Rektor
UC SYD
En kritik af en kritik
Ingen elever har bedt om at blive testet nationalt.
Sammenhængen mellem læring og dannelse har for længe været gledet ud af den uddannelsespolitiske dagsorden. Men debatten om skolens og fagenes dannelsesbidrag er nu tilbage, skriver de to kronikører.
Når man kan downloade apps, der spontant oversætter alle sprog. Hvorfor så lære tysk?
Ingen taler om det, alle har prøvet det. Pissedårlig undervisning kender vi alle og alle har ret til den. Bare ikke hele skolelivet!
Thomas Blachmans DR-program om skolen viser en forfører, der intet ved om skolen. Det er pædagogisk idioti.
Festtale til Lærerprofession.dk´s 6. prisfest. Fagligheden i læreruddannelsen er til diskussion. Det er en vigtig diskussion, men skal ikke dækker over at mange bachelor- og diplomopgaver har en høj faglighed.
I en tid, hvor vi producere meget empirisk forskning, er det måske på tide med lidt mere teori? Kunsten er ikke at løse alle mulige problemer, men at "kunne stille gode og væsentlige problemer, at kunne spørge rigtig." Grue-Sørensen.
Vi har brug for en bredere pædagogisk forskningsdiskurs end vi pt oplever. Forskning som indkluderer og kombinerer dannelsesteori med empiri og praksis. Ellers mister forskningen af den pædagogiske fænomen- og problemverden mening.
Vi trænger til skoleforskning, der kombinerer pædagogisk/ (fag)didaktisk teori, med empiriske studier og pædagogisk dømmekraft i praksis.
Folkeskolen, friskolen, efterskolen og højskolen repræsenterer værdifulde og stærke dannelsesfællesskaber. Desværre har vi politisk og forskningsmæssig tabt fornemmelsen for netop disse former for undervisende og lærende fællesskaber.
Der er altid tre vidensformer i spil i klasseværelset: Teori, empiri og praksis. Desværre har vi kun fokus på den empiriske og glemmer, at den ikke er lig med praksis og ikke kan undvære teori.
Følgende er min tale til Danmarks Lærerforenings kongres 2016 om et skoleideal.
Hvad er det dårlige ved den dårlige lærer? Vi ved en masse om den gode lærer, men hvad med den dårlige? Det taburiserer vi, selvom han eller hun findes.
Skolen er ikke kun vigtig på grund af undervisning og dannelse, men den er også vigtig på grund af dens funktion i samfundet. Hvori den funktion består, har sociologer som bl.a Talcott Parsons og Niklas Luhmann ganske rammende præciseret. Deres pointer er stadig aktuel - men også provokerende.
Skolens pædagogiske mening er ikke primært synlig læring, dannelse, uddannelse, tilværelsesoplysning, demokrati eller etik – men slet og ret undervisning. De andre begreber er vigtige, men når det handler om skolens ”pædagogiske” mening, er svaret: Undervisning.
Kronik i Kristelig Dagblad, lørdag 22 november 2014
