Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver
Virupskolen og fagbladet Folkeskolen
Folkeskolens faglige netværk skal over de næste tre år have et særligt boost, og det betyder blandt andet, at hvert netværk i en periode skal have en faglig rådgiver. Jeg er den første i rækken, som lige er startet som Folkeskolens faglige rådgiver i dansk og idræt. Jeg vil både blogge selv, finde nye bloggere, svare på spørgsmål og være bindeled til redaktionen, omkring hvad der rører sig i de to fag – så giv endelig lyd, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele din historie! Min mail er: trinehemmer@hotmail.com
Midt i den nuværende udfordring, hvor arbejde og undervisning af egne børn skal gå hånd i hånd, gør vi brug af en del bevægelse og generel variation i vores hjemmeundervisning. Det giver luft til både hoved og eget arbejde.
Hvor er det fantastisk, at så mange lærere rundt om i hele landet hjælper hinanden med gode input, opgaver, links mv., så vi kan lave den bedst mulige fjernundervisning for vores elever. Alligevel kræver det stor koordination at få formidlet alle de gode opgaver ud til eleverne i de mange forskellige klasser.
Hvordan skal vi lærere nå at videregive gode nye tiltag, læringsmidler, didaktiske/pædagogiske tanker mv., som afprøves og evt. lykkes i den travle hverdag? Tiltag som måske foretages på andre årgange, end hvor vi selv er? Vores leder forsøger sig med en ny opstart på lærermøderne – de såkaldte ’pædagogiske dryp’ - hvor lærere både bliver headhuntet og selv kan melde sig til ca. 10 min. beretning fra et pædagogisk felt.
Hvad enten du mangler inspiration indenfor idrætsfaget, bevægelse i undervisningen, motorik eller noget helt fjerde, så er der rig mulighed for at få udviklet dine kompetencer med hjælp fra næste skoleårs mange idrætskurser.
”Én af mine største udfordringer lige fra begyndelsen er at sørge for at opretholde et liv ved SIDEN af arbejdet. Arbejdet fylder simpelthen 90 % af min tid, og mit overskud til egne interesser har været minimalt, siden jeg fik fuldtidsjob som lærer”.
Når vi er samlet tre klasser til idrætsundervisning i én stor hal, er det nærmest en umulig opgave at nå at give alle elever feedback. Brugen af feedback-grupper har vist sig at have en positiv effekt på vores undervisning.
Uge sex er veloverstået, og tilbage sidder jeg med tanker om ugens indhold. Hvad skal der til, for at både eleverne og jeg kan finde det trygge rum, hvor der er plads til undren, uvidenhed og uopklarede spørgsmål?
Som lærer kommer der fra tid til anden episoder, hvor jeg må trække et pædagogisk kort frem for at overholde diverse aftaler. Det kan skabe konflikt kollegaer imellem, men det kan i min optik være en nødvendighed for at varetage barnets tarv.
På torsdag er der åben høring i Børne- og Undervisningsudvalget om udfordringerne med implementering af lovkravet om de 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen. Hvad ville du fremhæve, hvis du fik fem minutters taletid?
På vores skole er der to klasselærere fordelt på én klasse. Én matematiklærer og én dansklærer. På trods af at opgaven (på papiret) er delt lige mellem os, så oplever jeg, at det ofte er dansklæreren, der bliver hevet mest i af forældrene.
Begreber som kropsforskrækkelse, idrætsprøven og bevægelsesbegrebet dannede i høj grad et fundament for idrætsbloggen igennem 2019.
Højtiden er ofte lig med traditioner, og på vores skole er der ingen undtagelse. Traditionen hos os er, at alle elever går i kirke den sidste dag inden pilen peger mod juleferie. Men skal det være frivilligt, om eleverne vil med i kirke eller ej?
Det er så fantastisk at opleve elevernes gejst, når skolens hold skal dyste mod naboskolen. Der heppes både på og udenfor banen, når f.eks. skolens fodboldhold er klar til årets skolefodboldturnering. Udover kampen for at gå videre i turneringen, så ser jeg også vigtigheden i at stå sammen som skole.
Jeg kan til tider helt overse dem. De kræver ikke den store opmærksomhed, og derfor forsvinder mit fokus ofte mod andre og mere krævende elever. Men selv om man er stille, har man også brug for at blive set – så hvordan bliver disse elever hørt i et til tider udfordrende læringsmiljø?
Undersøgelsen ’Bevægelse i skoledagen 2019’ skildrer stadigvæk at badet efter idrætstimerne er et stort problem – især i de ældste klasser. Det fik mig til at kontakte idrætslærere rundt om i landet for at høre, hvad de gør for at komme udfordringen til livs…
I sidste uge havde min 9. klasse projektopgave. Den har jeg efterhånden været vejleder på mange gange, men i år var der især én ting, som faldt mig i øjnene. I opgavens produkt fandt eleverne virkelig deres kreative kompetencer frem.
Min søn er startet i 0. klasse efter ferien. Favoritdagen er fredag, for der har de idræt. Det sjove er, at de lege, som de bliver præsenteret for, er mange af de samme lege, jeg lærte i min barndom.
På de fleste skoler er der medarbejdere, som har egne børn på skolen. Men det kan til tider være svært at være professionelle i forhold til at kunne skelne mellem det at være kollega og forælder på lærerværelset.
Bevægelsesbegrebet er atter på dagsordenen. Målinger fra Sundhedsstyrelsen viser, at en del skoler stadig ikke lever op til kravene om de 45 minutters bevægelse dagligt. Det ender nu i en høring på opfordring fra undervisningsministeren. Få eleverne på banen, er mit råd.
Jeg skal som lærer have min faglighed i orden – det kan ikke diskuteres. Men hvordan jeg formår at formidle den rigtigt kan være en diskussion værdig. At være dygtig til at finde elevernes motivation er afgørende for elevernes læring…
