Mette Frederiksen

Profilbillede af Mette Frederiksen

Folkeskolelærer, PD, foredragsholder, debattør

14   22

Folkeskolen.dk forstærker folkeskolens dårlige omdømme i artikel om inklusion

På folkeskolen.dk er der netop nu sat fokus på inklusion. Med god grund. Der er mange vigtige historier at fortælle om det. Men i en artikel i sidste uge tegnes et unuanceret billede af inklusionsudfordringerne, og privatskolerne favoriseres på bekostning af folkeskolen. Det kan skade folkeskolen, der ikke har råd til uretmæssig dårlig omtale.

0   12

Fælles Mål: Øget frihed til lærerne – men frihed til hvad?

Med de vejledende færdigheds- og vidensmål ønsker folkeskoleforligskredsen et stærkere fokus på folkeskolens formål i undervisningen og en øget frihed til kommunerne og skolerne i arbejdet med Fælles Mål. Men hvad handler friheden egentlig om?

0   14

Undervisning skal evalueres på flere niveauer – og forældre skal ikke vide alt om deres barns læring

Har forældre glæde af at vide, om deres barn kan nævne årstallet for H.C. Andersens fødsel, bøje navneordet ”bord” eller lægge 354 og 23 korrekt sammen? Der skal foregå evaluering af elevernes læring på flere niveauer, men der er mange steder gået inflation i den mængde af detaljeret læringsinformation, som sendes hjem til forældrene. Det fremmer hverken elevernes læring, forældrenes tilfredshed eller lærernes hensigtsmæssige udnyttelse af arbejdstiden. Tværtimod. Og det er heller ikke lovpligtigt.

1   42

Skolens dannelsesopgave er ikke primært pædagogernes

Pædagogernes rolle i folkeskolen debatteres livligt for tiden. Bør de undervise alene eller ej? Bør de læse vikartimer eller ej? Bør de have lektiecafé-timer eller ej? Ikke sjældent hører man debattører fremføre, at pædagoger hører til i skolen, fordi de varetager skolens dannelsesopgave. Men det er en fejlagtig opfattelse. Skolens dannelsesopgave ligger primært i fagene.

2   9

Vejledende mål kan skabe en helt ny folkeskole

De 3.170 færdigheds- og vidensmål er blevet vejledende. I næste uge fremlægger Undervisningsministeriets rådgivningsgruppe vores anbefalinger til, hvilke konsekvenser den politiske beslutning kan og bør få. Beslutningen kan meget vel betyde et afgørende dødsstød til den rigide målstyring og en stor mulighed for - for alvor - at vende de sidste års politisk-pædagogiske strømninger.

1   25

OK18: Kommission forpligter sig på skolens dannelsesopgave. Tør man tro på dét?

Når KL og Forhandlingsfællesskabet (FF) vil nedsætte en kommission til undersøgelse af lærernes arbejdstid er det med skolens dobbelte formål for øje: ”Folkeskolen skal fortsat kunne danne og uddanne elever, som folkeskolen har formået i 200 år”, hedder det i aftalen. Hvis dét skal lykkes, kræver det to ting: dødsstødet til skolereformens pædagogiske grundpiller: læringsmålstyret undervisning og synlig læring. Og øget tid til didaktisk refleksion til lærerne. Tør man tro på dét?

0   11

Stopprøver i 0. klasse: Man bliver ikke dygtigere af at blive testet

Regeringen foreslår som led i sin ghettoplan at indføre stopprøver i 0. klasse i udvalgte områder af landet. Alle børn skal lære dansk på et ordentligt niveau, hvilket jeg ikke kan være uenig i. Men midlerne bruges forkert. Eleverne bliver ikke dygtigere af at blive udsat for et massivt og bekosteligt testapparat. Ressourcerne skal gives til den gode undervisning.

0   14

Læringsplatforme: Adskil undervisningsforløb og elevplan

Læringsplatformene bliver flittigt debatteret for tiden. Og med rette. Det er strengt nødvendigt at tage fornuftige beslutninger om brug af platformene ude på skolerne. Én af de allervigtigste ting er at få adskilt undervisningsforløb og elevplan.

4   5

Brug af læringsplatforme skal drøftes lokalt

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har givet Aarhus Kommune dispensation fra brug af læringsplatformene. Kommunen har ifølge ministeren fuld ret til at lægge valgfrihed ud til den enkelte skole. Hun opfordrer til, at man drøfter skolens digitale infrastruktur i kommunerne, og at lærerne inddrages. Den udmelding bør føre til debatter i alle kommuner og på alle skoler nu.

5   26

Læremidler understøtter stram målstyring

Folketingets beslutning om at gøre færdigheds- og vidensmålene vejledende er et opgør med rigid målstyring i folkeskolen. Lærerne skal have frihed til at arbejde meningsfuldt med mål, og undervisningen skal tilgodese skolens formål. Men lovændringen får kun mærkbar virkning på lærernes undervisning, hvis der også ændres fokus i forlagenes læremidler.

0   35

Opråb til lærerne: Vi har selv hovedansvaret for at genoprette og stadfæste vores professionalisme

I en tid hvor lærernes professionsgrundlag trues på mange måder, er det strengt nødvendigt, at vi som lærere viser og italesætter vores professionalisme. Vi må mestre og insistere på, at vores primære opgave er pædagogisk-didaktisk. Ellers reduceres lærergerningen nemt til et teknologibaseret læringsbogholderi, til en ”rundkredspædagogisk” praksis eller til entertainment. Og kun lærerne selv kan modvirke det.

1   24

Aftale om vejledende Fælles Mål afgørende for, om eleverne bliver så dygtige som de kan

”Eleverne skal blive så dygtige, som de kan,” lyder en af skolereformens stærkeste paroler. Men det bliver de kun, hvis den politiske aftale om at gøre de 3.170 færdigheds- og vidensmål vejledende slår igennem på skolerne. Undervisningsministeriet og KL skal trække i samme retning, hvis det skal lykkes.

11   103

Opgør med målstyring: Obligatoriske læringsplatforme, elevplaner og nationale test bør afskaffes

Når et bredt flertal i Folketinget gør Fælles Mål vejledende, er det et tiltrængt og længe ventet opgør med den målstyrede skole. I kølvandet må nødvendigvis følge forandringer på en række andre felter, hvis opgøret skal få egentlig betydning for praksis ude på skolerne.

0   7

Kommunerne har for meget magt over folkeskolen

Kronik i Berlingske 29.8.2017

6   70

Ændring af skolens formål kan være en bombe under demokratiet og det frie, oplyste menneske

KL’s Arne Eggert lagde i den forgangne uge op til debat om en revurdering af folkeskolens formålsparagraf, så den i højere grad kunne centreres om samfundets kompetencebehov. Sammenkoblet med toneangivende røsters forsøg på at reducere skolens dannelsesopgave til blot at handle om udvikling af særlige ”dyder” hos eleverne, kan det være en sprængfarlig bombe under skolens demokratiske og pædagogiske opgave.

35   56

Henrik Dahl knockout'er lærerstanden

”Generelt er det sådan, at skolelærere mener, at man skal passe på med ikke at lære for meget.” Med den udtalelse giver Henrik Dahl (LA) lærerstanden en lige højre. Skal vi som lærere grine, græde, gribe i egen barm eller begå kollektivt professions-selvmord hen over sommeren?

3   16

Forligskredsen: ”Målet er kundskaber” – en ny og vigtig kurs for folkeskolen

Forligskredsen bag skolereformen har 8.6.2017 skrevet et indlæg på folkeskolen.dk – ”Målet er kundskaber” – hvori man gør rede for, hvorfor færdigheds- og vidensmålene i Fælles Mål er gjort vejledende. Pointerne i indlægget er meget vigtige og vidner om nye skolepolitiske vinde, der dog skal følges op i kommunerne for at slå igennem.

1   10

Til politikerne: Efterspørg den brede faglighed og giv skolerne ressourcer til at vise den

Der er ubalance i fagligheden i folkeskolen. På mange måder efterspørges konkrete læringsresultater på bekostning af den brede, langsigtede faglighed, der ikke kan måles her og nu. At genoprette balancen kræver, at politikerne efterspørger den brede faglighed. Og at de giver skolerne ressourcer til at vise den.

8   48

”Ingen må gå ud af lokalet uden at have tænkt en selvstændig tanke”

Rektor Stefan Hermann nedgør lærerprofessionen, når han opfordrer lærerne til at tage ”ja-hatten” på og bruge data konstruktivt, ligesom hans parole - ”Ingen må gå ud af lokalet uden at have lært noget”- udtrykker et stærkt indsnævret syn på læring i folkeskolen.

3   9

Formålstyret undervisning fordrer en ny evalueringskultur i skolen

Den formålstyrede undervisning er centreret om at opfylde skolens og fagenes formål. Men formålene kan ikke indfanges i den eksisterende evalueringskultur, som derfor må udvikles og fornys.