pensioneret viceskoleinsp.
Skoler er i færd med eller påtænker et opgør med en af den reformerte skoles største tåbeligheder. Og det har allerede, som man vel kunne forvente det, bevirket større trivsel blandt eleverne.
Skolens undervisningsmæssige uduelighed søges skjult med et uoverskueligt læs Fælles Mål
En bekendelse via et læserbrev
De 45 min. daglige bevægelse i skolen stiver pædagogernes rolle af. Derfor er det pædagogerne, der først og fremmest beklager stilstand i bevægelsesorgierne.
Nu har dannelsen vel fået, hvad der kan tilkomme den. Hvad med fagfagligheden?
Et nyt stillingsindhold til skolelederne under vejs
Først forlænger man skoledagen for at hindre lærerne i at gå hjem. Så indkorporerer man skolefritidsordningen i lærerne undervisningstid for at hindre, at for mange pædagoger bliver arbejdsløse. Og så konstruerer man en passende pædagogisk begrundelse for ordningen.
For en skole, hvis formål er ensgørelse af befolkningen, er dette endnu en katastrofe. Måske bør man overveje at holde pigerne uddannelsesmæssigt tilbage for at opretholde illusionen om ligheden mellem piger og drenge.
Planlægningen af folkeskolens forsmædelige nedtur startede i kølvandet på de gale samfundsopløsende studenterballadedage i 70'erne og er fortsat lige siden uden noget tegn på, at lysten til forringelser på skoleområdet er aftagende.
Når skolen er undervisnings- og uddannelsesuegnet kan man bare flytte fokus over på trivsel og mobning.
En analyse, som fortæller, at mange elever hvert år forlader folkeskolens 9. klasse med resultater, der er dårligere, end det forventes, at de skulle kunne klare ud fra forældrenes uddannelse og indkomst
Undervisningsministeren har åbenbart ikke anden løsning på folkeskolens falit end at henvise til virkningen af den skolereform, der har til formål at fastholde skolen på det hidtil ringeste niveau på en mere afvekslende og spændende måde.
Det er lidt af skæbnens ironi, at den nedkæmpelse af lærernes indflydelse, som er lykkedes for politikerne at gennemføre, nu forsøges opvejet af ønsket om at redde folkeskolen ved at høre lærerne.
Lektier har altid, før folkeskolen af profileringshungrende politikere blev forvandlet til et pædagogisk skabagtigt undervisningsumuligt monster, været elevernes selvbeskæftigelse.
En rapport fra Egmont Fonden viser if. Politiken 12.8., at ”Når eleverne (bogligt svage elever, der slås med tal og bogstaver) kommer i en sammenhæng, hvor de møder nogle, der er i samme situation, som de selv, og bliver støttet fagligt, så rykker de”.
Fra forskerside lægges der afstand til effekten af det meget bevægeri.
I en undersøgelse, som KL har lavet blandt godt 1.000 forældre, er langt størstedelen positivt indstillet over for reformens indhold.
