Lærer
Vejle
Jeg har været medlem af DLF siden 2000, og troligt betalt mit kontingent hver måned. Min holdning og opfattelse var, at vi med solidaritet og sammenhold stod stærkest og ikke ”efterlod medlemmer på perronen”. Denne opfattelse er desværre blevet godt og grundigt ødelagt med årene efter 2013.
Tillid og samarbejde. Det er de to ord/grundpiller den nye aftale mellem DLF og KL står på. Vi skal altså have tillid til hinanden og gennem samarbejde nå frem til den bedste aftale for regeringen, kommunerne, skolen og lærerene.
Nu har jeg læst aftalen mellem KL og DLF igennem flere gange, samt læst flere af de indslag fra medlemmer af hovedstyrelsen, der anbefaler et ja. Jeg kan godt se, at aftalen indeholder en klar forbedring sammenlignet med Lov409. Det er sikkert også rigtig, at Bondo har forhandlet den bedste mulige aftale hjem, og at vi nok ikke opnår en bedre aftale ved at stemme nej.
Lærerne er nok ikke øverst på listen, når der skal tildeles ekstra ressourcer til det offentlige.
Nu hvor et flertal af TR’ere samt Bondo og DLFs bestyrelse har så travlt med at tale varmt for et Ja, vil jeg her komme med et bud fra ”manden på gulvet” på hvorfor vi bør stemme Nej.
Med Niels Chr. Sauers stemme i debatten om folkeskolen, har vi som lærere en frontkæmper på Uriasposten.
På skoler rundt omkring i landet, er lærere så småt begyndt at lave individuelle målplaner i de nye computerprogrammer, der er konstrueret til ”fremtidens skole”. En af disse computersystemer er MinUddannelse, som bl.a. er taget i brug på den skole jeg underviser på.
