Lisser Rye Ejersbo

Profilbillede af Lisser Rye Ejersbo

Lektor AU, ph.d., cand. pæd. i matematik

DPU, Aarhus Universitet

Efter aftale med Helle Lauritzen om at være blogger om emnet matematikdidaktik

1   4

Mere eller flere – Hvornår bruger du hvilket ord?

Hvor præcise skal vi være, når vi underviser eller taler med elever/børn om hvor mange elementer, der er i en mængde og hvor mange flere eller færre, der er er i en anden mængde?

6   25

Hvad får os til at udskifte en pædagogik med en anden?

Der er en tendens til at vi helt udskifter én pædagogik med en anden, i stedet for at stå på skuldrene af hinanden og udvikle os sammen. Vi ser forskellige døgnfluer på skolescenen, som hurtigt igen går i glemmebogen, når en ny viser sig. Det er lidt pudsigt, hvordan det kommer til at påvirke elevernes læring og om den nye pædagogik er meget bedre end den vi skifter ud.

1   14

Matematiklæreren i vanskeligheder

Hvilke problemstillinger tager mest energi og kræfter for matematiklæreren og hvorfor? Det er mit indtryk, at integreringen af elever, som af forskellige årsager har svært ved at tilegne sig matematik, gør et stort indhug i lærerens forberedelsestid og -tanker. Vi taler jo ikke længere om elever med matematikvanskeligheder, men om elever i matematikvanskeligheder, hvilket lægger op til at det er miljøet, der kan være med til både at skabe og igen fjerne disse vanskeligheder. Men alt dette skal jo klares, mens skibet sejler, og alle har brug for at blive undervist på måder, så ingen kommer i vanskeligheder. Det er nok lettere sagt end gjort.

0   3

Hvordan evaluerer du elevernes matematiske kompetencer?

Det er efterhånden 15 år siden at rapporten om de matematiske kompetencer (Niss og Jensen, 2002) så dagens lys. Siden er kompetencerne blevet implementeret i Fælles Mål, diverse vejledninger og læringsplatforme i relation til matematikundervisning. Spørgsmålet i denne blog er, hvordan vi evaluerer disse kompetencer i den daglige undervisning, og hvordan forskningen ser på evalueringen af samme

1   10

”Hvis lærere læste lærervejledninger, ville deres undervisning se anderledes ud”

Titlen er et citat fra en kollega, som jeg diskuterede/snakkede med om den problematik, at der stadig hænger nogle gamle metoder fast i undervisningen - næsten som en meningsløs præcedens, som er svær at forklare, hvor kommer fra. Ikke desto mindre har det den konsekvens, at der er elever, som ikke finder undervisningen meningsfuld, men som snarere øver sig i at aflæse, hvad læreren ønsker som svar – hvis det er muligt for dem. Og spørgsmålet er også om læreren selv kan forklare meningen med disse øvelser.

1   5

Får Alma, Bella og Carl den hjælp de har brug for?

Jeg oplever mange meget pligtopfyldende lærere være ganske gode til at spotte, at nogle elever ikke performer den matematik, som man forventer af dem på det pågældende klassetrin. Samtidig oplever jeg en mangel på viden i forhold til at finde en årsag til samme, endsige hvordan lærerne bedst hjælper de pågældende elever til at blive bedre til at præstere den krævede matematik for klassetrinnet.

1   12

Er det bedre at reflektere over et svar eller at kunne svare automatisk?

Jeg sad for nylig og diskuterede med en kollega om man kunne sige, at det var bedre at kunne reflektere, end at kunne svare prompte med paratviden fra hukommelsen. Richard Skemp har i 1976 skrevet en artikel, hvor han inspireret af den norske matematikdidaktiker Stieg Mellin-Olsen, beskriver forskellen mellem at forstå instrumentelt eller forstå relationelt. Det er, hvad jeg vil sætte fokus på i denne blog.

1   7

Læringsvanskeligheder i matematik følger med i gymnasiet – eller måske opstår de der?

I gymnasiet er matematikken anderledes end i folkeskolen og lærerne stiller nogle andre spørgsmål. Det betyder at elever, der har haft succes med matematik i folkeskolen, kan rende ind i store vanskeligheder, når de møder nogle anderledes krav og spørgsmål i gymnasiet. På den baggrund er der opstået et stort behov for matematikvejledere i gymnasiet, for at forstå og afhjælpe disse elevers vanskeligheder – og det er absolut værd at kende til disse problemstillinger for folkeskolens matematiklærere.

8   10

Forskningsbaseret undervisning - Hvorfor er det så svært?

Sommerens skoledebat har bl.a. drejet sig om, hvordan forskning kan komme den daglige undervisning i folkeskolen til gode. Der findes så meget interessant matematikdidaktisk forskning, både nationalt og internationalt, som lærere aldrig stifter bekendtskab med. Meget af denne forskning har sin rod i undervisning, som forskere indsamler - men når data fra praksis er blevet analyseret og beskrevet er det ofte i et sprog eller diskurs, som lærere ikke læser eller har adgang til.

0   10

Hvem opfatter vi som de ’gode elever’?

Der er mange normer på spil i enhver klasse. Nogle af disse normer er mere velsete af læreren end andre. Imidlertid er der ikke altid sammenfald mellem lærerens normer og elevernes. Spørgsmålet til debat i denne blog er, hvordan normsammenstød kan påvirke undervisningen og påvirke elevernes oplevelse af mening med undervisningen. Jeg underviser og samtaler meget med Helle Rabøl Hansen, som også har givet inspiration til denne blog.

4   15

Dyskalkuli og matematikvanskeligheder – hvad er forskellen?

Mange skoleelever, man mener op mod 20 %, har problemer med at forstå og arbejde med matematik. Nogle har det sværere end andre og de omkring 6% hårdest ramte kaldes af mange for dyskalkulikere. Men ren dyskalkuli er noget andet end matematikvanskeligheder, og hvis vi skal kunne hjælpe de elever, der har ren dyskalkuli, bliver vi nødt til at lære at skelne mellem dyskalkuli og andre former for matematikvanskeligheder.

2   5

Jeg tænker, derfor fejler jeg

Det er menneskeligt at fejle, men gælder det også, når vi arbejder med matematik? Det er katastrofalt, når broer kollapser eller fly falder ned på grund af menneskelige fejl. Men som intelligente mennesker fejler vi, og hvis vi ikke er bevidst om netop det, fejler vi virkeligt. Spørgsmålet er, om det er muligt bevidst at bruge det at fejle, når vi underviser i matematik. Vil processen til at lære matematik blive mere effektiv af, at vi har lov til at fejle og måske ligefrem opfordret til det?

4   8

Hvordan finder man balancen mellem faste og egne algoritmer?

Jeg fik i en tidligere blog følgende spørgsmål af Lars Bjarne Nielsen: Bliver eleverne bedre til talbehandling, hvis de har personlige strategier? Gør fastlagte algoritmer dem ikke sikrere? Skal de egne strategier gælde både hovedregning og skriftlig regning? Denne blog er inspireret af disse spørgsmål, som jeg vil prøve at komme rundt om.

2   23

Alternative sandheder og statistiske hjerter

Der er tre slags løgne: løgn, forbandet løgn og statistik. Citatet er tilskrevet Mark Twain og bruges gerne, hvor statistik på en eller anden måde viser noget, der er meget bias eller direkte ukorrekt - men svært gennemskueligt. Spørgsmålet i denne blog er, hvordan man reagerer før man har opdaget at det er forkert, og efter man har opdaget det.

3   10

Hvordan registrerer man elevernes regnestrategier?

Vi benytter alle forskellige regnestrategier, når vi skal løse problemer, der involverer tal. Nogen har udsøgte strategier for hovedregning, andre har brug for papir og andre igen deres lommeregner. Fundamentet for at udvikle hensigtsmæssige regnestrategier lægges i de første klasser. Derfor er det en god ide at være opmærksom på, dels hvad man som lærer forventer af sine elever, og dels hvordan man finder ud af, hvilke strategier de benytter - samt hvordan de kan udvikle nye og bedre.

2   23

Når neuroscience bliver til neuromyter

Det kan være svært at skelne mellem sandt og usandt, når forskningselementer fra neuroscience bliver inddraget som argumenter for bestemte metoder indenfor undervisning. Således er det med Jo Boalers nye bog Mathematical Mindset (2016). Boalers ideer bliver brugt meget i Danmark, fordi hendes matematikdidaktikske pointer er både interessante og inspirerende, men hendes inddragen af begreber fra neuroscience holder desværre ikke vand.

0   80

Regnestykker for viderekomne

Denne blog handler ikke om Morten Messerschmidts regnestykker i det parlament, som Pia Kjærsgaard kalder en rotterede (EU), men om hvordan man beregner lærernes arbejdstid, hvor mange timer man skal undervise, og hvor lang tid man har til at forberede det.

4   5

Kan fællesskabende matematikdidaktik forhindre mobning?

Det er igen oppe til diskussion, hvordan man kan forhindre mobning i den danske folkeskole. Der bliver talt om bøder til kommuner, hvis ikke der på skolerne udføres et arbejde for at undgå mobning. Det er tilsyneladende rigtig svært at have med at gøre. Og måske er det ikke nok at man bare taler og opstiller regler for god omgang med hinanden, måske skulle fagdidaktikken mere på banen og tænke i fællesskabende tilrettelæggelse og udførelse som et supplement til en faglig fællesskabsfølelse.

0   2

Hænger overbevisninger og undervisning sammen?

Er vi i stand til at undervise ud fra vores overbevisninger, eller er det andre ting, der styrer vores handlinger? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for denne blog, som jeg håber, kan inspirere til en anderledes forståelse af, hvorfor vi vælger som vi gør.

0   9

Hvad tager man med hjem fra en matematik-konference?

Vi har alle en sommerferie bag os, som sikkert er brugt på mange forskellige måder. Måske har vi endda oplevet ting, som kan inspirere os fremad på den ene eller den anden måde. Jeg har været på den store ICME 13 konference, som blev afholdt i Hamborg, sammen med 3.500 matematikdidaktikere fra hele verden, heraf flere danskere. Det var overvældende, men her i min blog vil jeg blot beskrive nogle af højdepunkterne fra konferencen, som jeg oplevede det.