Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver
Virupskolen og fagbladet Folkeskolen
Folkeskolens faglige netværk skal over de næste tre år have et særligt boost, og det betyder blandt andet, at hvert netværk i en periode skal have en faglig rådgiver. Jeg er den første i rækken, som lige er startet som Folkeskolens faglige rådgiver i dansk og idræt. Jeg vil både blogge selv, finde nye bloggere, svare på spørgsmål og være bindeled til redaktionen, omkring hvad der rører sig i de to fag – så giv endelig lyd, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele din historie! Min mail er: trinehemmer@hotmail.com
Undervisningsministeren har igen ekstra fokus på de 45 minutters bevægelse. Men hvad gør man som lærer, hvis man føler, at bevægelse og variation i timerne fører til mere uro i klassen?
Forleden kontaktede en forælder vores team. Han var glad for sin drengs skolestart hos os og nævnte særligt vores tilgang til undervisningen. Det fik mig til at reflektere over, hvad det egentlig er, vi som team lykkes så godt med.
Som skole er der mange restriktioner at tage hensyn til her i denne tid. Der skal sprittes af, vaskes hænder mange gange i løbet af dagen, tænkes over afstand og ingen undervisning på tværs af årgangen. Især det sidste punkt udfordrer min idrætsundervisning.
”Grundet Covid 19 er der desværre ingen adgang på skolen for forældre”. Skiltet hænger rundt på forskellige indgange på den skole, hvor jeg arbejder. Vi har udskudt forældremøder, netværksmøder og andre forældresamtaler. Men er der egentlig fælles retningslinjer i kommunalt regi?
Som idrætslærer i udskolingen starter jeg altid året op med en snak med alle pigerne på hele årgangen. Vi laver aftaler i fællesskab om badekulturen og tager herunder også menstruationssnakken. Men indskolingslærerne skal også have disse snakke, og de skal afholdes meget tidligere, end man regner med.
”Tilstedeværelsen fraviges lige nu på vores skole. Bliver alt normalt omkring Covid 19, er vi igen sammen om opgaven på skolen. Indtil da ser vi gerne, at I forbereder jer hjemme”.
Sommerferien står for døren. Der skal være tid til afslapning, badeture, familietid og det at komme helt ned i gear. Men seks uger er også lang tid at være væk fra dansk og matematik, så her er et eksempel på, hvordan fagene kan komme med på sommerferie.
Jeg vil så gerne bruge min forberedelsestid på at lave god og kreativ undervisning til mine elever. Men gang på gang støder jeg ind i nye og ufravigelige krav som lærer, hvilket forstyrrer min kostbare tid.
Skal vi som lærere til at ændre vores didaktiske vinkler i forhold til den berøring, som idræt har haft som en af styrkerne i faget?
Blå bog-skriveriet er i fuld gang i vores 9. klasser. Men hvor meget skal man som lærer blande sig i processen?
Regeringen fjernede – med god grund ganske vist – flere ting jeg kunne lide, da Danmark lukkede ned. Mit behov for at se mine kollegaer igen har kørt om kap med min lyst til bland-selv-slik. Ingen af delene er tilfredsstillende tilbage endnu.
Det er op til den enkelte skole at lægge lodderne på vægtskålen og få fordelt timerne mellem eleverne. Alligevel undrer det mig, at der kan være så stor forskel på, hvor mange antal timer eleverne skal være i skolen - selv for skoler indenfor samme kommune og med blot 10 minutters afstand til hinanden.
I over to måneder har mine elever i både 8.+9. klasse ikke haft idræt i nødundervisningen. Vores ledelse har valgt at prioritere mine lektioner anderledes under Coronatiden, men på hvilket grundlag skal jeg så afgive karakterer her i juni måned?
Jeg er én af de mange udskolingslærere, som glæder sig over, at vi om en uges tid kan lukke dørene op for de ældste elever. Lige nu sidder jeg dog og funderer over, hvorvidt mit hovedfokus skal være på det sociale eller det faglige område – for mon ikke begge områder har brug for at blive vægtet.
Det har været nødvendigt at planlægge undervisningen på andre måder, da Corona har sat dagsordenen på de danske skoler. Vi skal mere ud, og det har tvunget de didaktiske overvejelser i nye retninger.
”Kære klasselærer”. Jeg har et ønske om, at I starter daglige Google Meet-møder op allerede fra morgenstunden, da jeg har svært ved at motivere min 15-årige dreng til at komme i gang med opgaverne”.
I dag afleverede jeg min søn i 0. klasse efter 4 ugers fjernundervisning. En glad, fortrøstningsfuld dreng, som glædede sig til at se gode klassekammerater igen. Men blot nogle få meter fra os stod en dreng alene, som tydeligvis ikke var tryg ved situationen. Midt i tårer og hulken kiggede pædagoger og lærere hhv. på drengen og på hinanden uden rigtig at foretage sig nogen handling – for hvordan trøster man, når man skal holde 2 meters afstand?
I dag har vores to 9. klasser trukket indholdsområder til en evt. idrætsprøve til sommer. Ved hjælp af god struktur lykkedes det uden problemer at få hele seancen fuldført online. Her er et par gode idéer fra oplevelsen i dag.
Efter blot fire dage med fjernundervisning satte min 9-årige datter en tegning op på døren til sit værelse med bogstaverne L-O-R-T. Da vi samme aften sagde godnat til hinanden, og jeg spurgte ind til tegningen, kiggede hun på mig med tårer i øjnene og sagde: ”Jeg savner, at alt er som det plejer…”
Midt i den nuværende udfordring, hvor arbejde og undervisning af egne børn skal gå hånd i hånd, gør vi brug af en del bevægelse og generel variation i vores hjemmeundervisning. Det giver luft til både hoved og eget arbejde.
