Naturfagslærer
Sølystskolen, Silkeborg
Dette skoleår har været markant anderledes. Corona-virussen ramte også skolen, hvilket har budt på, hvad nogen vil kalde ”det forsømte forår” samt en afslutning på skoleåret, der kan karakteriseres som nærmest ikke eksisterende. Men er alt horribelt eller kan der faktisk findes lyspunkter fra dette skoleår?
Om 3 uger går eleverne på sommerferie. Vi fortsætter en uge mere uden eleverne. Hvilken stemning og moral er der på skolerne lige nu? Hvilke overvejelser gøres til næste skoleår? Kan det gode fra Corona-skolen tages med videre og måske endnu mere væsentligt – vil det blive taget med?
Efter 7. og 8. årgang afholder vi årsopgaver med faste emner. Dette års opgave er afstemt Corona-forholdene, og eleverne er i gang. Læs med her og bliv inspireret til årsopgaver. Det kan godt nås i år, og det giver måske god læring i denne tid med nødundervisning.
Op- og nedture, Google Meet, hjemmebrygget kaffe, savn, bekymringer, frustrationer, elever der overrasker positivt, hjemmekontor i stuen, undervisning af egne børn, mangel på socialkontakt, arbejdsdag der flyder ud arbejdsaftner, elever på alle medier … Tanker og refleksioner står i kø for at komme ud.
Et indlæg omhandlende mit forhold til folkeskolen eller min mand- ak nej. Emnet er min PC, den er hadet og elsket i disse dage. At sidde bagved skærmen skaber ambivalens, frustrationer, glæde og latter.
Bekymringer, ønsker, dokumenter, grupper, pensumlister, prøvevejledning - tankerne er mange i disse "coronaskolelukkedetider" Kalenderen siger april, eksamen står for døren - men bliver det en aflysning eller et hvordan?
Kære Kollegaer
To uger med fjernundervisning. Mange har allerede lagt planer ud til deres elever, men mangler du ideer så læs dette indlæg. Jeg har prøvet at samle nyttig viden til naturfagslærer. Skriv gerne i kommentarfeltet, hvis du selv har gode ideer.
Hjemsendt, AULA, elever, egne børn, fjernundervisning, portaler, netopgaver, mails fra skoleledelsen, opslag for kommunen, mad i køleskabet, toiletpapir i skabet, smittefare, aflysninger, skuffelse – mit hoved er på overarbejde.
Mit nytårsforsæt i 4.c er ingen timer uden undersøgelser. Eksperimenter, forsøg, hypoteser, gentagelser, naturvidenskabelig arbejdsmetode, udstyr, grej og en håndfuld spændte, energiske elever. Tilsæt dertil en lærer uden en rygsæk fyldt med erfaringer i natur og teknologis undersøgelsesverden, samt manglen på et faglokale.
Folkets skole, interessemodsætninger, ideologier, loyalitet, vendekåbe, konsulenter, ekstra arbejde. Tankerne er adskillige, når debatten falder på fondsmidler til folkeskolen. Bliver fremtidens folkeskole kun en realitet, hvis fondene kommer med pengene?
Naturfagsmaraton forberedelserne er i gang. Det mest presset tid på året for mig i natur og teknologi. Hvorfor? Fordi inklusion kan ende med eksklusion. Følelserne er adskillige – frustration, tanken om at give op, manglende kompetencer, for få hænder, fiasko og mest af alt ikke at kunne slå til.
Fagsproget i naturfag har sine udfordringer. Eleverne skal igennem kommunikationskompetencen bl.a. lære at bruge fagsprog. De skal både mundtligt og skriftligt kunne udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber
Så er eksempelprøverne her - har ikke selv set dem, men glæder mig til vores debat her på siden om prøverne.
Mangel på faglokaler, faglærere og timer, læsning på portaler, høje faglige mål samt de almindelige benspænd i folkeskolen, hvad gør det ved eleverne i naturfag? Min påstand er, at vi pt. skaber elever med en udmærket forståelse og viden for faget, men mange mangler motivation for naturfag.
Drøje hug i medierne – endnu engang til naturfagene. Vi er konstant i vælten. Fonde og erhvervslivet har om nogen brug for vores elevers viden. Eleverne har selv brug for denne viden for at blive livsduelige. Og 9 point i PISA – hvad betyder det egentligt?
Et fag i vælden – det kan man roligt kalde naturfagene i disse år. Fra UVM er der kommet nye læseplaner, nye skriftlige afgangsprøver og ny prøvevejledning. Andre nyttige oplysninger er bl.a. fra Naturfagsmarathon, Engineering day og 99 arter.
Hvad kommer først fagligheden eller relationerne til eleverne? Kan man som lærer skabe den nødvendige relation, hvis to timer om ugen er udgangspunktet? Eller skal faget dækkes af en af årgangens lærere? Er lærerdækningen natur og teknologis største udfordring?
Klimaforandringer, mangel på rent drikkevand, affalds- og ressource problematikker, overbefolkning, plastik i verdenshavene - ja listen er lang med emner, der kan påvirke eleverne. Hvordan håndterer vi disse emner i vores naturfagsundervisning?
Arbejdspres, utallige arbejdsopgaver, kommunale besparelser (midt i et skoleår) og general uro om folkeskolen gør at tankerne myldrer, svarene bliver korte, smilene er der langt imellem og tungen bliver skarp. Kan du se dig selv i disse linjer? Så er du nok en del af den danske folkeskole – ligesom mig.
