Naturfagslærer
Sølystskolen, Silkeborg
Projektuger, emneuge, tværfaglig undervisning, hvor de naturvidenskabelige problemstillinger ofte med overemnet FN´s verdensmål, ruller i disse år ind over undervisningen i folkeskolen. Disse forløb bliver ofte krydret med Engineering, kodning, DesignCirklen, 3-D printer osv. Men hvem skal undervise eleverne?
”Ingen udvikling af folkeskolen uden udvikling af fagene” sådan skrev undervisningsminister Merete Risager i denne uge. Kerneopgaven skal i centrum, og der skal mere fokus på fagene. I min optik en kærkommen drejning, mest interessant er hvordan?
I uge 39 er der naturvidenskabsfestival, hvor cirka en tredjedel af landets grundskoler og mere end halvdelen af de gymnasiale ungdomsuddannelser deltager. Hvad kan sådan en festival bidrage med på skolerne?
I mange af landets 4. klasser er kodning på programmet. Et projekt fra DR med økonomisk støtte fra Industriens fond. Over de næste tre år skal eleverne vha. Ultra:bits lære om teknologi og kodning. Kreativitet, nysgerrighed og skaberkraft er kodeordene – når eleverne koder deres Ultra:bits.
En uge hvor folkeskolen ENDNU engang var i vælten. Regeringen kom med deres skoleudspil, som fik en blandet modtagelse. Forskellige foreninger bl.a. ”Skole og forældre” er ude og bede om RO til folkeskolen. . Vi her IKKE brug for ro, men en REVOLUTION.
Børn og unge kommer ikke meget ud i naturen. Er det en forældre opgave? Hvem har ansvaret for det massive svigt, der sker mellem en hel generation og naturen? Og hvilken stemme har naturfagslærerene i denne problemstilling?
Dagens undervisning i natur og teknologi på 3.årgang kan ikke slippe mine tanker. De skønne og glade elever tumler rundt i mit hoved. Jeg er udfordret på didaktikken – eleverne er udfordret på sproget.
Hvem har ansvaret for, at eleverne indføres i naturfagsteksters kompleksitet gennem deres tid i folkeskolen? Hvem lærer eleverne om de sproglige registrer og genre, der er specifikke for naturfag? Hvorfor er dette en af grundstenen, hvis eleverne skal blive dygtige til naturfag?
Uge 1 af skoleåret er gået. En uge, hvor nyuddannede lærere er blevet budt velkommen på skoler rundt i hele Danmark. En uge med nye elever, nye fag, nye indtryk og alt for få timer i døgnet. Men også en uge fuld af liv, glæde og kollegaer.
Uge 32 er i gang – hvad er formålet med denne uge? Er det en uge med eller uden mening for den enkelte lærer? Bliver du klar til skolestart eller har din ledelsen brugt tiden for dig og dit team i denne uge?
Et nyt skoleår står for døren. Den enkelte lærer sidder i disse dage i sit tænkekammer eller sammen med sine kollegaer og planlægger det nye skoleår. Hvad skal være i fokus? Læsning, læringsmål, kompetencer, bevægelse eller noget helt femte? Mit fokus skal være FEJL. – Eller måske snarere manglen på FEJL.
Sommerferien står for døren. Det er tid til at reflektere over det forgangne skoleår. Hvad skete der for folkeskolen – og hvad skete der for naturfagene? Er vi lykkedes? Er jeg lykkedes?
I Folkeskolen kan man i denne uge læse tre bud på dannelse. Det er rektor Stefan Herman, forfatter Knud Romer og Professor Lene Tanggaard, der hver især kommer med vidt forskellige indspark i dannelsesdebatten. Efter læsning, nærlæsning og tankevirksomhed kommer her mit bud på de betydeligste pointer.
Skoleåret går på hæld for elever i folkeskolen og på gymnasiet. De sidste prøver og eksamener er snart over. Og hvad så? Står vores unge tilbage reduceret til et tal? Kan det tal bruges til deres fremtidsdrømme? Eller brister fremtidsdrømmene inden fremtiden er begyndt?
I Danmark har vi en folkeskole, hvor vores børn går i skole fra 0. til 9.klasse. MEN - Er skolerne ens? Er forhold og vilkår for lærerne ensartet? Kan man overhovedet tale om ET job, som folkeskolelærer i Danmark?
Resultaterne af årets FP9-prøver lander i disse dage rundt på skolerne. Skriftlig biologi og geografi er landet her. Påvirkes lærer af prøveresultaterne? Eller er det bare en del af jobbet?
I en tid fyldt med OK18 og afstemning. Medier der atter engang flyder over med omtale af vores profession. Må vi - hver især - reflektere over, hvilke parameter, der får os til at blive.
I mandags var landets 9.klasser til prøve i udtræksfagene biologi, geografi og fysik/kemi. Tre års faglighed skal afprøves på 30 minutter i en multiple choice test. En test, der ikke er kompetence vendt, men hardcore faglig viden.
I lørdags var vi til fødselsdag, sammen med en masse veluddannet mennesker - læger, agronomer, hortonomer, jurister osv. Da min venlige bordherre spurgte, hvad jeg arbejdede med – kom svaret prompte. Jeg er folkeskolelærer, og jeg ELSKER mit job. Han fik rødvinen galt i halsen, og jeg kiggede ham dybt i øjnene og gentog mit svar.
I de sidste uger har vi set alle de klassiske begreber fra evolutionsteorien i fri dressur. Denne gang udspiller dramaet sig hverken bland savannens dyr eller den engelske overklasse, men mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Den egentlige evolution skal dog findes hos landets lærer.
