Naturfagslærer
Sølystskolen, Silkeborg
Tiden er fyldt med julemirakler samt håb og drømme for 2019. Inklusionen i folkeskolen har brug for mere end et mirakel. Håb og drømme for skoleåret 2019 lever, men hvad skal der til? Hvordan bliver håbet om et værdigt skoleliv en realitet? Er skolen blevet et sted uden drømme – for både elever og lærere?
FN’s verdensmål, plastik i verdenshavene, global opvarmning – store problemstillinger, både for elever og lærere. Måske er tiden moden til et skifte i den problemstillingsorienterede undervisning. Hvad nu hvis fokus kommer på vores lokalområder?
Så er ghettoskolerne atter offentliggjort. 23 folkeskoler er på listen, inkl. min egen skole. Hvad betyder denne liste? En stigmatisering, en hjælp, en politisk bevågenhed eller et redskab til forældre om at vælge skolen til eller fra?
Årets juleklippedag er over os. På alle landets folkeskoler bliver der fabrikeret guirlander, flettehjertet, stjerner, sne- og julemænd. En dag, hvor elever – og lærere kan få et pusterum fra mål, krav og test.
Er der et emne, der kan splitte lærere, så er det niveaudeling. Forskellige tilgange til elevernes skolegang, gør dette emne kontroversielt. Men hvis alle elever oplever succes – hvad er så problemet med opdelingen?
En rådgivningsgruppe er i gang med at udarbejde reviderede læseplaner og undervisningsvejledninger til skolens fag. I denne proces har Danmarks lærerforening kunne indstille medlemmer til de forskellige faggrupper. På torsdag er jeg en af naturfagenes stemmer, når rådgivningsgrupperne mødes med faggrupper for folkeskolens fag.
At komme hjem fra arbejde - energiforladt og følelsen af ikke at kunne slå til. Mangel på viden – både pædagogisk og didaktisk. De dage hvor lærerrollen går fra at være professionel til at være personlig.
Der løber en del vand i den naturvidenskabelige undervisnings å i disse år. STEM, teknologiforståelse, kompetencevendt undervisning, nye fælles mål, ny eksamensform, fokus på læsning og skrivning – er blot en lille del af vores hverdag. Er det muligt at følge med udviklingen? Eller må man som lærer af og til lade stå til?
Ofte byder vi eleverne dårligt skrevne tekster i naturfag. De skal læse dem uden at kende læseformål og læseteknik. Hvilket kan ende i, at eleverne får afkodet teksten, uden at forstå det faglige indholdet.
Efterårsferien går på hæld. Har du koblet helt fra? Eller ligger jobbet konstant i baghovedet? Glæder du dig til at komme tilbage på skolen eller ville du ønske at ferien ville vare ved?
Projektuger, emneuge, tværfaglig undervisning, hvor de naturvidenskabelige problemstillinger ofte med overemnet FN´s verdensmål, ruller i disse år ind over undervisningen i folkeskolen. Disse forløb bliver ofte krydret med Engineering, kodning, DesignCirklen, 3-D printer osv. Men hvem skal undervise eleverne?
”Ingen udvikling af folkeskolen uden udvikling af fagene” sådan skrev undervisningsminister Merete Risager i denne uge. Kerneopgaven skal i centrum, og der skal mere fokus på fagene. I min optik en kærkommen drejning, mest interessant er hvordan?
I uge 39 er der naturvidenskabsfestival, hvor cirka en tredjedel af landets grundskoler og mere end halvdelen af de gymnasiale ungdomsuddannelser deltager. Hvad kan sådan en festival bidrage med på skolerne?
I mange af landets 4. klasser er kodning på programmet. Et projekt fra DR med økonomisk støtte fra Industriens fond. Over de næste tre år skal eleverne vha. Ultra:bits lære om teknologi og kodning. Kreativitet, nysgerrighed og skaberkraft er kodeordene – når eleverne koder deres Ultra:bits.
En uge hvor folkeskolen ENDNU engang var i vælten. Regeringen kom med deres skoleudspil, som fik en blandet modtagelse. Forskellige foreninger bl.a. ”Skole og forældre” er ude og bede om RO til folkeskolen. . Vi her IKKE brug for ro, men en REVOLUTION.
Børn og unge kommer ikke meget ud i naturen. Er det en forældre opgave? Hvem har ansvaret for det massive svigt, der sker mellem en hel generation og naturen? Og hvilken stemme har naturfagslærerene i denne problemstilling?
Dagens undervisning i natur og teknologi på 3.årgang kan ikke slippe mine tanker. De skønne og glade elever tumler rundt i mit hoved. Jeg er udfordret på didaktikken – eleverne er udfordret på sproget.
Hvem har ansvaret for, at eleverne indføres i naturfagsteksters kompleksitet gennem deres tid i folkeskolen? Hvem lærer eleverne om de sproglige registrer og genre, der er specifikke for naturfag? Hvorfor er dette en af grundstenen, hvis eleverne skal blive dygtige til naturfag?
Uge 1 af skoleåret er gået. En uge, hvor nyuddannede lærere er blevet budt velkommen på skoler rundt i hele Danmark. En uge med nye elever, nye fag, nye indtryk og alt for få timer i døgnet. Men også en uge fuld af liv, glæde og kollegaer.
Uge 32 er i gang – hvad er formålet med denne uge? Er det en uge med eller uden mening for den enkelte lærer? Bliver du klar til skolestart eller har din ledelsen brugt tiden for dig og dit team i denne uge?
