Specialpædagogisk konsulent, Cand.pæd.phil og Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre
Noget jeg troede skyldtes en lokal misforståelse, ser nu ud til stamme fra undervisningsministeriet. Muligheden for at mødes for femte til ottende klasse, er blevet til, at de skal have en fuld udeskoledag med normalt skema ude på skolerne. Jeg ved endnu ikke hvor filmen er knækket, men knækket er den.
Hvad er det egentlig for nogle underlige begreber, der kommer frem fra undervisningsministeren og Dansk Industri?
Rigtig mange kommuner kører tilsyneladende modellen med fuldt skema bag skærm ved denne nedlukning. Hvor stammer den ide fra, at det er det, der giver bedst trivsel og læring, når erfaringerne fra foråret fortalte os noget helt andet? Og hvordan kan nogen tro, at det er noget man kan gøre med børn i børnehaveklasse, første og anden klasse? Der er sågar eksempler på skoleledere der beder deres lærere om at fraværsregistrere for hver lektion. Hvem er det der tjekkes op på der? Forælderen, som sidder ved siden af et frustreret barn og holder møde på Zoom med en kunde?
Som forælder står vi alle med bævende hjerter og stolte smil til vores børns første skoledag. Vi ved alle, at skolen betyder en masse, og vi ved også, at nogle børn virkelig slår sig på den. Alle håber vi, at lige netop vores barn går fri af mobning og mistrivsel. Vi vil gøre alt for at vores børn trives. Og vi går langt, og tåler meget, for vores børns skyld. Nogle gange er vi bare magtesløse.
På et tidspunkt blev der talt meget om hammeren og dansen. Vi skulle slå hårdt ned. Derfor lukningen af Danmark. Og så skulle vi danse bagefter med test, masker og afstand for at holde virus i ave. Men der er altså ikke meget dans over det, der foregår i den danske folkeskole pt.
Hvad kan det betyde for medlemmerne, at ingen fuldtidsansatte arbejder mindre end fire timer hver dag?
I øjeblikket planlægges næste skoleår rundt om på skolerne. Og jeg har indtryk af, at alt kører lidt som det plejer. Som om at fra august, der vil vi have en normal skole igen. Det tror jeg virkelig ikke er smart at regne med.
Vi kan ikke lade de store skolebørn sidde hjemme indtil sommerferien, fordi skolerne ikke har ressourcer nok, og slet ikke indtil jul, sådan som Skole og Forældre var ude med en forudsigelse om. Lige nu, er de hjemme for at begrænse smittespredning, men hvis der åbnes for, at de kan komme tilbage, så skal det ikke være manglen på ressourcer der forhindrer det.
Vi lukkede midlertidig ned for at knække en kurve. Men også for at købe tid til bedre at kunne håndtere en alvorlig og hurtigsmittende virus.
Så er vi nødt til, at gribe fat i folkeskolens formålsparagraf og fagenes formål, og tolke det ind i en ny kontekst. Man kan ikke lave, det man plejer at lave henne i folkeskolen, hjemme i sofaen, via et digitalt signal.
Kære lærere, medforældre, skoleledere, skolechefer, virksomhedsledere og undervisningsminister og statsminister. Vi er nødt til at sænke ambitionsniveauet, ellers kollapser vi alle her under Corona-krisen.
Folkeskolens nye minister talte på Danmarks lærerforenings seneste kongres om elefanten i rummet. Men i virkeligheden er der slet ikke tale om en elefant, men om en masse kameler, som ingen rigtig vil sluge.
- der testede vi også
Ud over det helt groteske i, at vi har et nationalt måleredskab, som ikke bare måler lidt skævt, men helt skævt, så har vi også også at gøre med en test, som er direkte børneuvenlig.
Vi begynder efterhånden at kunne konstatere, at Folkeskolereformen ikke fungerer. Selv dem der ihærdigt har forsvaret den, og stået bag den siden 2013, er begyndt at være kritiske.
Engang var et stærkt retorisk greb, brugt af en mand med noget på hjertet. I dag er DREAM en fremskrivningsmodel, der beskriver en måske forestående fremtid.
Som tidligere lærer, som nuværende medlem af dlf, som forælder og som borger, har jeg stået ved jeres side siden 2013. Jeg har delt jeres vrede, jeg har delt jeres afmagt, jeg har delt jeres protester og forargelse over, at en forringelse af jeres arbejdstidsregler skulle betale for en ændring af folkeskolen.
Det her indlæg er skrevet til dem, der ikke lige er lærere. Andre faggruppers overenskomster og arbejdstidsregler, samt ikke mindst betingelser, kan være lidt svære at sætte sig ind, så derfor denne hurtige guide.
Ovenstående er en bemærkning jeg, og nok også de fleste andre undervisere, har hørt utallige gange gennem mit arbejdsliv. Alene i denne uge har jeg hørt det tre gange.
I disse OK-tider kunne man godt tro, at det jeg var bekymret for, var mine egne arbejdsvilkår og måske især min løn. Men hvis man tror det, så er man helt sikkert ikke offentlig ansat. Min bekymring går ikke på mig selv, men på de borgere, som det er min opgave at hjælpe, og så er jeg bekymret for selve velfærdssystemet
