Bodil Christensen

Profilbillede af Bodil Christensen

lektor

Læreruddannelsen Aalborg

0   1

"Tag gaden tilbage" - en ny roman til læsning i 9. og 10. klasse

Der er meget lidt litteratur, der har Hirtshals som stedet for handlingen. På en eller anden måde, så finder forfattere altid mere eksotiske steder med flere højhuse, flere cafeer og færre grillbarer og knallerter. Nu er der kommet en ny (ungdoms)bog, hvor Hirtshals og omegn er rammen om Pollys vej til at finde sig selv. Det er Sarah Engell og Sanne Munk Jensens: ”Tag gaden tilbage” fra Gyldendals forlag.

0   7

Spørge-Jørgen kan få svar i "FAQ om læringsmål"

Kamma Laurents skrev om Spørge-Jørgen i 1944, og Jørgen spørger og spørger, men får ikke mange svar. Han får smæk og bliver lagt i seng. Det var i 1944, dengang var der ikke en FAQ-serie, hvor Jørgen kunne få svar på sine spørgsmål. Han måtte rette dem mod de trætte og hårdtslående forældre. Der er meget, man gerne vil vide om læringsmål, hvis man er underviser, studerende eller leder i folkeskolen, på de pædagogiske uddannelser eller på universitetet. Vil man det, så skal man blot stille sine spørgsmål, så giver forfatteren af ”FAQ om læringsmål” sine svar.

0   19

Læreruddannelsens teori i mødet med Tommy, Asger og Signe Marie, 9. a

Læreruddannelsen har mange praktikforløb, og her på første årgangs praktik har det været en øjenåbner for mange studerende, at 9. Klasses elever faktisk er ”til at tale helt almindeligt med”. De vil gerne gøre det godt, men falder naturligvis ofte ned i kedsomhedens kælderdyb, hvor de stener og småsover fremfor at være seriøse og skoleparate. De vil dog inderst inde gerne være ”med” i undervisningen, siger de.

0   10

Historien om Lily og Rose fra 9. a - og lixtallet er 5

Der er virkelig brug for gode bøger, der kan læses af læsesvage unge. Det er fantastisk, at der med et lixtal på 5 kan skrives en rystende beretning om incest, om ønsket om et venskab, om at være anderledes og om en dysfunktionel familie. Det lykkes her. Rose og Lily taler med hinanden, de er begge to sære og udenfor, og der lægges et godt spor til et livsvarig og livsvigtigt venskab.

0   10

Havet er stort og tomt. Her kan ingen finde mig.

Zenobia” er en sammenhæng af billeder og tekst. Den er rystende. Tilbageblikkene til Aminas hverdag med dolmer, gemmeleg og gode minder er tegnet i brun, sort og okker, mens nutiden er havblåt, mørk violet og sort. Aminas shorts er pige-pink, hun er et lille barn, der er forladt og ene i det store hav. Amina klarer ikke rejsen over havet i en båd opkaldt efter Zenobia. Kvinder kan ikke klare alt. Altid. De må have hjælp. Det kan passende være læsere af ”Zenobia”, der får øje for det.

0   14

Læsning af Astrid Lindgrens bøger blev et dannelsesprojekt for efterkrigstidens Berlinerbørn

I efteråret 1953 er Pippi blevet oversat til tysk, og nu er Astrid Lindgren inviteret til Berlin for at læse højt af Pippi. Invitationen kommer fra Louise Hartung, der i bestræbelserne på at ”af-nazificere” de tyske børn, har oprettet en række (meget søgte) læsekredse for børn. Her læser de Pippi, og de kommer til at læse virkelig mange bøger af Astrid Lindgren.

0   17

Et øje i et spejl bygget i Lego

Et bord fyldt med legoklodser i forskellige farver og former kan være afsæt for et svar på opgaven: ”Her er en dynge legoklodser. Vis med Lego, hvad teksten handler om”.

0   8

Unge Astrid var ung i meget få år

Sorgen og melankolien har ligget bag Astrid Lindgrens eget liv og bag hendes mange, mange livsglade hovedpersoner fra fiktionens verden. Der er masser af ensomme Lindgren-fiktions-børn, der må klare sig i verden så godt, som de nu kan

0   7

Multimodalitet, museumsbesøg og muligheden for at få en mulkt

Der arbejdes med layout, avisens forskellige genrer, arbejdsgrupperne kan diskutere layout og indhold, der skal indsamles viden, der skal skrives, der skal ikke mindst skrives til en målgruppe, der gerne skal have lyst til at læse med og der skal laves reklamer, bagside og leder.

0   8

Man kan spejle sig i kunsten - på Kunsten

Når de kommende dansklærere (gymnasieelever, børnehavebørn, folkeskoleelever, der var mange besøgende) selv digter videre på værkerne, der hænger på Kunstens vægge, så bliver det til historier om deres egen hverdag. Sådan er det med klassikere. Uanset om det er bøger eller malerier, så siger de både noget om vores tid og om den tid, de blev skabt i. Som man kan spejle sig (helt konkret) i Pistolettos elleve spejle, så kan man spejle sig i de øvrige værker, der hænger på væggene på Kunsten.

1   19

Ikke alle kan vælge ret første gang. Ikke alle skal være lærere

Frafald på Læreruddannelsen? Man kunne jo vælge at vinkle frafaldsdiskussionen således, at man satte fokus på, hvorledes det lykkes for 73 % at gennemføre uddannelsen. Det er jo ret godt.

2   61

Fire anbefalinger til en ny læreruddannelse

Som underviser på læreruddannelsen i mange år vil jeg (helt uden at benytte mig af konsulentydelser) gerne give mit bud på, hvordan læreruddannelsen kvalificeres i såvel indhold som form.

0   21

”Lysebu” er en norsk ”fjeldhytte” ejet af Fondet for Dansk - Norsk Samarbejde

Danmark har en forhistorie som et land, der yder humanitær hjælp, når der er nogen, der har behov for det. En forhistorie, der er værd at følge. Også i dag. Det var en hjælp, der blev finansieret af skolebørn, af husmødre og af helt almindelige danske medmennesker. Der blev samlet ind i alle skoleklasser.

0   8

Klog på krig, kvinder, krop og en lynkineser fra Ærø

Lene Tanggaard, professor på Aalborg Universitet, har skrevet om ”Læringsglemsel”, hvor der sættes fokus på, at til tider fungerer læring bedst, hvis man glemmer, at man er i gang med at lære. Når man læser disse bøger, bliver man "klog på en smuk måde", - også selv om man glemmer, at man læser for at lære.

0   11

En blyant kan redde liv

Uddannelse er vores grundlæggende ret.” ”Lad os tage vores bøger og blyanter. Et barn, en lærer, en blyant og en bog kan forandre verden.” Sådan skrev Malala i sin notesbog, da hun sammen med sin familie var vendt tilbage til Mingora i Swatdalen i Pakistan.

0   2

Kvinder i kamp - 150 års kvindekamp i tegning og tekst

”Når jeg fortæller min historie, er det ikke fordi den er unik, men fordi den IKKE er det. Den er mange pigers historie.” Malala er citeret i bogen om ”Kvinder i kamp”. Malala har sit eget kapitel, hvor hendes skolehistorie og livhistorie fortælles frem til modtagelsen af Nobels Fredsrpris i 2014. Malala Yousafzai er født i 1997, og man må tænke: ”Hun er så modig, så ung og så ukuelig.” Hun går i fodsporene af mange unge (og ældre) kvinder, der satte liv og helbred på spil i kampen for at blive anerkendt som ligeværdige med mænd.

0   11

At tage livet i strakt arm

Man skal ikke tro, at det kun er i 2018, det er vanskeligt at finde tid til det, man finder vigtigt. Forfatteren Ester Nagel (Halfdan Rasmussens kone gennem 30 år) havde det ikke nemt. Mænd skrev, - kvinder kunne forsøge at finde tid til at skrive, når opvasken var taget, børnene klædt i rent tøj og asierne syltet. Man må have respekt for forfattergenerationen, der voksede op bag mørklægningsgardinerne under anden verdenskrig.

0   29

Hvorfor er finske skolebørn så gode til at gå i skole? del 4

Vejen mod bedre uddannelse i Danmark bør nok være mere finsk end amerikansk. Der er grund til at glæde sig over, at Pasi Sahlberg skriver så tungt og vægtigt med en sådan lethed i sproget og fremstillingen, at man bare gerne læser med. Det er en bog i ledelsesserien ”Ledelse lige til”. På sin vis er alle lærere ledere af klasserum og læring, de vil også have glæde af at læse med.

0   9

Halfdan, Ester, Morten, Sonja og Tove: Unge Kunstneres Klub

Unge Kunsteneres Klub havde nogle af de forfattere, vi fortsat læser i skolens danskundervisning som medlemmer: Halfdan, Morten og Tove. Unge Kunstneres Klub havde en kort levetid, men kunstnerne fra klubben blev markante stemmer i efterkrigstiden. Altid med humor, men også med en alvor, der havde afsæt i 1930’ernes sociale elendighed og besættelsens mørke. Man kan lære en hel del af deres ukuelighed og humoristiske tilgang til vanskelige tider, vasketøj, håbløse arbejdsopgaver og varigt underskud på bankkontoen.

0   6

Brain-Wakes

Brain-Breaks er et hit i folkeskolen, når kroppen skal rystes, og hjernen ligeledes skal have et frirum. Det skal der være plads til. Brain Wakes har en anden funktion end Brain-Breaks. Med Brain Wakes indstilles hjernens virksomhed på, at der nu skal tænkes, arbejdes og skabes koncentration om et bestemt fag eller en bestemt tankegang. Hjernen skal vækkes.