Bodil Christensen

Profilbillede af Bodil Christensen

lektor

Læreruddannelsen Aalborg

0   36

En tutor er en vejleder, en beskytter og en vogter – og en rollemodel

Det er hvert år fantastisk at se, hvordan tutorerne (der er udvalgt blandt mange ansøgere) virkelig viser, hvad uddannelsen også har bidraget med – udover den faglige ballast, de har med sig. Gennem hele introforløbet viser de sig som rollemodeller for lærerstuderende, og det er på alle måder en succeshistorie, der udspiller sig hver år. Der er tre områder, hvor de i særlig grad markerer sig:Skulle man have sine bekymringer på folkeskolens vegne, så kan det være meget, meget beroligende at vide, at der uddannes mange nye lærere, der virkelig har lyst til at tage ansvar. Og som magter at forvalte dette ansvar.

0   13

Læreruddannelsens formål, indhold og mål – i ord og toner

På Læreruddannelsen i Aalborg er der netop nu i disse dage et introforløb for de 250 nye lærerstuderende på første årgang. De bliver mødt med mange litteraturlister, semesterplaner og links til artikler, der skal læses. Det kommer til at fylde meget i hverdagens studieliv. Men det første, der møder dem, er nu de tre gange morgensang, hvor læreruddannelsens formål, indhold og mål får ord i sangvalget.

0   5

Her er plads til, at man kan strække øjnene ud

Der er masser af museer, Zoologiske haver og naturskoler, hvor man har de mest fremragende skoletjenester. Det har man også i "Lille Vildmose" Vildmosen har en ret vild historie, og nok hedder det Lille Vildmose, men den er stor nok til, at man virkelig kan få mulighed for at ”strække øjnene” ud. Skoletjenesten (og andre besøg) giver masser af viden, alt mens kan man regne med at blive både våd, beskidt, forskrækket, betaget, overrasket og forhåbentlig meget meget klogere på den særlige natur, som Lille Vildmose består af!

2   50

Hvis jeg var dig, så ville jeg spørge mig

Her spurgte jeg mig selv: Hvordan får vi uddannet flere lærere, der er fagligt velfunderede og som kan magte professionens udfordringer? Svarene er givet med afsæt i mine 38 semestre som underviser på Læreruddannelsen foruden de femten år som lærer og praksiserfaring fra syv forskellige læreruddannelser. Det må være nok til, at jeg kan mene noget :-)

0   14

Ternet Ninja

Moralen er så klar, som den kan blive: Man skal være opfindsom, kreativ og tage de chancer, der byder sig, så går det nok. Man skal tro, at der selv i en ternet dukke med knapøjne, befinder sig en ven, der aldrig svigter. Humor, ironi og intertekstualitet er med til at nuancere fortællingen. Nogle vil finde bogen stærkt anstrengende at læse.. Unge læsere i målgruppen fra 10 år og op til….. midt-tyverne, vil helt sikkert være underholdt på bedste vis.

0   10

Sommer i sommerlitteraturen

Til tider må man læse bøger, der ikke er undervisningsmateriale. Det er rigtig sommer. Sommeren beskriver de seks gode forfattere her, og man kan med fordel lade litteraturvalget her være med i tasken til sommerhus, sommerstrand eller sommersofa. Man vil være i godt selskab, og man kan være sikker på godt sommervejr – i bøgerne.

0   12

Vandrestøvler, vejr og vejvisere

Kierkegaards morale kan man tage med sig: ”Bliver man ved at gå, så går det nok!” Man kan lære en hel del, når man bruger en uges tid på at gå op, ned og hen over bjerge, der er en hel del højere end det hjemlige Himmelbjerg.

0   6

Leksikon om lys og mørke 2

Simon Stranger, en norsk forfatter, har skrevet bogen: ”Leksikon om lys og mørke”, der handler om Rinnan, om modstandsfolk, om frihedskæmpere, om almindelige norske bønder og om jøderne i Norge under krigen. Det er en særlig bog. Den er bygget op efter alfabetet. Hvert bogstav har sit kapitel, og i fragmenter og klip fortælles om Henry Oliver Rinnnans barndom, ungdom og voksen, Simon Strangers egen familiehistorie får en plads blandt de jødiske beretninger og alt tager afsæt i en af de ”snublesten”, der i mange europæiske byer er sat for at mindes de mange jøder (og kommunister, homoseksuelle, sigøjnere, invalide) der omkom i koncentrationslejre under nazisterne.

0   7

Leksikon om lys og mørke 1

Hvordan bliver man et menneske, der torturerer andre mennesker? Det handler bogen (også) om. Den er skrevet som et leksikon. Der er lys og mørke i den, helt som titlen lover. ”M for mørket, for mistro og misundelse. M for mand, for mareridt og maltraktering. M for mennesker, og for mindet om en af de sætninger, der står så tydeligt efter en besøg hos Lillemor i Stockholm: Mennesker kan være så grusomme – og så gode. Kan være både og.”

0   5

Gode (litterære) citater til dagen og vejen

Hvert år samler jeg ti gode råd til ”mine” dimittender, velvidende at det ikke vil gøre den store forskel for flere, men det er smukke og gode råd fra litteraturens verden, der snildt holder sig til at blive citeret uden at blive fulgt bogstaveligt.

0   19

Tak for i år og til lykke med …..

Forældrene (og ikke mindst eleverne) må glæde sig over, at de har lærere, der også bruger tid på og bekymrer sig om, hvordan man finder de rigtige ord til hver enkelt elev. Det er fantastisk, hvor stort overskud der findes hos lærerne her. Forhåbentlig er de dansklærere, jeg nu har uddannet, også den slags lærere, der engang vil finde gode ord og sjove bemærkninger til hver af deres elever. Eller de vil måske lave en revy over trætte teenagere i tiende klasse. Eller de vil skrive en sang. Det vigtige er, at man får markeret, at det har været et fælles dannelses- og uddannelsesforløb, der nu er ved en rundkørsel, hvorfra der er mange udveje.

0   21

Al undervisning er utilstrækkelig

”Alle har ret til pissedårlig undervisning”, står der som slutbemærkning. Nej, vil jeg mene. Alle elever har ret til at blive så dygtige, som de kan. Det skal der stræbes mod. P.S. Og skal jeg endelig give et bud på noget, der kan betegnes som ”pissedårlig undervisning”, så er det, når lærerne får så ringe forberedelsesvilkår, at der undervisning ukritisk ud fra en læringsportal, hvor andre har valgt tekster, opgaver og organisation. Når lærerne i dansk lader børn læse bøger, som lærerne ikke selv har læst, så kan man tale om ”pissedårlig undervisning”. Det er en skændsel, når det sker. Her er ikke tale om undervisning, her er tale om en bogholdermentalitet, der skal sparkes over i småt brændbart

0   6

Anders And som dansklærer :-)

Når alt er skrevet med små bogstaver og uden tegn, så bliver teksten så konstaterende og helt uden den store sorg, der ligger bag fortællingen. Den må man selv læse mellem linjerne. Når han fortæller om sin familie, så er det nemlig helt som i Anders Ands familie, hvor der heller ikke er mødre og fædre: ”anden i andebyen har heller ingen mor og far ligesom jeg ikke har mere eller jeg har en mor men jeg har hende ikke anden er fætter til en gås og det er fint at man kan det anden er en onkel og han har selv tre unger der ikke er hans og ikke har nogen mor og far og de taler ikke om det og det er ligesom min onkel for han tager sig også af mig selvom han ikke er min far men kun min fars bror”

0   16

”Jeg kan bedst lide at læse en 1’er…”

Man kan håbe, at litteratursamtalen med afsæt i elevernes undren får mere plads og tid i danskundervisningen fremover. Det er samtalen om litteraturen, der får Zaids øjne op for, at det er sig selv, han møder i ”Du og jeg”. Eller han møder i hvert fald en pige, der har nogle problemer, der ligner hans. Han er ikke alene. Det giver lidt robusthed i livet, når man (i litteraturen) møder andre, man kan spejle sig i.

0   13

Arbejder du stadig?

Jeg glæder mig til, at jeg har været lærer i tyve år og måske har styr på det meste af danskfaget. Sådan sagde Kristina, der blev spurgt om sin danskundervisning. Hun har været (en fremragende) dansklærer i fem år, men der er heldigvis noget rutine, der følger med, når man har været lærer i mange år. ”60’erne er de nye 20’ere”, skrev en god kollega til mig i dag, hvor hun fylder 64. Hun har forhåbentlig ret. Det er noget andet at være fyldt 60 i 2019 end det var for fyrre år siden. Det er måske nu, det bliver cool og nice at være i 60’erne.

0   21

Kunsten at anlægge skøn og perspektiv

For en lærer er det særdeles vigtigt, at man kan forholde sig kritisk til alt, man møder på sin vej som lærer. (Tjek blot de seneste tyve års mange pædagogiske trends: Læringsstile, mange intelligenser, PALS-skoler, læringsmålstyring med mere med mere). Der er derfor god grund til at citere fra Keld Skovmands bog: ”Folkeskolen efter læringsmålstyringen” hvor han giver ”Kritikkens ti bud”.

0   4

Knud Illeriis og Jonas Wergeland - og femten teorier om læring

Læringstrekanten holder fortsat, når jeg som underviser ser på studerende og elever og kolleger: Vi skal have en drivkraft, for at få lært et bestemt fag. Der skal være mening med det, vi skal lære, og det skal være muligt at mestre udfordringen. Så nemt forklarer Knud Illeriis, hvad der er afgørende for læring.

0   6

Moral var det eneste, vi havde, som gjorde os til mennesker, når vi levede som dyr

”Jeg tror, at man som ung i dag, med hendes historie, kan få en forståelse for, hvordan verden har set ud, og hvordan verden ser ud i dag. Det er i hvert fald gået op for mig, at det er vigtigt at vise, at Holocaust-benægterne ikke har ret. Vi kan tage Arlettes historie med os og håbe, at aldrig vil se den slags ting igen.” Det er Maja Nørskov fra 3. G på Odder Gymnasium, der siger sådan, efter hun har hørt Arlette Andersen fortælle om, hvordan hun som ganske ung overlevede et års fangenskab i Auschwitz under Anden Verdenskrig.

0   9

Uarnga alivarpimmi tsulilarpua – jeg arbejder på skolen

Det væsentlige læreruddannelsen har bidraget med er måske at Stinne, Michelle, Magnus, Therese, Maria, Emil og Casper altid har et formål med deres undervisning. I en skolekontekst, hvor der er mange, mange vikarer, og hvor mange lærere arbejder uden at have en uddannelse, så var det tydeligt, at forskellen mellem ikke-uddannede og uddannede lå i visionen om et formål med arbejdet.

0   5

Pædagogisk takt og kunsten at køre hundeslæde

Stinne har været her næsten to år, Magnus, Michelle, Maria, Emil og Therese har været her i et eller to år, og de trives. Her får man ansvar, her bliver de didaktiske evner sat på prøve, og her bliver man rustet til alle de udfordringer, man kan møde i dansk og grønlandsk skole. Og i alle andre skoler.