Fhv. pædagogisk konsulent, forfatter, anmelder, cand.pæd..
Fagbladet folkeskolen
Har skrevet lærebøger og pædagogisk litteratur, bl.a. om skole-hjemsamarbejde. Har i mange år undervist på Danmarks Lærerhøjskole i dansk og pædagogisk udvikling. I Fyns Amt var jeg i 25 år danskkonsulent og konsulent for pædagogisk udvikling på alle niveauer også det politiske,
Inspiration til lærere om deres rolle i skolen, bl.a. ud fra Aristoteles, en mand fra gamle dage
Erfarne dygtige undervisere og ledere giver undertiden op på grund af umyndiggørelse og topstyring
Det er ikke alle danskere, der kender til Grundtvigs tanker. Til gengæld er der i allerhøjeste grad nogle, der har glæde af at gøre det.
I bogen "Litteratur og dannelse" plæderer Martin Blok Johansen i forbindelse med et forskningsprojekt i 6. klasse for inddragelse af æstetisk storslået verdenslitteratur i danskundervisningen. Det er lettere at gøre det i teorien end i praksis.
Skal nationale tests uanfægtet køre videre, selv om de er fulde af fejl og et uanvendeligt redskab i lærernes hverdag?
Smukke intentioner er ikke nok. Formuleringer i vejledende læseplaner og vejledninger følges ikke altid med forandringer i folkeskolens hverdag
Nå man flytter fra et større parcelhus til en splinterny, lejet bolig, opstår en ubærlig situation. Med blødende hjerte er det nødvendigt at skille sig af med bøger
Som mentorer for Dansk Flygtningehjælp har min kone Vibeke Christiansen og jeg oplevet, at flygtninge og indvandrere udsættes for grundløse underretninger. Er det misforståelser, fagligt sjusk, eller er det farvede forventninger og fremmedhad, der er på spil?
Lise Sandahl Matthissons ph. afhandling om, hvordan DPU har fjernet sig fra folkeskolens praksis, er modig, aktuel og pædagogisk og fagligt relevant
Prøverne er styrende for, hvad der undervises i i dansk. Derfor er der god grund til at diskutere dem og at forholde sig kritisk til dem
Hvordan forholder man sig til moderetninger og får mest muligt ud af dem?
En engel på et kalkmaleri i Aarhus Domkirke har inspireret mig til at skrive dette indlæg om den begyndende, åbne dialog i skoledebatten
Den aktuelle debat om samfund og skole får mig til at tænke på en tur i taxa fra Viborg Station til Hald Hovegård uden for Viborg. Mit indlæg handler om den udbredte vrede blandt samfundets magtesløse og om ligeværd som en nødvendig baggrund for demokratisk dannelse
Med udgangspunkt i Lykke-Per af Henrik Pontoppidan drager jeg sammenligninger med hverdagens unge helte, der trods dårlige opvækstvilkår har kæmpet sig frem til et godt liv.. Det gælder ikke mindst integrationens helte
Det gælder om at værne om og forsvare kættere, der i den pædagogiske debat går imod magtmisbrug og imod populistisk anvendelse af floskler som "forskningen siger". I vore dage brændes kættere ikke på bålet, da der nu findes langt mere raffinerede metoder.
Filmatiseringen af Lykke-Per fik mig til at læse Pontoppidans roman Lykke-Per i et stræk for første gang. Samtidig forholdt jeg mig til min egen barndom.
Er folkeskolens undervisning tidssvarende, eller er den fordummende og inkompetent?
I inklusionens navn tvinges børn med særlige vanskeligheder til anbringelse i normalklasser, uden at rammerne er i orden. Forældre trues i mange tilfælde med tvangsfjernelse af børnene, hvis de ikke vil i skole, og forældrene ikke makker ret..
Det sku´ være så godt, men blev til et billigt kopiprodukt (Teksten i dette blogindlæg har jeg i dag fået bragt som kronik i "Danmark", et fast, fælles tillæg til et stort antal fynske og jyske aviser med 420000 læsere)
