Lisser Rye Ejersbo

Profilbillede af Lisser Rye Ejersbo

Lektor AU, ph.d., cand. pæd. i matematik

DPU, Aarhus Universitet

Efter aftale med Helle Lauritzen om at være blogger om emnet matematikdidaktik

1   3

Får Alma, Bella og Carl den hjælp de har brug for?

Jeg oplever mange meget pligtopfyldende lærere være ganske gode til at spotte, at nogle elever ikke performer den matematik, som man forventer af dem på det pågældende klassetrin. Samtidig oplever jeg en mangel på viden i forhold til at finde en årsag til samme, endsige hvordan lærerne bedst hjælper de pågældende elever til at blive bedre til at præstere den krævede matematik for klassetrinnet.

1   12

Er det bedre at reflektere over et svar eller at kunne svare automatisk?

Jeg sad for nylig og diskuterede med en kollega om man kunne sige, at det var bedre at kunne reflektere, end at kunne svare prompte med paratviden fra hukommelsen. Richard Skemp har i 1976 skrevet en artikel, hvor han inspireret af den norske matematikdidaktiker Stieg Mellin-Olsen, beskriver forskellen mellem at forstå instrumentelt eller forstå relationelt. Det er, hvad jeg vil sætte fokus på i denne blog.

1   7

Læringsvanskeligheder i matematik følger med i gymnasiet – eller måske opstår de der?

I gymnasiet er matematikken anderledes end i folkeskolen og lærerne stiller nogle andre spørgsmål. Det betyder at elever, der har haft succes med matematik i folkeskolen, kan rende ind i store vanskeligheder, når de møder nogle anderledes krav og spørgsmål i gymnasiet. På den baggrund er der opstået et stort behov for matematikvejledere i gymnasiet, for at forstå og afhjælpe disse elevers vanskeligheder – og det er absolut værd at kende til disse problemstillinger for folkeskolens matematiklærere.

8   10

Forskningsbaseret undervisning - Hvorfor er det så svært?

Sommerens skoledebat har bl.a. drejet sig om, hvordan forskning kan komme den daglige undervisning i folkeskolen til gode. Der findes så meget interessant matematikdidaktisk forskning, både nationalt og internationalt, som lærere aldrig stifter bekendtskab med. Meget af denne forskning har sin rod i undervisning, som forskere indsamler - men når data fra praksis er blevet analyseret og beskrevet er det ofte i et sprog eller diskurs, som lærere ikke læser eller har adgang til.

0   10

Hvem opfatter vi som de ’gode elever’?

Der er mange normer på spil i enhver klasse. Nogle af disse normer er mere velsete af læreren end andre. Imidlertid er der ikke altid sammenfald mellem lærerens normer og elevernes. Spørgsmålet til debat i denne blog er, hvordan normsammenstød kan påvirke undervisningen og påvirke elevernes oplevelse af mening med undervisningen. Jeg underviser og samtaler meget med Helle Rabøl Hansen, som også har givet inspiration til denne blog.

4   15

Dyskalkuli og matematikvanskeligheder – hvad er forskellen?

Mange skoleelever, man mener op mod 20 %, har problemer med at forstå og arbejde med matematik. Nogle har det sværere end andre og de omkring 6% hårdest ramte kaldes af mange for dyskalkulikere. Men ren dyskalkuli er noget andet end matematikvanskeligheder, og hvis vi skal kunne hjælpe de elever, der har ren dyskalkuli, bliver vi nødt til at lære at skelne mellem dyskalkuli og andre former for matematikvanskeligheder.

2   5

Jeg tænker, derfor fejler jeg

Det er menneskeligt at fejle, men gælder det også, når vi arbejder med matematik? Det er katastrofalt, når broer kollapser eller fly falder ned på grund af menneskelige fejl. Men som intelligente mennesker fejler vi, og hvis vi ikke er bevidst om netop det, fejler vi virkeligt. Spørgsmålet er, om det er muligt bevidst at bruge det at fejle, når vi underviser i matematik. Vil processen til at lære matematik blive mere effektiv af, at vi har lov til at fejle og måske ligefrem opfordret til det?

4   8

Hvordan finder man balancen mellem faste og egne algoritmer?

Jeg fik i en tidligere blog følgende spørgsmål af Lars Bjarne Nielsen: Bliver eleverne bedre til talbehandling, hvis de har personlige strategier? Gør fastlagte algoritmer dem ikke sikrere? Skal de egne strategier gælde både hovedregning og skriftlig regning? Denne blog er inspireret af disse spørgsmål, som jeg vil prøve at komme rundt om.

2   23

Alternative sandheder og statistiske hjerter

Der er tre slags løgne: løgn, forbandet løgn og statistik. Citatet er tilskrevet Mark Twain og bruges gerne, hvor statistik på en eller anden måde viser noget, der er meget bias eller direkte ukorrekt - men svært gennemskueligt. Spørgsmålet i denne blog er, hvordan man reagerer før man har opdaget at det er forkert, og efter man har opdaget det.

3   10

Hvordan registrerer man elevernes regnestrategier?

Vi benytter alle forskellige regnestrategier, når vi skal løse problemer, der involverer tal. Nogen har udsøgte strategier for hovedregning, andre har brug for papir og andre igen deres lommeregner. Fundamentet for at udvikle hensigtsmæssige regnestrategier lægges i de første klasser. Derfor er det en god ide at være opmærksom på, dels hvad man som lærer forventer af sine elever, og dels hvordan man finder ud af, hvilke strategier de benytter - samt hvordan de kan udvikle nye og bedre.

2   23

Når neuroscience bliver til neuromyter

Det kan være svært at skelne mellem sandt og usandt, når forskningselementer fra neuroscience bliver inddraget som argumenter for bestemte metoder indenfor undervisning. Således er det med Jo Boalers nye bog Mathematical Mindset (2016). Boalers ideer bliver brugt meget i Danmark, fordi hendes matematikdidaktikske pointer er både interessante og inspirerende, men hendes inddragen af begreber fra neuroscience holder desværre ikke vand.

0   80

Regnestykker for viderekomne

Denne blog handler ikke om Morten Messerschmidts regnestykker i det parlament, som Pia Kjærsgaard kalder en rotterede (EU), men om hvordan man beregner lærernes arbejdstid, hvor mange timer man skal undervise, og hvor lang tid man har til at forberede det.

4   5

Kan fællesskabende matematikdidaktik forhindre mobning?

Det er igen oppe til diskussion, hvordan man kan forhindre mobning i den danske folkeskole. Der bliver talt om bøder til kommuner, hvis ikke der på skolerne udføres et arbejde for at undgå mobning. Det er tilsyneladende rigtig svært at have med at gøre. Og måske er det ikke nok at man bare taler og opstiller regler for god omgang med hinanden, måske skulle fagdidaktikken mere på banen og tænke i fællesskabende tilrettelæggelse og udførelse som et supplement til en faglig fællesskabsfølelse.

0   2

Hænger overbevisninger og undervisning sammen?

Er vi i stand til at undervise ud fra vores overbevisninger, eller er det andre ting, der styrer vores handlinger? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for denne blog, som jeg håber, kan inspirere til en anderledes forståelse af, hvorfor vi vælger som vi gør.

0   9

Hvad tager man med hjem fra en matematik-konference?

Vi har alle en sommerferie bag os, som sikkert er brugt på mange forskellige måder. Måske har vi endda oplevet ting, som kan inspirere os fremad på den ene eller den anden måde. Jeg har været på den store ICME 13 konference, som blev afholdt i Hamborg, sammen med 3.500 matematikdidaktikere fra hele verden, heraf flere danskere. Det var overvældende, men her i min blog vil jeg blot beskrive nogle af højdepunkterne fra konferencen, som jeg oplevede det.

0   390

Sprog og begrebsforståelse

Sproget spiller en stor rolle i forståelse af begreber. Vi bygger vores begrebet op i associationer med noget kendt, og det kendte sprog hjælper os med at forstå nye begreber – ligesom sproget også kan give os begrænsninger, hvis vi ikke forstår, hvad der tales om. Et just afsluttet 3 årig projekt viser, hvordan ændring af talnavne har givet et signifikant positivt resultat for eleverne i løsning af opgaver indenfor tal og algebra.

3   641

Man kan ikke dumpe til folkeskolens afgangsprøve – eller kan man?

Indførelse af karakterkravet 2 som adgangsgivende til de erhversfaglige uddannelser har forvandlet 9. klasses prøven i dansk og matematik til en ”high-stakes-eksamen”, altså en vind-eller-forsvind-prøve. Hvad betyder det for de elever, der ligger på grænsen? Og hvor ”sikker” er en sådan sortering egentlig? Denne blog er et sammendrag af en samtale med Inge Henningsen om netop denne problemstilling.

1   453

Hvad betyder det at fejle i matematikundervisningen?

Jeg har længe været optaget af, hvordan man kan udvikle sin matematiklæring gennem at turde begå fejl. Denne optagethed har ført til at jeg ser det alle vegne, hvorfor jeg i denne blog vil fokusere på noget af det, der er sagt og skrevet om dette emne, og hvordan jeg opfatter det.

0   612

Hvad viser de nationale test i matematik?

Der er en del diskussion om, hvad de nationale test måler, og hvor pålidelig testen egentlig er. Derfor sætter jeg i denne blog fokus på de nationale test i matematik; overvejende for 3. klasse. Min gæst i denne blog er min samarbejdspartner Peter Müller, Hasle skole. Teksten er min konklusion af vores samtaler.

0   418

Hvad laver matematikvejledere i gymnasiet?

Hvilke matematikdidaktiske muligheder er der for et samarbejde mellem matematikvejledere i gymnasiet og matematiklærere og matematikvejledere i folkeskolen? Svaret på dette spørgsmål kan man måske komme nærmere gennem viden om, hvordan matematikvejledere arbejder i gymnasieregi. Min gæst i denne blog er min kollega Uffe Thomas Jankvist, som just sammen med Mogens Niss har været redaktører på bogen: Fra snublesten til Byggesten. Matematikdidaktiske muligheder.

Vind et weekendophold

Like Folkeskolen på Facebook og deltag i lodtrækningen om et weekendophold for to på et af de skønne Sinatur-hoteller med alt betalt!