Dion Sommer

Profilbillede af Dion Sommer

Professor i udviklingspsykologi

Psykologisk institut, Aarhus Universitet

Forfatter til en lang række publikationer i ind- og udland om barndom, udviklingspsykologi og pædagogik.

6   18

Benægterne – eller kunsten i at snakke uden om Pisa-kritik.

Folkeskolen nr. 17 omtaler fint en substantiel Pisa-kritik. Den fremføres i Dion Sommer & Jacob Klitmøller (red.) (2018). Fremtidsparat? Hinsides Pisa – nordiske perspektiver på uddannelse. Hans Reitzels Forlag. Bogens forfattere er ikke debattører, eller fastfrosne ideologer, men en perlerække af international anerkendte nordiske forskere. Helt konkret påvises, at bag den ’værdifri Pisa-test’ ligger en bestemt økonomisk-liberal ideologi, samt massevis af graverende fejl ved selve testens statistiske metode. Lagt sammen viser evidensen: Pisas resultater er ganske enkelt utroværdige – uanset om Danmark klarer sig godt eller skidt. Folkeskolen har derefter bedt to Pisa-tilhængere kommentere kritikken: ”Mr. Pisa i Danmark” Niels Egelund samt lederen af OECDs kompetenceafdeling Andreas Schleicher. Du må forvente, at de som altid afviser kritikken – endog uden at have læst den. Eller benægter, glider af og snakker uden om. Men Pisa-kritikken forsvinder jo ikke ved benægtelse af problemerne. Ej heller ved at man, som Schleicher, taler i direkte strid med sandheden.

1   7

Så kom Pisa. Var du Pisa-parat? NejJ? Så Bliv det nu!!

PISA-PARAT! vil i række blogs orientere, oplyse om og kritisk diskutere PISA-konstruktionen. Formålet er at gøre enhver interesseret læser parat til PISA. Skolen behøver således ikke igen at blive centrum for en PISA-dom uden at kunne forsvare og forklare sig. Jeg har de senere år indgående undersøgt hele PISA-konstruktionen, og publicerer løbende om den. Gennem denne forskning er jeg kommet til den klare opfattelse - som mange forskere deler - at PISA er stopfyldt med problemer. Sagt lige ud: Den er helt uegnet til at vej- og retlede politikere, skole og andre, som kerer sig om fremtidens skole. Hver blog tager et eller flere specifikke temaer op. Hver blog har også litteraturhenvisninger til den, der vil vide mere. De nyeste resultater og dermed PISA-dommen blev fremlagt den 6. december. Denne blog stiller dette helt afgørende spørgsmål: Kan man overhovedet have tillid til, at PISA måler det, man tror den måler? Svaret er klokkeklart: Det kan man ikke. Læs videre og se hvorfor.

25   25

Er du Pisa-parat? Nej? Så bliv det i tide!

PISA-PARAT! vil i række blogs orientere, oplyse om og kritisk diskutere PISA-konstruktionen. Formålet er at gøre enhver interesseret læser parat til PISA. Dens resultater offentliggøres nemlig her sidst i 2016. Skolen behøver således ikke igen at blive centrum for Pisa-panik uden at kunne forsvare og forklare sig. Jeg har de senere år indgående undersøgt hele PISA-konstruktionen, og publicerer løbende om den. Gennem denne forskning er jeg kommet til den opfattelse - som mange forskere deler - at PISA er stopfyldt med problemer. Sagt lige ud: Den er helt uegnet til at vej- og retlede politikere, skole og andre, som kerer sig om fremtidens skole. Hver blog tager et eller flere specifikke temaer op. Hver blog har også litteraturhenvisninger til den, der vil vide mere. Første blog orienterer om PISA. Hvad står PISA essentielt for? Hvilke mål og idéer er kernen i projektet? Hvordan påvirker PISA-resultaterne offentligheden, politikerne, og hvorfor?

0   330

INKLUSION 3. Arbejd med social inklusion og frem faglig inklusion

Brug også den understøttende undervisning til inklusion. Gør pædagogen til en ægte skolepædagog, som sammen med læreren, er skolens vigtige inklusionsaktører. Gennem arbejdet med en masse læsestof om inklusion - dens muligheder og besværligheder i skolens hverdag - er nogle vigtige erkendelser gået op for mig. Seks af dem vil jeg her gerne dele med mine læsere til videre refleksion.

0   457

INKLUSION 2. Hvordan strukturel inklusion kan føre til personlig eksklusion

I første blog definerede jeg inklusion og eksklusion. Inklusion handler om den inkluderedes positive oplevelse af at være med i et klassefælleskab. Dvs. samværet med kammeraterne og læreren. I først blog så vi også, at inklusion i selve definitionen bare er ’godt for alle’. Denne lumske positivering har konsekvenser. Du skal faktisk bryde med selve definitionen, for at kunne komme med kritiske indvendinger. Eller bare stille spørgsmålstegn til selve idéen.

1   264

INKLUSION 2. Hvordan strukturel inklusion kan føre til personlig eksklusion

I første blog definerede jeg inklusion og eksklusion. Inklusion handler om den inkluderedes positive oplevelse af at være med i et klassefælleskab. Dvs. samværet med kammeraterne og læreren. I først blog så vi også, at inklusion i selve definitionen bare er ’godt for alle’. Denne lumske positivering har konsekvenser. Du skal bryde med selve definitionen, for at kunne komme med kritiske indvendinger, eller stille spørgsmålstegn ved selve idéen

0   242

INKLUSION – Kontroversiel, men hvad er det?

Inklusion er et vigtigt og stærkt debatteret emne. Lykkedes den eller ej? Meningerne er stærkt delte. Regeringen har nu nedsat et udvalg. Det skal undersøge, hvordan det er gået med inklusionen. Med afsæt i forskning vil jeg den kommende tid sætte spotlys på inklusion.