Naturfagslærer
Sølystskolen, Silkeborg
Kære Kollegaer
To uger med fjernundervisning. Mange har allerede lagt planer ud til deres elever, men mangler du ideer så læs dette indlæg. Jeg har prøvet at samle nyttig viden til naturfagslærer. Skriv gerne i kommentarfeltet, hvis du selv har gode ideer.
Hjemsendt, AULA, elever, egne børn, fjernundervisning, portaler, netopgaver, mails fra skoleledelsen, opslag for kommunen, mad i køleskabet, toiletpapir i skabet, smittefare, aflysninger, skuffelse – mit hoved er på overarbejde.
Mit nytårsforsæt i 4.c er ingen timer uden undersøgelser. Eksperimenter, forsøg, hypoteser, gentagelser, naturvidenskabelig arbejdsmetode, udstyr, grej og en håndfuld spændte, energiske elever. Tilsæt dertil en lærer uden en rygsæk fyldt med erfaringer i natur og teknologis undersøgelsesverden, samt manglen på et faglokale.
Folkets skole, interessemodsætninger, ideologier, loyalitet, vendekåbe, konsulenter, ekstra arbejde. Tankerne er adskillige, når debatten falder på fondsmidler til folkeskolen. Bliver fremtidens folkeskole kun en realitet, hvis fondene kommer med pengene?
Naturfagsmaraton forberedelserne er i gang. Det mest presset tid på året for mig i natur og teknologi. Hvorfor? Fordi inklusion kan ende med eksklusion. Følelserne er adskillige – frustration, tanken om at give op, manglende kompetencer, for få hænder, fiasko og mest af alt ikke at kunne slå til.
Fagsproget i naturfag har sine udfordringer. Eleverne skal igennem kommunikationskompetencen bl.a. lære at bruge fagsprog. De skal både mundtligt og skriftligt kunne udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber
Så er eksempelprøverne her - har ikke selv set dem, men glæder mig til vores debat her på siden om prøverne.
Mangel på faglokaler, faglærere og timer, læsning på portaler, høje faglige mål samt de almindelige benspænd i folkeskolen, hvad gør det ved eleverne i naturfag? Min påstand er, at vi pt. skaber elever med en udmærket forståelse og viden for faget, men mange mangler motivation for naturfag.
Drøje hug i medierne – endnu engang til naturfagene. Vi er konstant i vælten. Fonde og erhvervslivet har om nogen brug for vores elevers viden. Eleverne har selv brug for denne viden for at blive livsduelige. Og 9 point i PISA – hvad betyder det egentligt?
Et fag i vælden – det kan man roligt kalde naturfagene i disse år. Fra UVM er der kommet nye læseplaner, nye skriftlige afgangsprøver og ny prøvevejledning. Andre nyttige oplysninger er bl.a. fra Naturfagsmarathon, Engineering day og 99 arter.
Hvad kommer først fagligheden eller relationerne til eleverne? Kan man som lærer skabe den nødvendige relation, hvis to timer om ugen er udgangspunktet? Eller skal faget dækkes af en af årgangens lærere? Er lærerdækningen natur og teknologis største udfordring?
Klimaforandringer, mangel på rent drikkevand, affalds- og ressource problematikker, overbefolkning, plastik i verdenshavene - ja listen er lang med emner, der kan påvirke eleverne. Hvordan håndterer vi disse emner i vores naturfagsundervisning?
Arbejdspres, utallige arbejdsopgaver, kommunale besparelser (midt i et skoleår) og general uro om folkeskolen gør at tankerne myldrer, svarene bliver korte, smilene er der langt imellem og tungen bliver skarp. Kan du se dig selv i disse linjer? Så er du nok en del af den danske folkeskole – ligesom mig.
LejrSKOLE på Bornholm med 8.årgang. Dagene er pakket med oplevelser, som er skolerelateret. Inden turen har undervisningen bl.a. indeholdt vidensopbygning om Bornholm.
De nye læseplaner, undervisningsvejledninger samt lempelsen af viden/færdighedsmålene giver nu mulighed for nye fællesfaglige fokusområder. Kravene er ændret og den enkelte udskoling har et større råderum, når eksamensemnerne skal vælges.
Er vores daglige undervisningspraksis, vores metoder og tilgange mulige at ændre? Eller sidder vores repertoire og tilgang til undervisning som en fasttømret del af vores individuelle lærer-DNA?
I dag er de nye læseplaner og undervisningsvejledninger i alle de obligatoriske fag blevet offentliggjort på EMU og med en nyhed på uvm.dk.
Traditionerne er mangfoldige på landets skoler 1. skoledag. Eleverne møder op med sommerfugle i maven. De er fulde af forventninger, glæde og måske lidt nervøse. På Sølystskolen møder vi elever og forældre med hjertevarme, flag, smil og sang.
Dette års censorater er færdiggjorte. Både kommunalt og de beskikkede. Der er reflekteret over oplevelserne. Jeg sidder stadig tilbage med tankerne – hvornår får vi et opgør om kvaliteten af lærerne?
