Universitetslektor, Ph.d., Dr. pæd.
Aarhus Universitet
Coronatiden har bragt mange ulemper med sig. Men intet er så skidt, så det ikke er godt for noget. Coronatiden betyder nemlig også, at det nu er muligt at styrke naturfagsundervisningen gennem nye metoder.
Ifølge forskningen kan naturfagslærere få meget ud af at undervise elever i naturfag i naturen. Især hvis de samtidig bruger teknologi til at understøtte læringen. Det kan være løsningen i coronatider.
Teknologi i naturen er kommet for at blive
Ny forskningsrapport om brug af teknologi til naturoplevelser
Det er oppe i tiden at diskutere mobilvaner og mobilafhængighed. Og med god grund. Vi har fået et nyt redskab i hænderne.
Om ulve-natur og menneske-kultur og om hvad meningen er med det hele
Ny hjerneforskning viser, at kroppen er central for, hvordan vi lærer og tænker. Den nye indsigt går under navnet ’embodied cognition’, som på dansk kan oversættes til kropslejret tænkning.
Sammendrag af hovedpunkter fra det fire-årige europæiske forskningsnetværk om læsning i den digitale tidsalder (E-READ - Evolution of Reading in the Age of Digitisation)
Digitalt indfødte har måske nok fået internettet og digital kommunikation ind med modermælken, men det har ikke lært dem, hvordan man bruger teknologien fornuftigt. Værdier og snusfornuft skal læres i sociale praksisser med rigtige mennesker.
Naturen får os til at vende blikket indad. Det gør os bedre til at håndtere følelser og andres smerte.
Hvis du tror, at hunde har bevidsthed, er du formentlig hundeejer. Hvis du ikke tror det, har du nok ikke hund.
Hvorfor er robotten som lærer en naiv ide? Hvad er det i virkeligheden en lærer kan? Og hvorfor kan robotten nok stå for de nationale tests, men ikke for ret meget andet af det en lærer skal?
Naturen kan gøre rigtig meget for os. Helt enkelt fordi vi selv er natur. En af virkningerne er, at den styrker koncentrationsevnen og dermed faglig læring. Men gælder det også, når vi tager smartteknologien med ud?
Teknologi har en del af ansvaret. Men det er ikke hele historien. For mange biler, forældrene, projekt 'projektbørn' og højere grad af individualisme bærer også deres del.
Hvorfor kan vi godt lide at røre ved ting, vi ser? Hvad gør det ved os at have de ting, vi snakker om, i hænderne? Hvad gør ’samtaler’ med tingene ved os?
Prøver og tests er blevet hverdag for danske skoleelever. Med prøverne følger en forestilling om, hvad læring er. Og ikke mindst hvad en elev er. Men forestillingen er ikke særlig overbevisende. Den har ikke ret meget med hverken læring eller mennesker at gøre.
Vejret er i kontakt med os, så snart vi er ude og det vækker os kropsligt og mentalt, fordi vi sanser.
Børn og unge får færre kontaktflader med naturoplevelser på egen hånd. Nyt forskningsprojekt undersøger, om den teknologiske udvikling kan være med til at vende bøtten, og trække flere naturoplevelser med sig.
Børn og unge får i stigende grad deres underholdning og information fra nettet. Husker vi at klæde dem på, så de kan se det, de møder, kritisk an?
Mobiltelefonens generelle anvendelighed som kalender, kontakt til internettet, sociale medier og familie og venner kan være med til at ændre vores læsevaner radikalt.
