lærer og bestyrelsesmedlem i Københavns Lærerforening
Randersgades Skole
Lærernes indflydelse skal styrke lærerprofessionen og folkeskolen. Lærerne skal bringe deres faglighed i spil og etablere et kollegialt fagligt fællesskab på hver enkelt skole, som et naturligt grundlag og udgangspunkt for alle beslutninger, som træffes.
Hyrdebrevet fra STUK, som blev sendt ud til alle kommunalbestyrelser i landet den 11. november, har medført en del debat i København. Forvaltningens beskrivelser af organiseringen af basisdansk på skolerne stemmer ikke overens med lærernes opfattelse af samme, så hvad nu?
Vi har et stort problem i Danmark med den stadigt stigende pensionsalder. Regeringens Arne-udspil løser ikke det generelle problem. En rimelig pensionsalder skal være for alle – hermed en opfordring til at opsige velfærdsforliget og indgå en aftale om et rimeligt loft for alle.
Forberedelsen af overenskomstforhandlingerne i 2021 på det offentlige område er i gang, og mit håb er, at de faglige organisationer bliver enige om koordinering og krav til forhandlingerne og skaber et nødvendig og afgørende stærkt fællesskab.
Der er indgået en aftale om lærernes arbejdstid, der nu sendes til afstemning blandt de lærere, som arbejder under lov 409. Jeg ser en aftale med væsentligt større perspektiv for folkeskolen og en aftale, som vil skabe bedre arbejdsvilkår for lærerne.
Når man som lærer har stiftet bekendtskab med mellemformer i praksis, så fremkalder det stor bekymring, når politikerne taler om at øge elevtallet væsentligt i de såkaldte mellemformer. Det handler ikke om, at lærerne ikke vil have elever med særlige behov i skolen, for det vil langt de fleste lærere gerne, men det handler om, at lærerne ikke har reelle muligheder for at varetage opgaven.
Jeg mener, at det både er nødvendigt og på tide, at politikerne tager folkeskolens problemer alvorligt og handler ansvarligt, og så er det ikke bevægelse i undervisningen, der i første omgang skal tages hånd om. Og jeg vil gerne understrege, at det ikke er ensbetydende med, at bevægelse i undervisningen ikke er nødvendig og vigtig, men helt overordnet er der brug for, at vi bevæger os væk fra den form for overstyring og kontrol. Det politiske fokus skal flyttes.
Et opgør med budgetloven er en fælles kamp, som vi er nødt til at tage. Vi skal ikke lukke øjnene – vi skal handle.
Folkeskolen bliver ikke bedre end lærernes arbejdsvilkår.
Den kommende periode i Danmarks Lærerforening vil blive husket som den tid, hvor lærerforeningen stod med alt eller intet. Alt er lagt på skinner til at lykkes med – endelig – at indgå en central arbejdstidsaftale. Det er vores primære og vigtigste opgave som fagforening, at vi sikrer medlemmerne aftalte og ordentlige arbejdsforhold.
De nationale test fylder stadig meget på skolerne. Jeg mener, at det er på tide, at kommunerne tager ansvar: Gennemfør testen, som er lovpligtig, og herudover så drop anvendelsen af de nationale test i det pædagogiske arbejde, for det er ødelæggende for skolen.
Katrine Fylking, Københavns Lærerforening > Kreds 11
Der er for mange mislykkede politiske projekter i folkeskolen, hermed en opfordring til at luge ud – lad kun det relevante stå tilbage! Som lærer er der ting, jeg gerne vil ændre omgående, jeg vil her kort beskrive fem områder, hvor man ganske nemt kan opnå store forbedringer for folkeskolen.
Der er stadig ikke indgået overenskomst for det undervisende personale på Skolen Sputnik og Sputnik STU. Der er forhandlet i snart 5 år uden resultat. Nu skal politikerne tage stilling til, om de fortsat vil benytte sig af undervisningstilbud hos det private firma Skolen Sputnik, som ikke ønsker at overenskomstdække underviserområdet. De københavnske lærere opfordrer politikerne til at opsige alle aftaler med Skolen Sputnik omgående.
Der er brug for, at vi på alle niveauer i foreningen sætter spørgsmålstegn ved målstyring, styring af skolen og fondenes indflydelse, da det er tre ting, som hænger uløseligt sammen, og i sidste ende handler det om, hvilken skole vi skaber.
Intentionen bag lempelsen af Fælles Mål i december 2017 var fra politisk side at give lærerne en øget frihed og styrke deres professionelle dømmekraft. Desværre bliver det flere steder ved intentionen, hvor den overdrevne målstyring stadig er det bærende element.
Inklusionsdagsordenen er et af de politiske tiltag, som udgør en betydelig del af de store vanskeligheder, der hver dag udfordrer folkeskolen – en dagsorden, som ser ud til at komme til at fylde endnu mere på skolerne fremover. Kommende besparelser på specialområdet rammer ALLE elever i folkeskolen – er vi nået til inklusion 2.0?
For nylig deltog jeg i et arrangement for lærere fra Øresundsskolens Faglige Klub, aktive pædagoger fra BUPL Sydøst og aktive 3F Sceneteknikere ved Det Kgl. Teater. Den røde tråd ved arrangementet var det faglige sammenhold på tværs af fag. Alene kan vi en del, sammen kan vi meget mere. Anja Lund Wollesen, næstformand BUPL Sydøst, holdt en tale om OK18, hvor kaffevognen var omdrejningspunktet, og jeg holdt en tale om mine tanker om fagbevægelsens sammenhold.
Der er tilbagevendende spørgsmål og undren angående fagforeningens deltagelse i Copenhagen Pride. Vi skal altid være opmærksomme og gøre os overvejelser over, hvad vi støtter og deltager i, og efter min mening er det helt på sin plads, at vi som fagforening deltager i Copenhagen Pride.
Eleverne i Oslo har forbedret deres testresultater – ja, men de mange omkostninger og negative konsekvenser på det menneskelige plan står i stærk kontrast hertil.
