Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.
Skribent
Første rapport fra Lærke Grandjean, vinter 2019. Ud af Steen Nepper Larsens mange berømte tvister åbnedes én af disse for omverdenen torsdag d. 28. november på DPU, Aarhus Universitet Emdrup med en videnskabsteoretisk tvist ”Is there a point to education in the first place?”
Interview med Thomas Aastrup Rømer - cand.scient. pol. og lektor i pædagogisk filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Vinter 2019, Lærke Grandjean
Et mere åndeligt og etisk sprog kan i dybden italesætte en kritik af det herskende instrumentelle menneskesyn i uddannelsespolitik og pædagogik.
Lærere og lærerstuderende anbefales at tage Brinkmanns ”hvad er et menneske” med i skoletasken
Relevante krav fra Dannelses-fløjen: Skru 2013-folkeskoleloven tilbage. Nedlæg læringsportalen og den digitale infrastruktur.
Den førende hollandske forsker i pædagogik Gert Biesta: ”Dette er præcis den katastrofale nedbrydning af skolen, som jeg har advaret imod i alt, hvad jeg har skrevet de sidste 10 til 15 år […]. Dette betyder (i øvrigt også), at et system som i Danmark – med digitale læringsplatforme implementeret i en fælles offentlig infrastruktur – kan blive brugt til alle mulige formål, herunder at indoktrinere folk til at tro på ideen om, at den øverste leder altid skal adlydes.”
Alexander von Oettingens bog Pissedårlig undervisning er blevet voldsom populær helt ind i ministergangene på Christiansborg
Min skole kan genoplives: Hvis lærerne igen får lov til at lave god undervisning med personlig dømmekraft, og hvis lærere og pædagoger uddannes med pædagogisk (humanistisk) videnskabelighed – det vil sige i et filosofisk, livsoplysende perspektiv. Min skole dør: Hvis den fortsat natur-videnskabeliggøres, og hvis pædagoger og lærere uddannes med didaktiserende, digitaliserende data-empiri og tests.
Af en anfægtet lærer emeritus´ dagbog
Claus Holm og Jens Rasmussen. Hvordan kan I forestille jer, at skolereformen har en fremtid, når den nye skolereform netop nu er ved at slukke lyset for ordentlig pædagogik og undervisning? Hvordan kan I understøtte reformens ensidige vægtning af, at eleverne skal lære »så meget, som de kan« velvidende, at interessen for børnene som hele mennesker og som kommende borgere i et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt, med en sådan ensidig vægtning, bliver som en provins i Kina?
Professor i pædagogik Per Fibæk Laursen og anmelder Ove Christensen mener, at Biesta er ved at få gurulignenede status.
Gert Biestas nye bog ”Undervisningens genopdagelse” udkommer på Forlaget Klim d. 15. maj/18. Bogen giver modstand til tidens skole som en instrumentel og topstyret læringsanstalt.
Grundtvig, Kold, Løgstrup og Kierkegaard til ære og værdighed igen
Et svar til Vagn Madsen om Biestas forhold til faglighed
I to nye danske bøger vises pædagogikkens problem i dag: Skal man følgeOECD´s digitaliserede læringspolitik med fare for at nedbryde skolen?
Håbet med bogen er en ny demokratisk samtale om pædagogik og uddannelse mellem lærere, pædagoger, forældre, forskere og politikere.
Jeg kunne, med Grundtvig, forestille mig et væld af seminarer, højskolekurser og lærermøder, hvor lærere, forskere, forældre, politikere sammen udforsker pædagogik og undervisning – ikke ud fra et tredje person perspektiv med henblik på at generalisere – men i et første person perspektiv med henblik på at menneskeliggøre.
På velment forskningsseminar og højskolekursus er lærerne og undervisningen desværre primært henvist til tilskuerpladserne. Hvorfor?Aktuelle invitationer til dannelsesseminar og dannelseshøjskoleophold savner lærere som oplægsholdere
Gert Biesta kommer til Danmark d. 30. marts 2017, og mon ikke vi får glødende oplæg og diskussion, når han møder Claus Holm og Lars Qvortrup på DPU til deres konference om ´Professionel dømmekraft´?
Hvis folkeskolen skal overleve med formålet i behold, bør læreruddannelsens pædagogiske forskningsstrategier – samt hele grundlaget herfor – ændres
