Bent Egberg Mikkelsen

Profilbillede af Bent Egberg Mikkelsen

Professor

Aalborg Universitet

Professor, Ph.D, Forskningskoordinator, Kandidat i levnedsmiddelvidenskab (cand.¬brom.), PhD i Sociologi. Forsker i ernæring og bæredygtigt forbrug i udespisningen, særligt skoler, børnehaver, arbejdspladser og sygehuse. Har særlig fokus på participatorisk udvikling af interventioner samt på måling af effekter af interventioner og strategier. Indtager og har indtaget en række ekspertfunktioner for en række internationale organisationer i spørgsmål om folkesundhedsernæring og settings, herunder Europarådet, WHO og EU kommisionen. Redaktør på tidsskriftet Public Health Nutrition. Formand for EU’s ekspertkommite for skolefrugt. Dansk repræsentant i de 2 europæiske COST programmer om skole og nyttehaver i byen. Dansk repræsentant i det videnskabelige udvalg for Sapere maddannelses metoden.

0   1

To halve med science og bit-pålæg. Kan vi samskabe innovative spiselige læringsforløb i samarbejde med unge talenter?

Science, teknologi forståelse og den digitale skole. STEM principper og 21st century skills. Diskussionen kører hurtigt for tiden. Er folkeskolen parat til at klæde vores børn og unge på til den hurtige teknologiske udvikling?

0   3

Verdensklasse eller bare smarte nye måder at skabe god læring om mad og sundhed? - rapport fra de bonede gulve i Bruxelles

Som forsker inden for mad, sundhed og læring kan man godt engang imellem blive overrasket over mængden af superlativer, det sprog og de mange begreber der flyver hen over skærmen når der udbydes midler til forsknings- og udviklingsprojekter. Eller når der formuleres nye politiske stratgier og udviklingsmål for skolen. STEM principper, nye naturfagsdidaktikker og 21st century skills er nogle af dem, der nyder stor bevågenhed i debatten om folkeskolen i disse år. For nyt og fint skal det være. Og det er jo sådan set udmærket, for som forsker er man jo ikke interesseret i at forske i det som alle andre allerede forsker i eller som allerede er afprøvet. Og helst vil man jo også gerne bedrive forskning der er bedre end alle de andres. Du kan følge med her, når jeg sætter mig for at udvide min forståelse af nogle af tidens læringsbegreber og forsøger at relatere dem til den praksis, der handler om at udvikle god læring om mad og sundhed i folkeskolen. Det hele starter en dag i november og et møde i EU hovedkvarteret i Bruxelles.

0   6

Ska vi ha skolemad i Danmark, skal det være et forsynings eller læringsprojekt – og hvad er det lige vi kan lære af Sverige?

Look at last night in Sweden. Politikere, kommentatorer, TV stationer, højtstående politikere og eksperter har de seneste uger stået i kø for at forudsige at Sverige var på vej ud over afgrunden og for altid fortabt. Var skovbrandene i virkeligheden påsat af utilpassede indvandrere og ku det passe at brandslukkerne var blevet sparet bort til fordel for kurser i ligebehandling? Var det virkelig ikke tilladt for svenske partiledere at tale om bilbrandene i TV debatten og var det rent faktisk sådan at Tintin i Congo var blevet forbudt på de svenske folkebiblioteker? En lind strøm af tvivlsomme nyheder og dommedagsprofetier blev sendt afsted over Øresund. Og de konkluderede nogenlunde samstemmende at det svenske folkehjem var ved at bryde sammen. Nu gik det så en anelse anderledes. For svenskerne stemte jo hverken folkehjemmet eller velfærdssystemet ud. Faktisk lyttede de tilsyneladende slet ikke til de mange sikkert velmente danske råd og anbefalinger. Så - når debatten om skolemad herhjemme endnu en gang tager til i styrke er det naturligvis dristigt og ganske risikabelt alligevel at foreslå: kig lige engang efter Sverige. Mon ikke der skulle være en læring eller to vi kunne uddrage från hinsidan når det gælder maden til vores børn i skolen?

0   3

Mad og dannelse i skolen – hvordan ligger landet i grunden?

Lige siden WHO deklarationen om den såkaldte settingsbaserede tilgang til sundhedsfremme har skolen været i fokus som en af de mest omtalte dagliglivsarenaer hvor der er størst potentiale i at tænke sundhedsfremme. Børn kommer i skolen i hovedparten af årets dage gennem det meste af et årti, skolen er et lærings og dannelsessted og skolen har en højtuddannet professional stab, der vil kunne medvirke i  sundhedsdannelsesprojektet. Alt taler således for at folkeskolen er et rigtigt godt sted at sætte ind. Men hvordan ligger landet i grunden? Er det store gennembrud for maden, måltidet og dannelsen i skolen lige om hjørnet? Næppe. Det skyldes flere faktorer.

1   1

Kan man spise en by? Og i så fald hvad har det med skolen at gøre? Fem centrale Food & the school temaer

Food & the City er endnu ikke blevet en TV serie - men det skal nok komme. En lang række storbyer har nemlig fået øjnene op for at maden, dyrkningen og spisningen er en vigtig del af byens puls. De har tilsyneladende indset at forandringer i fødevaresystemet skal komme fra lokale initiativer snarere end fra store nationale politikker. De er en del af en global bevægelse hvor ikke bare den finere spisning, men også den gode hverdagsmad er kommet i fokus i strategier, der skal udvikle byers fødevareidentiteter. For borgere, de unge, turisterne og for erhvervet. København har netop afholdt topmøde med gæster fra en række byer fra hele verden. Og ugen efter kom turen til Århus hvor det globale Delize netværk bestående af gastronomiske byer med mere en 15 medlemmer kunne fejre 10 års jubilæum. Og i min egen by – Aalborg - har ideen om den spisende by fået godt fodfæste som en socio-økonomisk bevægelse med stedet, læringen og den sociale innovation som omdrejningspunkter. Men hvad er den spisende by i grunden og hvordan indgår skolens madvirkelighed i denne dagsorden?

0   2

Blåt & Grønt – er det den nye farve på kombineret science og fødevare-læring under en og samme hat?

Kan man lære børn og unge i skolen om bæredygtig fødevareproduktion? Og kan man koble det til undervisning om bæredygtige kostvaner samtidig med at mulighederne for science læring om data og sensorer udnyttes? Og alt sammen ud fra de praksis lærings og fingrene i farsen principper som AAU har gode erfaringer med? Lyder det ambitiøst? Det er det osse!

1   4

Mad på skolen. En luftig vision eller en politisk mulighed?

I Sverige har de netop fejret 70 års jubilæum for skolemaden og både I Norge og på Island står maden i skoler og børnehaver højt på agendaen for tiden. Reykjaviks borgmester har netop afsat næsten 1 milliard kroner til bedre mad i børnehaven – islandske godt nok – men alligevel en politisk satsning i Norden, der er værd at lægge mærke til. Helt så langt fremme er vi ikke i Danmark. Men sommerens fokus på morgenmad på skoler kan måske være med til at sætte en ny debat igang

0   697

Lokal mad i skolen – kan vi styrke maddannelsen ved at skabe forbindelse til det lokale?

Lokal mad er kommet på forsiderne. Måske fordi vi har mistet troen på det gode i det store globale fødevaresystem? Og gerne vil tilbage i førersædet når det gælder den mad vi spiser? Måske vil vi også gerne have vores børn får bedre viden om hvor maden kommer fra? Og selvom skolen herhjemme spiller en begrænset rolle når det gælder selve bespisningen, så er interessen for den lokale mad også kommet til skolen. Spørgsmålet er hvilken rolle skolen skal indtage.

0   641

Mad og måltider som tema og genvej i science undervisningen?

Den manglende interesse for de naturvidenskabelige fag er ikke nogen nyhed og har længe været et tilbagevendende tema i debatten om det danske uddannelsessystem og vores fremtidige konkurrenceevne. Og selvom man altid skal tage resultaterne af PISA undersøgelsernes med et gran salt så giver det faktum at vi herhjemme ligger under OECD-gennemsnittet måske alligevel et fingerpeg om at der er brug for nye veje i undervisningen i naturfag i folkeskolen. Er problemstillinger hentet fra vores dagligdag som f.eks. mad og madlavning en udviklingsvej? Måske.

0   1267

Maden til børn i skole og dagtilbud – kommer embedsmændene på overarbejde efter valget?

Må man stille krav til kvaliteten af maden i skolen? Og skal man stille de samme krav uanset om maden kommer derhjemme fra eller fra skolekantinen? Og hvad har det alt sammen med menneskerettighederne at gøre? Læs og få svaret. Og mød os på AAU i Kbh den 29. juni

0   958

Ren barnemad? Kan skolen lære noget fra frokostordningerne i dagtilbuddene?

Med længere skoledage og med nyt fokus på mulighederne for at koble ”fingrene i farsen” læring med den understøttende undervisning er der ny interesse for mad til skolebørn. Derfor er det relevant at spørge om vi på skoleområdet lære noget fra de seneste års erfaringer med mad til de 3-6 årige i børnehaven?

0   835

Åben skole – hvad har det med mad for børn og unge at gøre?

Den åbne skole er en folkeskole, som inddrager sin omverden og det kan f.eks. være lokalsamfundet og erhvervslivet. Sådan hedder i tankerne om folkeskolereformen og uanset hvad man måtte have af holdning til reformen som sådan, er der nok næppe mange, der vil argumentere imod ideen om en skole i tæt og godt samspil med det omkringliggende samfund og dets mange artede aktører. Men hvad har det i grunden med maden på skolen at gøre? En hel del vil jeg argumentere for i dette indlæg

1   1035

Maden skal tænkes ind i skolereformen

Mad i skolen er for alvor kommet på dagsordenen ikke bare herhjemme, men også internationalt. Skolen ruster sig til fremtiden med nye reformer. Dagene på skolen bliver længere og kræver nye madtilbud og ikke mindst peger den videnskabelige litteratur i stigende grad på, at mad fra madordninger i skolen har en bedre ernæringsmæssig kvalitet, men også i mange tilfælde er i stand til at påvirke spisevaner i en positiv retning.