Universitetslektor, Ph.d., Dr. pæd.
Aarhus Universitet
Hvorfor kan vi godt lide at røre ved ting, vi ser? Hvad gør det ved os at have de ting, vi snakker om, i hænderne? Hvad gør ’samtaler’ med tingene ved os?
Prøver og tests er blevet hverdag for danske skoleelever. Med prøverne følger en forestilling om, hvad læring er. Og ikke mindst hvad en elev er. Men forestillingen er ikke særlig overbevisende. Den har ikke ret meget med hverken læring eller mennesker at gøre.
Vejret er i kontakt med os, så snart vi er ude og det vækker os kropsligt og mentalt, fordi vi sanser.
Børn og unge får færre kontaktflader med naturoplevelser på egen hånd. Nyt forskningsprojekt undersøger, om den teknologiske udvikling kan være med til at vende bøtten, og trække flere naturoplevelser med sig.
Børn og unge får i stigende grad deres underholdning og information fra nettet. Husker vi at klæde dem på, så de kan se det, de møder, kritisk an?
Mobiltelefonens generelle anvendelighed som kalender, kontakt til internettet, sociale medier og familie og venner kan være med til at ændre vores læsevaner radikalt.
Mennesker deler andres mentale verdener gennem deres beskrivelser. Vi kender det fra litterære oplevelser, men i høj grad også fra samtaler med andre.
Boganmeldelse - Udkommet på Tiderne skifter - 187 sider
Skolebørn skal typisk lære om verden gennem sproget. Men kan man gøre noget for at lette læringen? Hvad siger neurovidenskaben om det?
Der er forskel på sløjd og håndarbejde, og på at lære ude og inde.
Kan dannelsen ude bruges til uddannelse? Mit modspørgsmål er, kan vi tillade os ikke at bruge den?
Ens evne til at gennemskue potentialer får et skud for boven, når man opdager, at man ligger under for fordomme, som man troede, man var alt for professionel til at lade sig styre af.
Med flere og mere avancerede, kunstige læringsalgoritmer (e.g. maskinlæring), hvordan kan man sikre sig, at den stil eller for musikelevers vedkommende - den musik, eleverne leverer, er deres egen?
Hvad fortæller hulemalerier om tidligere tiders tanker?
Vil robotter kunne overtage lærergerningen? Ikke medmindre lærerens opgave også forandrer sig radikalt. Jo mere lærerarbejdet bliver et spørgsmål om at følge regler, dvs. følge rutiner, der ikke kræver nogen former for fortolkning, des mere øges risikoen for, at robotter overtager arbejdet.
Nu, hvor flere og flere skoler og kommuner begynder tilbagerulningen af reformen, var det måske på sin plads med et ’undskyld’?
Er det mere naturvidenskabeligt at filetere en kold og livløs krop, f.eks. en frø eller en fisk med skalpellen mellem sine bare næver end at iagttage en vandrende tudse på afstand?
Tavs viden - altså det vi ikke ved, vi ved - er måske den allervigtigste læringsressource, fordi den er så enorm og understøtter alt det, vi ved, at vi ved.
Hunden er menneskets bedste ven. Bl.a. fordi den kan lære os noget, som vi får sværere og sværere ved; kunsten at vente.
Hvad gør naturoplevelser ekstra godt? Spørgsmålet er relevant for alle, der vil bruge naturen pædagogisk. Svaret afhænger af, hvad man skal bruge naturoplevelser til, og hvem ’man’ er. Et sted at starte er at skelne mellem tre radikalt forskellige måder at bruge naturoplevelser på for at styrke læring.
