Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver
Virupskolen og fagbladet Folkeskolen
Folkeskolens faglige netværk skal over de næste tre år have et særligt boost, og det betyder blandt andet, at hvert netværk i en periode skal have en faglig rådgiver. Jeg er den første i rækken, som lige er startet som Folkeskolens faglige rådgiver i dansk og idræt. Jeg vil både blogge selv, finde nye bloggere, svare på spørgsmål og være bindeled til redaktionen, omkring hvad der rører sig i de to fag – så giv endelig lyd, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele din historie! Min mail er: trinehemmer@hotmail.com
Jeg er sikker på, at mange idrætslærere står med det evige problem med elever, som gang på gang glemmer idrætstøjet. Hvilke rolle kan vi lærere give eleverne, så de stadig bliver en del af idrætsundervisningen, og hvilke betydninger kan elever på sidelinjen få for de aktive elever?
Indenfor den næste måneds tid inviteres forældrene rundt om i landet til klassens første forældremøde. Dette er for mange forældre det første møde med nye lærere i klassen. Hvilke ting er vigtige at holde for øje, når man som ny eller erfaren lærer møder forældre for første gang?
På min skole har idrætsundervisningen i udskolingen altid foregået sammen på hele årgangen. Det giver os idrætslærere mulighed for at supplere hinanden, så vi sammen kan være så alsidige som muligt. Men kan der være fordele ved at have sin egen klasse alene som lærer?
Sommerferien er forbi, og klokken ringer ind til et nyt skoleår. Et nyt skoleår, hvor jeg skal løbe endnu stærkere end sidste år, da mit timetal er gået op med én lektion. Tiden til forberedelse er svær at få øje på i skemaet, derfor byder jeg endnu engang mine gamle forløb indenfor døren igen.
Før og efter sommerferien finder der som regel overleveringer sted internt på skolerne. Tidligere klasselærere skal videreformidle viden, faglig info og personlige opmærksomhedspunkter, men hvor kvalitative er disse overleveringer egentlig?
Efter 160 indlæg på 20 måneder som rådgiver på Folkeskolen.dk er det tid til at stoppe op og se tilbage på de mest læste blogs. Hvilke emner kom for læserne til at fylde mest i og omkring folkeskolen? Her er min top tre over mine mest læste blogs som idrætsrådgiver:
Lærerjobbet består af så meget mere end ’blot’ at undervise elever. Gennem samtaler, lejrture, personlige snakke og møder kommer vi meget tæt på mange af vores elever, som ikke kan undgå at komme ind under huden på os. Disse følelser kan være svære at abstrahere fra til afgangsprøverne.
Fire dage som beskikket censor i idræt er igen veloverstået. Under den ene frokost kom skolens pædagogiskeleder hen til vores bord med en kop kaffe og satte sig ned. Han var interesseret i at høre, hvordan hans medarbejdere kunne blive endnu skarpere på faget idræt.
Mange lærere gør brug af digitale platforme fra diverse forlag. Udfordringen kommer, når tekstopgivelser inklusiv multimodale tekster skal videresendes til censor. For ikke alle skoler har adgang til samme portaler, og så opstår problemet.
Når 10-tallet ikke længere er acceptabelt hos mange af eleverne, så er der efter min mening noget galt i vores samfund. Hvorfor er situationen kørt sådan af sporet?
Afgangsprøverne er for alvor sparket i gang. Rundt om i landet er 9. klasseeleverne sendt på læseferie for at forberede deres kommende prøver. Fokus blandt de unge er i den grad på karakterens størrelse – hvordan kan vi som lærere være med til at ændre den indstilling blandt eleverne?
D. 12. juni kl. 14:15 kan du få den nyeste forskning om idrætsfaget. UC SYD inviterer til webinar om rapporten ’Status på idrætsfaget 2018’.
De seneste år har en noget ubehagelig kultur bredt sig på 9. klassernes sidste skoledag, og dagen har været decideret frygtet af enkelte elever. Forventningerne til revy, udklædning og karameller trådte for en stund i baggrunden.
I slutningen af næste måned afholder vi på skolen vores idrætsdage. Skønt vi har delt det i to – indskolingen den ene dag og udskolingen den anden - så generer dagene en fællesskabsfølelse på vores sted, som vi i andre sammenhænge drager stor nytte af.
Forleden læste jeg et opslag på de sociale medier, hvor en lærer søgte hjælp til, hvordan idrætslærere får italesat fagets status overfor andre lærere, ledere og forældre. Læreren føler, at det er svært at trænge igennem med det, han mener, faget kan tilbyde.
Børnestavning er det store hit hjemme hos os for tiden. Min datter og hendes klassekammerater fra 0. klasse knokler løs med at få bogstaverne rigtigt sat sammen til de mange ord, de gerne vil skrive. Det er langt fra alle ord, jeg kan forstå, men så længe det er ok at stave derudaf, så bevares der flow i historiefortællingen og motivationen dræbes ikke.
I fredags afsluttede vi en anderledes uge på vores skole. En uge hvor elevernes almindelige skoleskema er sat på standby, og hvor mulighederne for ture ud af huset og undervisningsdage på tværs af årgangene bliver en realitet. Variationen af ugens indhold kan mærkes på motivationen hos eleverne.
I sidste blog beskrev jeg med mine lærerøjne dette års iPrøve. Over de sidste uger har jeg kontaktet 9. klasseelever rundt om i landet for at få dem til at sætte ord på dette års iPrøvesæt – følte de sig klar til den forholdsvis stadig nye skriftlige prøveform?
Med tolv censordage på bagen ift. idrætsprøven, føler jeg, der specielt er ét element i prøven, som gang på gang fejlagtigt dukker op i praksisdelen – opvarmning. I mange af tilfældene skal der slet ikke vises opvarmning. Dette skal kun ske ved træk af indholdsområdet fysisk træning.
I dag kl. 9:00 sad 9. klasseeleverne landet over til deres første skriftlige prøve. For blot anden gang skulle iPrøven udfordre eleverne i at formidle tekster, skrive i forskellige afsenderroller samt skrive til forskellige målgrupper. Hvordan lykkedes det i år?
