Universitetslektor, Ph.d., Dr. pæd.
Aarhus Universitet
Mennesker deler andres mentale verdener gennem deres beskrivelser. Vi kender det fra litterære oplevelser, men i høj grad også fra samtaler med andre.
Boganmeldelse - Udkommet på Tiderne skifter - 187 sider
Skolebørn skal typisk lære om verden gennem sproget. Men kan man gøre noget for at lette læringen? Hvad siger neurovidenskaben om det?
Der er forskel på sløjd og håndarbejde, og på at lære ude og inde.
Kan dannelsen ude bruges til uddannelse? Mit modspørgsmål er, kan vi tillade os ikke at bruge den?
Ens evne til at gennemskue potentialer får et skud for boven, når man opdager, at man ligger under for fordomme, som man troede, man var alt for professionel til at lade sig styre af.
Med flere og mere avancerede, kunstige læringsalgoritmer (e.g. maskinlæring), hvordan kan man sikre sig, at den stil eller for musikelevers vedkommende - den musik, eleverne leverer, er deres egen?
Hvad fortæller hulemalerier om tidligere tiders tanker?
Vil robotter kunne overtage lærergerningen? Ikke medmindre lærerens opgave også forandrer sig radikalt. Jo mere lærerarbejdet bliver et spørgsmål om at følge regler, dvs. følge rutiner, der ikke kræver nogen former for fortolkning, des mere øges risikoen for, at robotter overtager arbejdet.
Nu, hvor flere og flere skoler og kommuner begynder tilbagerulningen af reformen, var det måske på sin plads med et ’undskyld’?
Er det mere naturvidenskabeligt at filetere en kold og livløs krop, f.eks. en frø eller en fisk med skalpellen mellem sine bare næver end at iagttage en vandrende tudse på afstand?
Tavs viden - altså det vi ikke ved, vi ved - er måske den allervigtigste læringsressource, fordi den er så enorm og understøtter alt det, vi ved, at vi ved.
Hunden er menneskets bedste ven. Bl.a. fordi den kan lære os noget, som vi får sværere og sværere ved; kunsten at vente.
Hvad gør naturoplevelser ekstra godt? Spørgsmålet er relevant for alle, der vil bruge naturen pædagogisk. Svaret afhænger af, hvad man skal bruge naturoplevelser til, og hvem ’man’ er. Et sted at starte er at skelne mellem tre radikalt forskellige måder at bruge naturoplevelser på for at styrke læring.
Robotterne får mere og mere indflydelse - også på skolen hævdes det. Men det er både rigtigt og forkert.
Vor tids dokumentationsiver dokumenterer først og fremmest, at ikke alt kan dokumenteres.
Hvad betyder det for læringen, at vi i stigende grad bliver ’fjernundervist’, f.eks. af YouTube?
Gik verden i stå, da Bowie døde, fordi det mest er i kunsten, vi bliver mødt på de spørgsmål, som gør allermest ondt og som vi har færrest ord til at beskrive?
Hvorfor har børn og voksne svært ved at holde nallerne fra smart-teknologien? Hvorfor vil vi underholdes? Og hvad betyder det for undervisning og uddannelse?
Det bliver slet, slet ikke påskønnet og italesat nok, hvor stor en opgave det er at påtage sig undervisningen af et andet menneske. I den offentlige debat bliver underviserens rolle og vigtighed alt for ofte underspillet.
