Keld Skovmand

Profilbillede af Keld Skovmand

Lektor

UC Lillebælt, Forskning & Udvikling

3   31

Frifindelse og tvivlsom forskningspraksis?

I fredags bragte Folkeskolen.dk nyheden om, at en række uddannelsesforskeres arbejde ikke vurderes at være videnskabeligt uredelige af den instans, der skal vurdere det. Artiklens overskrift lyder: ”Alle forskerne er frikendt for videnskabelig uredelighed”. Nævnet er ikke en domstol, og frikender vel derfor ingen. Det har heller ikke magt til at dømme nogen, selvom den naturligvis afklarer et objektivt skyldsspørgsmål, så godt det kan. Dets afgørelser kan ikke indbringes for ”anden administrativ myndighed”. Afgørelsen er i dette tilfælde – det kommer et stykke nede i artiklen – ikke blot, at der ifølge Nævnets vurdering ikke er tale om videnskabelig uredelighed i lovens forstand, men at sagerne skal tilbagegives til Aarhus Universitet med henblik på at afklare, om der er tale om ”tvivlsom forskningspraksis”. Der er med andre ord ikke truffet endelig afgørelse, og grænsen mellem ”videnskabelig uredelighed” og ”tvivlsom forskningspraksis” er både i konkrete sager, i forskellige lande og i princippet ret flydende. Jeg kommenterer i dette indlæg på interviewet, idet jeg forsøger at rydde en række misforståelser af vejen og samtidig inviterer til en fornyelse af offentligheden i dansk pædagogisk forskning og en styrket akademisk debatkultur.

0   23

Den uforbederlige optimisme (dokumentation 3)

Dette eksempel er et uddrag fra min røde bog, som vedlægges dokumentation i form af de konkrete kilder, jeg henviser til i uddraget. Kildefortegnelse er anført nederst. Dokumentationsmaterialet har den funktion, at enhver interesseret læser og medborger kan kontrollere, om jeg gengiver kilderne korrekt, og om der er dokumentation for de ting, jeg skriver i bogen. Den konkrete referencepraksis er et udtryk for en ny form for optimisme. I to forskellige forskningstekster henvises der til en side hos en udenlandsk forsker, men den eneste sammenhæng mellem de to forskningstekster og den pågældende side er tillægsordet ”optimistisk”. Det er måske vel optimistisk, og man kan i det mindste konstatere, at man tilsvarende kunne bruge rigtigt mange andre tekster, der også indeholder dette ord, som ”kilde”.

1   30

Tegnene på læring i udlandet? (dokumentation 2)

På baggrund af den aktuelle debat i flere medier gør jeg nu den meste centrale dokumentation, der ligger til grund for min kritik af tekster af Niels Egelund og Lars Qvortrup, tilgængelig for offentligheden. Konkret tillægger teksterne "tegnene på læring", som er dansk reformretorik, to amerikanske uddannelsesforskere. Således kommer det til at se ud, som om dele af skolereformen i Danmark er begrundet i udenlandsk forskning. I dette tilfælde viser jeg, at det ikke er tilfældet.

3   136

Ontario: frem eller tilbage i Pisa? (dokumentation 1)

Jeg har lavet en kvartet af dokumentationsmaterialer, som jeg lægger op på Folkeskolen.dk ét for ét, således at enhver kan se, hvad jeg bygger min kritik af en lille håndfuld danske uddannelsesforskeres akademiske arbejde på. Dokumentationsmaterialet har den funktion, at enhver interesseret læser og medborger kan kontrollere, om jeg gengiver kilderne korrekt, og om der er dokumentation for de ting, jeg skriver i mine to nye bøger. Dokumentation har vi brug for, hvis vi skal kvalificere kritik og den offentlige debat om folkeskolen.

2   11

Ånden fra Ryslinge. Mellem en tankefuld Stetson-kasket og et støjende Zildjian-bækken

På Sorømødet i sommers henviste Anders Bondo Christensen flere gange til ”ånden fra Ryslinge”. Henvisningen vedrørte Lærermødet 2017, som flere af Sorømødets deltagere var en del af. Det fandt sted i starten af juli måned på Ryslinge Højskole. Anders Bondo havde det brede smil på, når ånden fra Ryslinge faldt over hans tungebånd og kom over ham.

22   93

Domsudsagn med belæg. En kritik af professor Jeppe Bundsgaards projekt og praksis

Professor (mso) Jeppe Bundsgaard har gjort sig bemærket som kritiker og skoledebattør. Bundsgaard positionerer sig på en måde, der er fuld af modsigelser, hvad indlægget her demonstrerer via en håndfuld punktnedslag i Bundsgaards debatpraksis.