Formand for Den Danske Sprogkreds
Den Danske Sprogkreds
Cand.mag. i dansk og tysk, lærebogsforfatter, forlægger, formand for Den Danske Sprogkreds, erfaring som lærer/lektor i dansk sprog på Københavns Universitet, universitetet i Münster og Falkonergårdens Gymnasium og Studieskolen i København.
De fleste idiomatiske udtryk tager udgangspunkt i den menneskelige krop og dyrene og naturen omkring os, men der findes også en del, der tager udgangspunkt i elektricitet og elektronik.
Mange af de danske idiomatiske vendinger er flere hundrede år gamle. Andre er ret nye. At kaste nogen under bussen hører til de nye.
Idiomatiske vendinger er ofte knyttet til tabubelagte emner, og et af dem er intelligens.
Ordet røv er et af de mest frekvente ord i det danske sprog i dag, og udtrykket røvsyg vurderes som uformelt talesprog af Den Danske Ordbog.
Den danske Sprogkreds´julekalender den 7. december
Udtrykket "at bøje noget" i neon rummer elementer fra vidt forskellige traditioner.
Hvor nogle faste udtryk udelukkende er knyttet til et bestemt sprogområde, findes andre i mange forskellige sprog.
De seneste år er der kommet flere forskellige hatte ind i det danske sprog. Ja-hatten er en af de mest populære.
Ludvig Holberg forsvarede brugen af fremmedord i det danske sprog
Dagens udtryk i Den Danske Sprogkreds+ julekalender er et meget gammelt udtryk, der lever i bedste velgående.
Når et menneske står og glor med halvt åben mund uden at forstå, hvad der sker omkring ham, kalder vi ham en torsk, siger, at han er torskedum, at han ser torsket ud, måske ligefrem er en klaptorsk, og politikere og andre kendte mennesker, der går noget virkelig dumt, risikerer at blive stillet i pressens gabestok som årets nytårstorsk. Illustrationen er udført af Gert Ejton.
Velkommen til Den Danske Sprogkreds´ julekalender. Her vil vi hver dag frem til den 24. december bringe et illustreret dansk udtryk, som stammer fra bogen "Tag tyren ved hornene", der udkommer her op til jul. Vi lægger ud med "at bage rævekager". Illustrationerne er udført af Gert Ejton.
Idiomatiske vendinger er faste udtryk med en konkret og en overført betydning. Brugt med omtanke giver de tekster saft og kraft . brugt med hovedet under armen, gør de skribenten til grin. Lad eleverne prøve at eksperimentere med de faste udtryk.
Det danske sprog er ikke blot et blot et kommunikationsmiddel, der overfører et indhold fra den ene person til den anden. Sproget er i den grad præget af det samfund, det er opstået i, og der er næppe andre sprog i verden, hvor der springer så mange fnysende tyre og buhende køer rundt.
I weekenden var Danmark fyldt med små udklædte zombier med hvid og sort make-up. Mange tror, at forestillingen om zombier er kommet hertil fra Amerika inden for de seneste år, men det er ikke rigtigt. H.C. Andersen kendte også til zombier.
H.C. Andersen var, som vi alle har hørt, en fattig dreng fra Odense, der kom til København. Han løb de rige folk på dørene. En af dørene tilhørte familien Wulff.
I onsdags blev jeg kontaktet af en journalist fra DRs Kulturnyt. Han havde læst min blog på Folkeskolen.dk og ville gerne interviewe mig. Det blev en noget speciel oplevelse.
Christian Braad Thomsen brokker sig over udtalen i dagens medier.
S'erne i her til lands, at komme til tops, at gå til bunds og til bords er uforklarlige i forhold til moderne dansk grammatik, lige som e'erne i at gå til grunde og drikke sig til døde.
I dag fejrer vi indvielse af den nye metrolinje Cityringen. Navnet er præget af dagens anglicistiske modestrømning. En bybane, en byring, Brian Mikkelsen-cirklen, en c-bane? Nej, lad os være fri: en cityring, det ved man, hvad er. Sjovt nok, er der bare ingen, der ved, hvad et s-tog er.
