Mette Frederiksen

Profilbillede af Mette Frederiksen

Folkeskolelærer, PD, foredragsholder, debattør

6   63

Skolen er ikke en socialpolitisk institution

Reaktion på Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils brev til folkeskolens ansatte.

1   84

Værn om folkeskolen nu

Et nyt skoleår står for døren. Og det er nærliggende at tænke over, hvilken skole vi vender tilbage til. Vores folkeskole - med en række fornemme og meget vigtige opgaver. Men også en folkeskole, der trænger til fornyet og markant politisk opbakning for ikke at gå helt i opløsning.

28   22

Nationale test: Drop intentionen om at skabe overblik over en årgangs faglighed

To forskere har påvist både fejl og stor usikkerhed i de nationale test og opfordrer til at droppe dem. Undervisningsminister, Merete Riisager, siger i et interview på folkeskolen.dk, at de nationale test er det eneste værktøj, der gør det muligt at følge fagligheden for en hel årgang. Men den intention vil aldrig kunne opfyldes.

0   12

Øget professionel dømmekraft – en tilbagevenden til pædagogisk praksis

Lempelsen af Fælles Mål indeholder et politisk ønske om at øge lærernes professionelle dømmekraft. Men hvad skal dømmekraften bruges til? Og hvornår er den professionel?

1   71

Målstyring skal ud af folkeskolen nu

Det er på mange måder vist og beskrevet, at læringsmålstyring ikke virker, og at den ødelægger mere, end den gavner, i folkeskolen. Nu er det tid til, at alle parter omkring skolen trækker i arbejdstøjet og leverer den indsats, der skal til, for at læringsmålstyring som fænomen og i praksis én gang for alle kan fjernes fra folkeskolen. Forandringen kommer ikke af sig selv.

14   22

Folkeskolen.dk forstærker folkeskolens dårlige omdømme i artikel om inklusion

På folkeskolen.dk er der netop nu sat fokus på inklusion. Med god grund. Der er mange vigtige historier at fortælle om det. Men i en artikel i sidste uge tegnes et unuanceret billede af inklusionsudfordringerne, og privatskolerne favoriseres på bekostning af folkeskolen. Det kan skade folkeskolen, der ikke har råd til uretmæssig dårlig omtale.

0   12

Fælles Mål: Øget frihed til lærerne – men frihed til hvad?

Med de vejledende færdigheds- og vidensmål ønsker folkeskoleforligskredsen et stærkere fokus på folkeskolens formål i undervisningen og en øget frihed til kommunerne og skolerne i arbejdet med Fælles Mål. Men hvad handler friheden egentlig om?

0   14

Undervisning skal evalueres på flere niveauer – og forældre skal ikke vide alt om deres barns læring

Har forældre glæde af at vide, om deres barn kan nævne årstallet for H.C. Andersens fødsel, bøje navneordet ”bord” eller lægge 354 og 23 korrekt sammen? Der skal foregå evaluering af elevernes læring på flere niveauer, men der er mange steder gået inflation i den mængde af detaljeret læringsinformation, som sendes hjem til forældrene. Det fremmer hverken elevernes læring, forældrenes tilfredshed eller lærernes hensigtsmæssige udnyttelse af arbejdstiden. Tværtimod. Og det er heller ikke lovpligtigt.

1   42

Skolens dannelsesopgave er ikke primært pædagogernes

Pædagogernes rolle i folkeskolen debatteres livligt for tiden. Bør de undervise alene eller ej? Bør de læse vikartimer eller ej? Bør de have lektiecafé-timer eller ej? Ikke sjældent hører man debattører fremføre, at pædagoger hører til i skolen, fordi de varetager skolens dannelsesopgave. Men det er en fejlagtig opfattelse. Skolens dannelsesopgave ligger primært i fagene.

2   9

Vejledende mål kan skabe en helt ny folkeskole

De 3.170 færdigheds- og vidensmål er blevet vejledende. I næste uge fremlægger Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe vores anbefalinger til, hvilke konsekvenser den politiske beslutning kan og bør få. Beslutningen kan meget vel betyde et afgørende dødsstød til den rigide målstyring og en stor mulighed for - for alvor - at vende de sidste års politisk-pædagogiske strømninger.

1   25

OK18: Kommission forpligter sig på skolens dannelsesopgave. Tør man tro på dét?

Når KL og Forhandlingsfællesskabet (FF) vil nedsætte en kommission til undersøgelse af lærernes arbejdstid er det med skolens dobbelte formål for øje: ”Folkeskolen skal fortsat kunne danne og uddanne elever, som folkeskolen har formået i 200 år”, hedder det i aftalen. Hvis dét skal lykkes, kræver det to ting: dødsstødet til skolereformens pædagogiske grundpiller: læringsmålstyret undervisning og synlig læring. Og øget tid til didaktisk refleksion til lærerne. Tør man tro på dét?

0   12

Stopprøver i 0. klasse: Man bliver ikke dygtigere af at blive testet

Regeringen foreslår som led i sin ghettoplan at indføre stopprøver i 0. klasse i udvalgte områder af landet. Alle børn skal lære dansk på et ordentligt niveau, hvilket jeg ikke kan være uenig i. Men midlerne bruges forkert. Eleverne bliver ikke dygtigere af at blive udsat for et massivt og bekosteligt testapparat. Ressourcerne skal gives til den gode undervisning.

0   14

Læringsplatforme: Adskil undervisningsforløb og elevplan

Læringsplatformene bliver flittigt debatteret for tiden. Og med rette. Det er strengt nødvendigt at tage fornuftige beslutninger om brug af platformene ude på skolerne. Én af de allervigtigste ting er at få adskilt undervisningsforløb og elevplan.

4   7

Brug af læringsplatforme skal drøftes lokalt

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har givet Aarhus Kommune dispensation fra brug af læringsplatformene. Kommunen har ifølge ministeren fuld ret til at lægge valgfrihed ud til den enkelte skole. Hun opfordrer til, at man drøfter skolens digitale infrastruktur i kommunerne, og at lærerne inddrages. Den udmelding bør føre til debatter i alle kommuner og på alle skoler nu.

5   26

Læremidler understøtter stram målstyring

Folketingets beslutning om at gøre færdigheds- og vidensmålene vejledende er et opgør med rigid målstyring i folkeskolen. Lærerne skal have frihed til at arbejde meningsfuldt med mål, og undervisningen skal tilgodese skolens formål. Men lovændringen får kun mærkbar virkning på lærernes undervisning, hvis der også ændres fokus i forlagenes læremidler.

0   35

Opråb til lærerne: Vi har selv hovedansvaret for at genoprette og stadfæste vores professionalisme

I en tid hvor lærernes professionsgrundlag trues på mange måder, er det strengt nødvendigt, at vi som lærere viser og italesætter vores professionalisme. Vi må mestre og insistere på, at vores primære opgave er pædagogisk-didaktisk. Ellers reduceres lærergerningen nemt til et teknologibaseret læringsbogholderi, til en ”rundkredspædagogisk” praksis eller til entertainment. Og kun lærerne selv kan modvirke det.

1   24

Aftale om vejledende Fælles Mål afgørende for, om eleverne bliver så dygtige som de kan

”Eleverne skal blive så dygtige, som de kan,” lyder en af skolereformens stærkeste paroler. Men det bliver de kun, hvis den politiske aftale om at gøre de 3.170 færdigheds- og vidensmål vejledende slår igennem på skolerne. Undervisningsministeriet og KL skal trække i samme retning, hvis det skal lykkes.

11   103

Opgør med målstyring: Obligatoriske læringsplatforme, elevplaner og nationale test bør afskaffes

Når et bredt flertal i Folketinget gør Fælles Mål vejledende, er det et tiltrængt og længe ventet opgør med den målstyrede skole. I kølvandet må nødvendigvis følge forandringer på en række andre felter, hvis opgøret skal få egentlig betydning for praksis ude på skolerne.

0   7

Kommunerne har for meget magt over folkeskolen

Kronik i Berlingske 29.8.2017

6   70

Ændring af skolens formål kan være en bombe under demokratiet og det frie, oplyste menneske

KL’s Arne Eggert lagde i den forgangne uge op til debat om en revurdering af folkeskolens formålsparagraf, så den i højere grad kunne centreres om samfundets kompetencebehov. Sammenkoblet med toneangivende røsters forsøg på at reducere skolens dannelsesopgave til blot at handle om udvikling af særlige ”dyder” hos eleverne, kan det være en sprængfarlig bombe under skolens demokratiske og pædagogiske opgave.