Nils Wedel

Profilbillede af Nils Wedel

Speciallærer & Uddannelsesforsker

Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD i Social- & Specialpædagogik Medlem Professional Development Group, Challenging Learning.

0   2

Den Relationelle Skole

I Den Relationelle Skole er lærerens rolle helt central. Det Relationelle fokus er symmetrisk, som når interaktionen udspiller sig mellem den enkelte lærer og hendes ligestillede lærer- og pædagog kollegaer i teamet eller den samlede personalegruppe på skolen. Og den er asymmetrisk, når interaktionen foregår mellem læreren og den enkelte elev, en gruppe af elever eller den samlede børnegruppe.

0   1

Den Relationelle Skole

Elev-elev relationens betydning i Den Relationelle Skole Denne artikel er den første af tre, om den Relationelle Skole, som jeg tidligere har annonceret her på Folkeskolen.dk. Artiklen bygger på den opfattelse at næsten alt læring er relationel og, at stort set ingen læring foregår I et tomrum.

0   4

Den Relationelle Skole

Dette indlæg introducerer mindre artikelserie i november/december om Den Relationelle Skole

3   4

Legegrupper og Relationel ansvarlighed

I mange skoleklasser forsøger lærerne at etablere legegrupper, hvor eleverne opdeles i grupper, der så skal hjem hos hinanden, typisk med en eller to måneders mellemrum. Formålet, som jeg vil definere det i denne artikel, er at skabe og udvikle inkluderende børne- og læringsfællesskaber.

0   7

Du og Jeg Alfred

Kronik om Læringsrelationens helt grundlæggende betydning for elevernes læring og trivsel. Kronikken er skrevet i tæt dialog med Jonas Norgaard Mortensen, Institut for Relationspsykologi.

0   0

Læringsrelationens helt grundlæggende betydning

Jeg har undret mig over det manglende fokus på læringsrelation, som selvstændigt begreb, og har gjort meget for at skærpe dette fokus i mit arbejde med uddannelsesforskning gennem de sidste tre år.

5   3

Normalitet & Stigmatisering

Motivationen bag denne artikel er lang tids refleksion i forhold til hvordan vi – i skolen – møder børn og hvordan børnene reagerer, når de møder ”os” – som fællesbetegnelse for skolen, som institution og læringsarena. Motivationen er ligeledes to kommentarer til min seneste artikel: Peer Learning og elever med særlige forudsætninger udgivet på LinkedIn, Folkeskolen.dk og på Facebook den 24. februar 2017. To ”faste” debattører på Folkeskolen.dk kommenterede på min brug af begrebet Særlige forudsætninger, i den forståelse, der i litteraturen betegnes som Learning Disabilities (Vogel 2007).

4   1

Peer Learning og elever med særlige forudsætninger.

Mit fokus, i denne artikel, vil være på hvordan Peer Learning kan styrke læringsudbyttet for børn, der møder folkeskole og ungdomsuddannelse med særlige forudsætninger, som beskrevet ovenfor.

2   1

Peer Learning og Inkluderende Børne- og Læringsfællesskaber

I 2016 udgav Undervisningsministeriet en rapport om inklusionseftersynet af folkeskolen. Rapporten var udarbejdet af en arbejdsgruppe, der fortrinsvis bestod af praktikkere fra den danske folkeskole. En af de helt centrale anbefalinger fra arbejdsgruppen, som jeg herefter betegner ekspertgruppen, er at man stopper med at bruge betegnelsen inklusionsbørn og i stedet taler om inkluderende Børne. & Læringsfællesskaber.

2   0

Elevernes Selvregulerede Læring

Et aktuelt og nødvendigt afsæt i fremtidens læring ... Begrebet, Elevernes selvregulerede læring, er vigtig at have i fokus i en tid, hvor der implementeres flere og  flere strukturer i folkeskolens hverdag, der ofte kan opfattes som økonomiske og administrative styringsparadigmer, der har til formål at styrke elevernes læring og frem for alt, at gøre denne læring styr- og mål bar. Disse bestræbelser er også væsentlige, i en vis udstrækning, da vores samfund har brug for kompetente samfundsborgere i fremtiden, som det også er beskrevet i den omfangsrige litteratur, der beskriver Det 21. Århundredes færdigheder, eller som materialet benævnes i litteraturen: 21st Century Skills (Partnership for 21st Century Skills, 2008).

0   0

Peer Learning - opfølgning på tidligere artikler

I efteråret 2015, og det tidlige forår 2016, skrev jeg en række artikler, som efterfølgende har lært mig meget. De var alle resultater af min uddannelsesforskning i Peer Learning, hvilket udgjorde en del af læringen. En anden del af læringen bestod af den feedback jeg har fået, som har været overordentlig positiv, men også nysgerrig i forhold til mine kilder – primært i forbindelse med min angivelse af procentsatser....

0   2

Folkeskolens virkelighed

Jeg har flere steder oplevet, at man taler om læringsmålstyret undervisning og i samme åndedrag giver udtryk for, at man ønsker at bygge sin praksis på Professor John Hatties metasyntese Synlig Læring. I min optik er dette to meget forskellige måder at tænke mål og pædagogisk praksis på.

0   92

Specialskole & Dagbehandling

Dagbehandling er, i min forståelse, at lære barnet at indgå i større sociale sammenhænge, at kunne håndtere følelsen af afmagt, at kunne leve med en diagnose eller være i stand til at indgå i sociale fællesskaber sammen med andre elever. Dagbehandling handler derfor, i vid udstrækning om at hjælpe eleverne til at udvikle strategier, der skal gøre dem i stand til at interagere med deres omgivelser på trods af de udfordringer de møder fællesskabet med.

9   348

Inspiration og ideer er velkomne ....

When is it the right time to use Peer Learning?

0   498

The Learning Pit and Peer Assessment

I like the concept Peer Assessment, because research tells us, that the feedback students give to each has a great effect on their learning and understanding of the concept (Hattie 2013) and because we know, that Peer interaction is the most important factor in the learningcommunity for the students. (Nuthall 2007)

1   240

The Learning Pit and Peer Learning

I like the concept Peer Interaction and I think it is the entrance to the understanding of Peer Learning. My perception of Peer Interaction is, that every time Peers Interact there will be learning academically and/or socially.

0   303

Er der nye og bedre tider for den inkluderende praksis på vej i Folkeskolen? (del 2)

Inklusion handler, i min forståelsesramme, om at skabe stærke og meningsfulde – for børnene – børnefællesskaber. Det handler om at skabe rammer og muligheder, som det enkelte barn har muligheder for at række ud efter.

4   274

Er der nye og bedre tider for den inkluderende praksis på vej i Folkeskolen? (del 1)

Inklusion handler om samspillet mellem mennesker og bygger på individuelle færdigheder og muligheder for at kunne fungere i dette samspil.

12   206

Mål for læring! Hvad skal vi med dem og hvordan?

Mål for læring handler om elevernes selvregulerede læring, om elevernes færdigheder i, at sætte deres egne mål for, hvad de ser, som et realistisk udbytte for dem af det faglige indhold af lektionen, som de i overskrift/indholdsfortegnelse er blevet præsenteret for i starten af lektionen. Det handler om en træning og udvikling af elevernes meta-kognitive færdigheder, der igen rummer den proces, at elever er i stand til at vurdere hvad de kan lære og hvordan de gør det, i form af personlige læringsstrategier..​

3   196

Pilotprojekt: Den Gode Lærer

Endelig færdig med transskribering! Nu kan bearbejdning og analyse begynde.

Vind hotelophold i julequizzen

Juletrae

Så er det december, og Folkeskolen.dk har sat nogle kasser vin og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en adventsquiz. Der kommer nye spørgsmål hver søndag i advent, så følg med og forøg dine vinderchancer.

Tricks