Lærer
Heltidsundervisningen i Aarhus
Jens Jørgen Madsen har gennem et arbejdsliv været med i spidsen af dansk erhvervsliv. Et personligt forløb i det offentlige satte - i relation til hans dagligdag - tankerne i gang vedrørende brugerne.
Da jeg i venteværelset hos organisationen ”Det sociale netværk” sidder og venter på Poul Nyrup Rasmussen er jeg nærmest i ondt lune. Jeg har netop smidt min p-billet væk, og så har jeg netop mistet alle mine spørgsmål til interviewet i mine noter på telefonen. Jeg får vendt min stress, da noterne pludselig dukker op under slettede noter. Alt er der stadig! Sveden fortager sig dog ikke, og p-billetten forbliver borte.
Hvem står egentlig på mål for de udfordrede i samfundet efterhånden? En troværdig stærk stemme blandt dem med handlemuligheder er svær at finde med den store politikerlede i landet, så jeg besluttede mig for at vende den udfordrede målgruppe med Niels Hausgaard.
Forleden sad jeg til et oplæg med en skoleleder, der prædikede flere timer på skemaet. Argumentet var, at man uden flere timer hos dem ikke kunne nå de faglige mål, som den tidligere udfordrede skole havde sat. Men kan man argumentere for flere timer på skemaet, blot fordi det virker i et udsat skoleområde?
Hvor meget skal vi høre på i vores dagligdag som lærere? Det er en hårfin balance at vægte udsagn i en hverdag, hvor tonen er blevet hårdere!
Fitness.dk leverede gratis 4 prøvegange til min gruppe af elever, der alle gerne ville prioritere at blive klogere på kost, motion og træning.
For at bevare mit fokus på den enkelte elevs udvikling gør jeg i min dagligdag brug af et ganske simpelt men effektivt skema.
Enkelte ord kan i sig selv være så destruktive, at de kan ændre hele atmosfæren drastisk til et møde
I specialregi er vi ofte flere voksne i klassen, og det burde være et aktiv i forhold til at løfte en både fagligt og socialt vanskelig opgave - men det kan også være en udfordring!
Jeg skal have elever op til prøve hvert år. Dansk skriftlig fremstilling, retstavning, læseprøve og den mundtlige del. Samtidig får jeg hvert år elever ind af døren, som har et bundniveau, der er meget lavt.
De græder let, de er utrygge og de vil ikke i skole. Hvordan håndterer vi som lærere den udfordring, de særligt sårbare unge bærer med sig?
De græder let, de er utrygge og de vil ikke i skole. Hvordan håndterer vi som lærere den udfordring, de særligt sårbare unge bærer med sig?
De græder let, de er utrygge og de vil ikke i skole. Hvordan håndterer vi som lærere den udfordring, de særligt sårbare unge bærer med sig?
De græder let, de er utrygge og de vil ikke i skole. Hvordan håndterer vi som lærere den udfordring, de særligt sårbare unge bærer med sig?
De græder let, de er utrygge og de vil ikke i skole. Hvordan håndterer vi som lærere den udfordring, de særligt sårbare unge bærer med sig?
I de specialklasser jeg har haft med at gøre de seneste år, er udviklingen den, at vi går fra udadreagerende adfærd til angst og mangel på robusthed.
Elever med udfordringer kan sagtens lære begreber som sagprosa, teaser, nyhedskriterier og byline – og det hjælper dem til deres afgangsprøve.
Jeg skal de næste år få flere af mine udfordrede elever til prøve – og de skal også gerne klare sig bedre!
