholder. Det skal presse de sidste til at komme på niveau med de nederste, og de nederste til at komme på omgangshøjde med de bedste.

13   60

How low can you go?

Hvis dlf møder til en forhandling med KL, hvor de forlods har accepteret, at de væsentligste kronjuveler fra tyvegodset som KL stjal i 2013, beholdes af KL, nemlig den ubegrænsede ledelsesret, manifesteret i at der hverken skal sættes tid på opgaver, være en grænse for hvor meget den enkelte lærer skal undervise (det skønner lederen på stedet nemlig langt bedre) eller tilføres ekstra ressourcer, og de alligevel ikke kan lave en aftale med KL om arbejdstiden, så viser det jo også noget om hvilken ridefogedementalitet vi står overfor: KL vil åbenbart have mere?

0   70

For 275 millioner blandede lærere - ikke for mange af de kritisk tænkende, tak!

Omtrent sådan kan det virke, hvis regeringen forestiller sig at det ‘flotte forlig’ om at tildele 275 millioner kroner til at ansætte flere lærere i folkeskolen, skal kædes sammen med at få lærerne til at acceptere den aftale om arbejdstiden der måtte være på vej? For hvordan er det nu lige det er gået med arbejdstiden, siden Socialdemokratiet, SF og Radikale stod i spidsen for et korstog mod lærerstanden i 2013?

0   36

Feriepenge eller konfliktstøtte?

Et af argumenterne for at undgå konflikt, er at medlemmerne ikke har råd til at være på konfliktlån eller lyst til at gældsætte sig. Men nu hvor det er vedtaget at udbetale 3 ugers feriepenge i oktober, giver regeringen jo lærerne en direkte konfliktstøtte. Nærmest samtidig valgte forhandlingsfællesskabet at fasthold at OK21 gennemføres. Det giver en helt unik løftestang til lærerne. Stem NEJ til periodeforhandlingernes resurceneutarale, administrationssvage og knæfaldende L409-ligth-forslag når det kommer forhastet i august. Gem feriepengene til foråret, og fasthold at DENNE gang skal arbejdstidsaftalen for lærerne indeholde tal og standarder, ikke skåltaleformuleringer.

0   43

Central eller lokal aftale?

Kommissionsrapporten tog ikke fat ved nældens rod. Man nåede endda til den underlige konklusion, at et fast loft over timetallet ikke ville have en effekt? Hvordan de lærere der sad med i kommissionen kunne sætte deres navn ved det, er mig en gåde? De må have været under et gevaldigt pres, eller have haft ekstreme skyklapper på? Den mystiske formulering ala "vi vælger ikke at give en abefaling på det, da KL ikke vil gå med til det" afslører måske lidt af årsagen. Som en slags Salomonisk løsning væves der lidt om lokalaftalerne i stedet, fordi der er et påviseligt bedre arbejdsmiljø, der hvor man har en lokalaftale, end der hvor man ikke har. Har det taget 2 år at finde ud af?

3   59

Den 4. statsmagt er blevet skakmat

Hvis man kigger på mediebilledet i Danmark, er vagthundene tæmmet. Bevares, fra tid til anden bringer de historier om politikere som har misbrugt deres embede, enten ved at stjæle eller lyve, men det er blevet konsekvensfrit for folkevalgte at begå lovbrud eller være flossede i kanten moralsk. Der er opstået et lag af juridisk immunitet, som betyder, at selvom en borgmester kører privat i en bil der er kommunens til tjenestebrug, eller hvis en minister lyver om lovligheden af sine beslutninger, eller hvis en statsminister beder om diætpenge udbetalt selvom han er til arrangementer der inkluderer spisning, og dermed mister retten til diætpenge, så er det værste de risikerer en næse? Var det sket i almindelige fagfelter, så ville det resultere i fyringer og vanskeligheder i at få det næste job. Hvordan kan det være sundt for vores samfund og demokrati, at de som skal tage ansvaret og beslutningerne helt frit kan navigere på alle sider af rigtigt og forkert, uden det har andre konsekvenser end et samråd eller en forside, og herefter kan man så i øvrigt høste frugterne af det man tilranede sig?

2   28

Demokrati eller hva?

2013 var et forfærdeligt forløb! Det satte voldsomme ar i sjælen på ALLE lærere, og siden har konsekvenserne været omsiggribende. Mange har forladt skolen, stressede, forældede eller på flugt. Nogle har valgt at blive, enten og kæmpe eller 'vente det ud' og håbe at fornuften indfinder sig i magtens cirkler. Under alle omstændigheder, så er der ikke mange lærere som ikke følger udviklingen - heller ikke undertegnede. Jeg bilder mig ind, at jeg følger med i det hele omkring vores stjålne rettigheder i arbejdstidsaftalen. Alligevel er der én ting jeg må have misset? Jeg kan simpelthen ikke huske hvornår jeg er blevet spurgt om mine synspunkter til forhandlingsmandatet?

0   23

Glemmer du, så husker vi det ord for ord

Læs lige et par citater fra Ziegler og Bondo. Vurdér selv, om 2 år, en kommission og lærernes fleksibilitet i Coronakrisen har afspejlet sig i, at det så er blevet nemmere for dem at forstå hinanden og lave en aftale?

1   48

Røvhul eller præsident?

Det enkle kortspil kan være en metafor som tydeligt illustrerer hvorfor forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale ser ud til enten at ende i en meget ugunstig situation for lærerne, i form af en mager aftale, uden reel værdi, eller en uløselig gordisk knude, som sætter Ziegler, og herefter KL i en meget vanskelig situation fremover. Kortspillet er et spil hvor høje kort trumfer lave, og taberen bliver røvhul, og vinderen præsident. Forud for hver omgang skal røvhullet aflevere sine to bedste kort til præsidenten, som modsat afleverer sine to dårligste kort til røvhullet. Præsidenten sidder altså med alle gode muligheder for at bevare sin magt til næste spil.

0   36

Hvad taber vi først, tilliden eller tålmodigheden?

Det er faktisk meget sært, at vi har set Jacob Bundsgaard erklære L409 for ugyldig, fordi lærerne oplever den som uretfærdig, og Ziegler sige at man gerne vil lave en aftale. Samtidig kan man stadig høre ekkoet fra klapsalverne da undervisningsministeren påtog sig domptørrollen og ville have elefanten ud af rummet. Nu skulle tilliden tilbage mellem parterne og gnisten genopstå. Lærerne skal have en aftale!

1   71

Ligger aftalen lige om hjørnet eller i en galakse fjernt herfra?

De seneste måneder har dlf forhandlet med KL om en arbejdstidsaftale for os. Vores forhandlere gik ind i lokalet med en hidtil uprøvet tilgang, en tilgang, som de kalder samrbejdssporet, hvor en facilitator skal hjælpe til at lave den type aftale, som Ziegler i 2013 beskrev som umulig, fordi “man ikke kan være halvvejs gravid”. Som i en af de utallige Star Wars-film mødes de gamle kamphaner Ziegler og Bondo igen igen, men denne gang skulle ‘the gamechanger’ være at gå indtil Zieglers ultimative krav ‘om at herske over galaksen’ og sige “OK, det må du gerne, men må vi sige at det du har bestemt gør det svært for os? Kunne du bestemme noget andet, så vil vi anerkende dig som Kejser og følge dine bud.” Det er der selvfølgelig små lommer i baglandet, som frygter kan give bagslag. De frygter at en egenrådig, superior og uantastet overmagt vil have mere fokus på effektivitet end trivsel blandt undersåtterne.

0   26

Heltekvad eller heltekvaler?

Min fagforening har udviklet sig til en troubadurturné, hvor der nu kvædes om lærerfagets vigtige samfundsfunktion, at arbejdet bærer lønnen i sig selv og at de gode tider ligger i en fjern fortid, fra før mørket fra normaliseringsstyrelsens new public management-tyranni sænkede sig over det ganske land.

0   41

På med sølvpapirshatten, for Tossebussen er væltet ved et fortov nær dig!

Skal man gætte på fremtiden? Skal man lade være? Skal man håbe? Skal man vente? Skal man lytte til de meldinger der kommer fra formanden om arbejdstidsforhandlingerne? Skal man vælge hvilke dele af det han siger, som man tror mest på, eller skal man tro blindt på det hele? I den bedste af alle verdener, forhandlede vores formand med en modpart, som var interesseret i tilfredse medarbejdere, men er de det?

1   58

Hvis det handler om rimelighed?

Om der skal være loft over antallet af undervisningstimer eller om det skal være skolelederen der vurderer om der er rimelig mulighed for at løse opgaven, er netop lige nu én af de største knaster. Alligevel er der INGEN, hverken vores modpart, vores forhandlere eller de debattører som synes man skal vente og se, eller ligefrem at man skal lave en aftale, blot for ikke længere at have L409, som vil svare på et meget simpelt spørgsmål: Hvorfor er det urimeligt med et fast loft over timetallet?

1   52

Den sværeste vej til indflydelse?

Sidelinjedebattører kritiseres generelt ofte for at være sure NEJ-hatte. Det fremføres at folk der kritiserer uden selv at have hånden på kogepladen, gide at dukke op, stille op eller løse problemerne, måske mest troller af kedsomhed? Eller at deres indspark ikke bidrager med konstruktive forslag. Det er også en kritik man møder, hvis man ytrer, at man har tænkt sig at stemme nej til en uklar arbejdstidsaftale. “Vent nu lige med at tage stilling, til du ser den”, lyder kritikken ofte. Men der er det for sent!. Hvis vi sidder i hvert vores kammer, og tålmodigt håber på at fortrolige møder munder ud i tilfredsstillende resultater, så har vi ingen muligheder for at kvalificere det, når først aftalen ligger der. Derfor fortsætter kritikken - fordi de spørgsmål der rejses, faktisk finder vej. Om det er nok, vil tiden vise?

0   9

Når offentlige bygninger er lukkede, hvorfor så ikke?

Der gives som argument for at udskolingseleverne er hjemme, at kapaciteten på skolerne er optaget af indskoling og mellemtrin. Men hvorfor bruges de kommunale bygninger ikke til de store elever?

4   51

Nyttesløs konflikt, frugtbart samarbejde og mørketal

Flere har undervejs sagt, at man skulle bakke op om de valgte i foreningen, eller selv stille op. Hvis ikke man gjorde det, eller ikke man blev valgt, så måtte man acceptere at man ikke nød opbakning til sine synspunkter og stoppe splittelsen. Hvis man ikke kunne det, så måtte man jo melde sig ud, og starte sin egen fagforening. Der er jo ytringsfrihed, så jeg vil ikke underkende retten til at sige sådan til mig. Men jeg køber ikke synspunkterne. Jeg synes ikke det kun er de valgte medlemmer, der må mene noget. Jeg synes ikke, at man kun må ytre sin enighed. Og jeg synes bestemt ikke at skoleområdet har brug for mange forskellige fagforeninger, tværtimod er jeg jo tilhænger af en god kollektiv aftale, som jeg kun tror på vi opnår ved et stærkt sammenhold. Så det var ikke attraktivt for mig at holde kæft eller forlade biksen.

0   46

Snart ser vi KL’s hånd - og skal vise vores

Den 27.april er meldt ud som datoen hvor et forslag til en aftale om reguleringen af vores arbejdstid vil blive kendt for os. Det er en aftale, som er forhandlet på baggrund af en 7 år lang konflikt, i skyggen af Coronakrisen, med hermetisk lukkede døre, uden krav, men med temaer. Det er også en aftale, der er mange lærere, som frygter er en KL-strategi til at liste tyvegodset fra L409-indgrebet ind i en aftale, så vi fremover regulerer vores område med en aftale der 1:1 svarer til den lov, som indgrebet i 2013 resulterede i, nemlig L409. Derfor er det allervigtigste råd: STEM IKKE MED DET SAMME, men brug god tid på at læse aftaleteksten, forstå hvilke gevinster den indeholder, bliv klar over hvilke gummiparagraffer der er, følg debatten og stem derefter på det mest oplyste grundlag du kan skabe - resultatet er helt afgørende for dit og vores lærerliv i lang tid fremad.

0   58

Coronakrisen udstiller velfærdsdesignet

Nødvendighedens politik, new public management, økonomisk incitament, effektivisering, mest for borgernes penge… Ukært barn har også mange navne, men de seneste årtier har designet af vores velfærdsinstitutioner været overgivet til økonomer, som har siddet og regnet på mindste decimal: “Hvor snævert kan vi gøre det, og stadig sige det bliver gjort?” Folketingsmedlemmer, borgmestre og byrødder har købt ind på en dagsorden som regnedrengene har solgt dem, nemlig: “Den demografiske udvikling rummer en bombe under vores økonomi.” Således er der ikke råd til det i morgen, som der var råd til i går. Det siger tabellerne!

1   56

Hvor billigt tror KL at vores tillid er til salg?

Kan I ikke bare acceptere at I tabte? I har det jo bedre end mange andre? Er det ikke bare fordi I ikke vil give det en chance? Måske er det en fordel for jer? Skal man ikke bare se at komme videre? Vil I virkelig tage børnene som gidsler? Skal vi nu til det bøvl igen? Spørgsmål som disse har jeg efterhånden svaret på, undgået, hidset mig op over, givet op overfor og gået i dialog om. Måske kender du det? I andre lærere kender sikkert lige så mange andre mere eller mindre dumsmarte kommentarer til om en arbejdskamp nu også skulle være værd at tage. Jeg har ikke tænkt mig at bruge dette her indlæg til at svare på tåbelighederne, men derimod vil jeg ridse op hvorfor det også efterhånden bliver/bør være i KL’s interesse, at opgive den ellers besnærende tanke om at suge alt livskraft ud af medarbejderne og sætte det i banken. De må væk fra L409 - og det kan kun gå for langsomt.