Naturfagslærer
Sølystskolen, Silkeborg
Et nyt forskningsprojekt vises, at lærer i folkeskolen forsømmer elevernes etiske dannelse. Grunden er at lærerne er bange for at indoktrinere deres elever. Jeg bliver endnu engang provokeret og fortvivlet på Folkeskolens vegne.
En fagdag med fokus på vejr, undersøgelses- og modelleringskompetence på 7.årgang. Elever i flow fulde af arrangement, samt lærere der er lærende sammen. Dage som denne lagres i langtidshukommelsen og hives frem, når naturfagsundervisningen bliver læsetung.
Denne kompetence kan skabe kreativitet og omsætte uhåndgribelig viden. Eleverne kan gennem egne modeller opnå forståelse og stolthed ved egne produktioner. Tegning er et grundelement i min naturfagsundervisning, både for små og store elever.
Jeg bringer et uddrag fra den imaginære håndbog om sund fornuft. En bog som burde stå på Christiansborg, kommunekontorer og enhver skole. Ved trykning af næste oplag skal den distribueres til enhver, som kan træffe beslutninger – der vedrører den danske folkeskole.
Regeringens stresspanel har anbefalet at lukke Forældreintra. Undskyld hvad? Vores mulighed for at kommunikere med forældre om deres børns skolegang – skal det lukkes?
VM i håndbold ruller over skærmen. Spillere fra alverdens lande løber på banen. Er dette ikke bare en oplagt mulighed til at få landeskunde ind i enhver time?
Når livet tager en uventet drejning, må andre overtage undervisningen. På 7. årgang var stilladset bygget, og alle var klar til at hænge deres viden på hukommelsesknagerne. I hvert fald alle elever, men ikke læreren – så vikaren blev omdrejningspunktet.
Første time efter nytår. 7.årgang skal lige repetere, hvad de har lært i 1. og 2. semester i naturfag. Klasselokalet blev tavst og blikkene tomme. Alle hukommelsesknager var faldet på gulvet. Hvem har et problem eleverne eller naturfagslæreren?
Snart møder landets skoleelever til første skoledag i det nye år. Begejstret, fyldt med oplevelser og fejring af jul og nytår med familie og traditioner. Men enkelte kommer også tilbage efter 14 dage med kaos, druk og en higen efter tryghed i skolen igen.
Ingen jul uden Disneys juleshow. Men i år kom jeg til at se dette program på en helt ny måde. Mine tanker var ikke kommet helt på juleferie, så under showet fik jeg blandet arbejde, folkeskolen og Disney sammen.
Tiden er fyldt med julemirakler samt håb og drømme for 2019. Inklusionen i folkeskolen har brug for mere end et mirakel. Håb og drømme for skoleåret 2019 lever, men hvad skal der til? Hvordan bliver håbet om et værdigt skoleliv en realitet? Er skolen blevet et sted uden drømme – for både elever og lærere?
FN’s verdensmål, plastik i verdenshavene, global opvarmning – store problemstillinger, både for elever og lærere. Måske er tiden moden til et skifte i den problemstillingsorienterede undervisning. Hvad nu hvis fokus kommer på vores lokalområder?
Så er ghettoskolerne atter offentliggjort. 23 folkeskoler er på listen, inkl. min egen skole. Hvad betyder denne liste? En stigmatisering, en hjælp, en politisk bevågenhed eller et redskab til forældre om at vælge skolen til eller fra?
Årets juleklippedag er over os. På alle landets folkeskoler bliver der fabrikeret guirlander, flettehjertet, stjerner, sne- og julemænd. En dag, hvor elever – og lærere kan få et pusterum fra mål, krav og test.
Er der et emne, der kan splitte lærere, så er det niveaudeling. Forskellige tilgange til elevernes skolegang, gør dette emne kontroversielt. Men hvis alle elever oplever succes – hvad er så problemet med opdelingen?
En rådgivningsgruppe er i gang med at udarbejde reviderede læseplaner og undervisningsvejledninger til skolens fag. I denne proces har Danmarks lærerforening kunne indstille medlemmer til de forskellige faggrupper. På torsdag er jeg en af naturfagenes stemmer, når rådgivningsgrupperne mødes med faggrupper for folkeskolens fag.
At komme hjem fra arbejde - energiforladt og følelsen af ikke at kunne slå til. Mangel på viden – både pædagogisk og didaktisk. De dage hvor lærerrollen går fra at være professionel til at være personlig.
Der løber en del vand i den naturvidenskabelige undervisnings å i disse år. STEM, teknologiforståelse, kompetencevendt undervisning, nye fælles mål, ny eksamensform, fokus på læsning og skrivning – er blot en lille del af vores hverdag. Er det muligt at følge med udviklingen? Eller må man som lærer af og til lade stå til?
Ofte byder vi eleverne dårligt skrevne tekster i naturfag. De skal læse dem uden at kende læseformål og læseteknik. Hvilket kan ende i, at eleverne får afkodet teksten, uden at forstå det faglige indholdet.
Efterårsferien går på hæld. Har du koblet helt fra? Eller ligger jobbet konstant i baghovedet? Glæder du dig til at komme tilbage på skolen eller ville du ønske at ferien ville vare ved?
