Lærer
Mølholm Skole, Vejle
Lærer Linjefag i historie, samfundsfag, dansk og musik. Kandidat til hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening Kredsstyrelsesmedlem, Vejle Lærerkreds Tillidsrepræsentant, Mølholm Skole Debattør
Hvis arbejdstidsaftalen og det samarbejdsspor, foreningen har valgt at følge, skal kunne løfte den enorme opgave, vi står i, så er det altafgørende, at de næste år ikke kommer til at gå med at arbejde i to forskellige retninger
Du er hermed inviteret.
For tiden kan arbejdsgiverne så glæde sig over, at de stadig nyder godt af et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er nemt at hyre og fyre, mens den anden del af flexicurity-kontrakten, nemlig lønmodtagernes tryghed er blevet målrettet sønderskudt. Men det kan og skal ikke fortsætte.
Kampen er en uafrystelig del af disse værdier. Kampen er en uafrystelig del af selve vores forenings DNA. Kampen er vi uafrysteligt fælles om.
Det er januar, og vi er mange, som sulter efter at blive set og hørt, når vi sidder alene derhjemme og prøver at holde skole inde i en fire år gammel, kommunalt udleveret Dell computer, som lugter en smule brændt. Eller er det bare mig?
Danmarks Lærerforening kan, i vores optik, ikke leve med, at medlemsdemokratiet bliver henvist til bagsædet igen uanset, hvilke grunde der så end måtte være til det.
I Vejle Lærerkreds har modne overvejelser ført til en enstemmig anbefaling af Morten Refskov som ny formand for Danmarks Lærerforening
Man kan simpelthen ikke være bekendt at italesætte det på denne måde! Det er en hån overfor de fattige børn, der faktisk er derude.
... som en dårligt timet og noget malplaceret julegave fra en fjern, men rig onkel i Amerika.
Lars Holmboe, Vejle Lærerkreds > kreds 113
Det kan godt være, jeg har været til kommissionsmøde i København i dag, men i morgen har jeg Igen først fri kl. 17 fra Mølholm Skole ligesom resten af mine kolleger.
De seneste 16 måneder har jeg læst, tænkt, skrevet, blødt, svedt, og ligget søvnløs over lærernes arbejdstid. Det har jeg gjort sammen med de dygtige folk i Lærerkommissionen.
I mit tilfælde faldt valget på at gøre - ingenting. Ikke noget som helst. Jeg fortsatte med at undervise Maria, som jeg hele tiden havde gjort. I dag går hun i 3.g, og det ender såmænd nok med en fin hue på hendes hoved til sommer.”
”Sig mig, hvad tror I, jeg gør hver eneste dag?” kan man næsten høre disse værdifulde offentligt ansatte sige.
Hvis velfærdssamfundet skal sikres, så er det op til fagbevægelsen at påtage sig det ansvar
"...en kollega, som brænder for sine fag, for sine elever og som har bagagen i orden. En kollega, som jeg er stolt over at arbejde sammen med, men som desværre er en taber! Lige der på gulvet i kantinen så jeg denne person som en taber!"
Det har hængt tungt i luften det seneste årti. Bøjet i neon, omend lettere ramponeret med tiden. Mantraet ”Verdens Bedste Folkeskole”.
