Theresa Schilhab

Profilbillede af Theresa Schilhab

Universitetslektor, Ph.d., Dr. pæd.

Aarhus Universitet

0   8

Fake news og fake lives

Børn og unge får i stigende grad deres underholdning og information fra nettet. Husker vi at klæde dem på, så de kan se det, de møder, kritisk an?

0   7

Tavs viden i digital læsning

Mobiltelefonens generelle anvendelighed som kalender, kontakt til internettet, sociale medier og familie og venner kan være med til at ændre vores læsevaner radikalt.

0   10

Hvad sproget gør ved os

Mennesker deler andres mentale verdener gennem deres beskrivelser. Vi kender det fra litterære oplevelser, men i høj grad også fra samtaler med andre.

0   6

Hoffmeyer: 7 ting vi plejer at tro på

Boganmeldelse - Udkommet på Tiderne skifter - 187 sider

0   10

Sådan gør sproget det abstrakte konkret

Skolebørn skal typisk lære om verden gennem sproget. Men kan man gøre noget for at lette læringen? Hvad siger neurovidenskaben om det?

0   6

Lys, lyd, lugt og læring

Der er forskel på sløjd og håndarbejde, og på at lære ude og inde.

0   11

Uddannelse og dannelse ude

Kan dannelsen ude bruges til uddannelse? Mit modspørgsmål er, kan vi tillade os ikke at bruge den?

0   8

Mange veje fører til Rom – hvad chimpanser kan fortælle mennesker om læring

Ens evne til at gennemskue potentialer får et skud for boven, når man opdager, at man ligger under for fordomme, som man troede, man var alt for professionel til at lade sig styre af.

2   12

Snyd med stil – robotten hjælper

Med flere og mere avancerede, kunstige læringsalgoritmer (e.g. maskinlæring), hvordan kan man sikre sig, at den stil eller for musikelevers vedkommende - den musik, eleverne leverer, er deres egen?

0   8

Om abstrakt tænkning hos vores forfædre

Hvad fortæller hulemalerier om tidligere tiders tanker?

5   16

Læreren som robot!

Vil robotter kunne overtage lærergerningen? Ikke medmindre lærerens opgave også forandrer sig radikalt. Jo mere lærerarbejdet bliver et spørgsmål om at følge regler, dvs. følge rutiner, der ikke kræver nogen former for fortolkning, des mere øges risikoen for, at robotter overtager arbejdet.

6   322

Hvornår siger vi undskyld til lærerne?

Nu, hvor flere og flere skoler og kommuner begynder tilbagerulningen af reformen, var det måske på sin plads med et ’undskyld’?

0   13

Er læren om liv død?

Er det mere naturvidenskabeligt at filetere en kold og livløs krop, f.eks. en frø eller en fisk med skalpellen mellem sine bare næver end at iagttage en vandrende tudse på afstand?

1   14

Tavs viden – viden, der virker

Tavs viden - altså det vi ikke ved, vi ved - er måske den allervigtigste læringsressource, fordi den er så enorm og understøtter alt det, vi ved, at vi ved.

0   372

Har du tid til at vente - og tænke?

Hunden er menneskets bedste ven. Bl.a. fordi den kan lære os noget, som vi får sværere og sværere ved; kunsten at vente.

1   618

Åben skole - Kan udeskole noget særligt?

Hvad gør naturoplevelser ekstra godt? Spørgsmålet er relevant for alle, der vil bruge naturen pædagogisk. Svaret afhænger af, hvad man skal bruge naturoplevelser til, og hvem ’man’ er. Et sted at starte er at skelne mellem tre radikalt forskellige måder at bruge naturoplevelser på for at styrke læring.

2   336

Kunstig intelligens - mere form end indhold

Robotterne får mere og mere indflydelse - også på skolen hævdes det. Men det er både rigtigt og forkert.

0   750

Kan man teste og dokumentere alt?

Vor tids dokumentationsiver dokumenterer først og fremmest, at ikke alt kan dokumenteres.

3   488

Digital læring på kravlestadiet?

Hvad betyder det for læringen, at vi i stigende grad bliver ’fjernundervist’, f.eks. af YouTube?

1   882

Bowie – The day after

Gik verden i stå, da Bowie døde, fordi det mest er i kunsten, vi bliver mødt på de spørgsmål, som gør allermest ondt og som vi har færrest ord til at beskrive?