Formand for Religionslærerforeningen
www.religionslaererforeningen.dk
Tiltrængt udvidelse af lærernes didaktiske råderum, hvis færdigheds- og vidensmålene ophæves som forpligtende, som ministeren har annonceret. Men der er fortsat lang vej til en god kommunal løsning.
Hvor stor tilslutning skal islam have, og hvor længe skal islam have været repræsenteret i Danmark før formålsparagraffens krav om elevers fortrolighed med dansk kultur indbefatter solid indsigt i islam?
Betyder de seneste måneders meldinger fra såvel ministre, oppositionspolitikere og embedsfolk, at skolens fra nu af går lysere tider i møde? Man kan da altid håbe!
Forvirring i begreberne vil givet få den nye Danmarkskanon til at leve et lige så undseeligt liv, som Haarders sidste værdiudspil: Pejling og Perspektiv - 21 værdier til det 21. århundrede fra 1988.
Erfaringerne fra den debat Lærerforeningen i samarbejde med landets biskopper og foreningen Skole og Forældre har sat i gang vidner om, at der er stort behov for afklaring af, hvordan skolens er tænkt.
Temanummer om skolens religionsundervisning skyder ved siden af.
Undervisningsministeren har igen lukket op for forhandlinger om en ophævelse af den uforståelige fritagelsesparagraf i kristendomskundskab, men mon ikke det i lighed med tidligere drukner i vetoer. Dansk Folkeparti nedlægger veto, hvis ændringen kobles sammen med en tiltrængt navneændring af faget, og Socialdemokratiet gør det samme, hvis ikke det kobles med en navneændring.
Hvordan sætte lærere til at danne myndige borgere, når de ikke selv må være det? Og hvordan skabe myndige borgere som lærer, når man ikke selv vil være det? Der er trængsel med paradokser i den pædagogiske virkelighed.
Evalueringsrapport af de folkekirkelige skoletjenester tegner det perspektiv, at folkekirken ikke blot står for variationen i skolens religionsundervisning, men også er den eneste aktør i udviklingen af religionsdidaktikken.
Med god sans for timing lancerede lektor ved Københavns Universitet Brian Arly Jakobsen midt i december en undersøgelse, der viste, at 84 % af danske skoler afslutter året med en julegudstjeneste i kirken, hvilket bragte stor jubel i Kristeligt Dagblads spalter.
Mon dog den vigtigste udfordring i reformen er konfirmationsforberedelsens placering?
Alt for mange politiske tiltag bidrager desværre i disse år i højere grad til afvikling af folkeskolen end til dens udvikling. Så meget desto større grund er der til at glæde sig over, når der kommer udspil, som trækker i den rigtige retning. Og det gør de nye bestemmelser om afgangsprøverne i de humanistiske fag.
Rapport fra det virkelige liv om, hvordan disse udfordringer kan håndteres i skolens religionsundervisning - hvis man altså tør?
- om det store tilbageskridt i tænkningen bag Forenklede Fælles Mål
om den aktuelle logik i skolepolitiken
om den aktuelle logik i skolepolitiken
om den aktuelle logik i skolepolitiken
om den aktuelle logik i skolepolitiken
om den aktuelle logik i skolepolitiken (Med let omskrivning af Ursula Andkjær Olsens tekst fra bogen ”Have og helvede”:)
ER tiden inde til at skolen genoptager dialogen med kirken for redde skolens dannelsesprojekt?
