Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver
Virupskolen og fagbladet Folkeskolen
Folkeskolens faglige netværk skal over de næste tre år have et særligt boost, og det betyder blandt andet, at hvert netværk i en periode skal have en faglig rådgiver. Jeg er den første i rækken, som lige er startet som Folkeskolens faglige rådgiver i dansk og idræt. Jeg vil både blogge selv, finde nye bloggere, svare på spørgsmål og være bindeled til redaktionen, omkring hvad der rører sig i de to fag – så giv endelig lyd, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele din historie! Min mail er: trinehemmer@hotmail.com
Mine pauser har over de seneste år udviklet sig til nærmest at have deres egne dagsordener, som jeg sjældent når igennem. De planlagte ting er efterhånden ikke det mest udfordrende. Uenigheder og konflikter blandt elever er støt stigende.
Covid-19 kommer i øjeblikket buldrende på skolerne med så voldsom en kraft, at stederne næsten ikke kan følge med. Skolelederne er i den grad sat på ekstra arbejde ift. flere og flere henvendelser vedr. retningslinjer, bekymrede forældre samt smittede. Hvilke tiltag gøres der på din skole, så både medarbejdere og elever kan føle sig trygge i skolens rammer?
Som lærere ved vi, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvordan vi placerer eleverne ved bordene i klasselokalet. Frustrationer kan opstå, når de rolige og arbejdsomme elever, ofte bliver sat ved siden af dem, som har svært ved at forholde sig i ro i længere tid.
Jeg oplever i dagligdagen flere og flere konflikter i frikvartererne, nu hvor vejret bliver koldere. Eleverne i udskolingen trækker mere indenfor, og det giver udfordringer i pauserne. For hvilke tilbud er der til de elever, som ikke er gamle nok til udgangstilladelse, men som alligevel er blevet for store til fangeleg i skoven?
Hvilke tiltag kan der gøres, når en elev er kørt skævt i sin egen klasse? På vores skole er der med succes forsøgt at sende elever i praktik i parallelklassen.
Den sidste uge har jeg observeret flere elever, som i den grad har haft svært ved at komme tilbage til den almindelige døgnrytme med skolegang fra 8-15. De er ekstra trætte og har svært ved at holde koncentrationen - specielt i de sene ydertimer.
Når jeg nu synes, at det hele går ganske godt i lærerlivet, så kan små ting alligevel ind imellem vokse sig (lidt for) store.
På fredag er der mange skoler, som traditionen tro afholder motionsdag. Dagen er betydningsfuld for mange elever og løber af stablen på et utal af måder.
Grundet de ekstra trivselsmidler kom vi afsted med vores 7. klasse på tre dages lejrskole i sidste uge. Dage væk fra det almindelige klasseskema er vigtige i forhold til udviklingen af de dannelsesmæssige værdier og de fastlåste mønstre - både hos elever og lærere.
Hvordan laver vi den optimale idrætsundervisning med tre klasser samtidig uden en hal indtil 1. december? Spørgsmålet ligger på alle idrætslærernes læber på min skole, da der endnu engang er kommet udsættelse af kommende hal.
I min 9. klasse arbejder vi løbende med årets fordybelsesområde - især efter endt hovedværk. På den måde kan jeg i samme ombæring finde andre genrer med samme tematik, og det styrker elevernes samlede forståelse af fordybelsesområdet op til prøverne.
Vi lærere har fra omverdenen en indbygget forventning til struktur i vores undervisning. Men hvordan forholder vi professionelle os til, når struktur, aftaler og organisering også gør sit indtog i pauserne?
Handler det mest om prioritering og økonomi, når den enkelte skole beslutter, hvor mange lejrskoler eleverne må komme på? Desværre er der flere steder langt færre ture ud af huset med overnatning end før i tiden.
På vores skole får 4. og 5. klasses eleverne svømning på skemaet. Det betyder dog, at idrætsundervisningen bliver sat på standby imens. Jeg ville ønske, at prioriteringerne var anderledes.
Jeg oplever næsten dagligt, at én af mine elever er sendt i isolation ofte grundet nærkontakt til en Covid-19 smittet. Hvilke forventninger kan eleven/forældrene have til isolationsundervisning?
Restriktionerne er nu i skoleregi heldigvis lempet over hele landet, og det mærker vi især i idræt, som har været hårdt ramt af Covid-19. Nu må vi heldigvis mødes og have undervisning på tværs af årgangen, hvilket i mine øjne er med til at udvikle vigtige kompetencer.
I morgen starter mange af landets folkeskolelever op igen efter en lang sommerferie. Hen over sommeren er de 16+ elever blevet tilbud vaccine mod Covid-19, men ikke alle har sagt “ja tak” til dette tilbud – kan det give udfordringer i klasselokalet?
Eleverne er nu sendt på sommerferie og tilbage er arbejdsdage for os lærere, hvor blandt andet årsplanerne til næste skoleår skal udarbejdes. I år er jeg ikke i tvivl om, hvilket forløb der med garanti igen er at finde på årsplanen i idræt til min kommende 9. klasse.
Der sker noget af et spring, når man går fra 3. til 4. klasse. Så er det både slut med at gå i SFO, og klassen har ikke længere en fast pædagog tilknyttet. Men hvilke tiltag kan gøres, når klassen ikke er klar til at slippe pædagogen helt?
I sidste uge var jeg tre dage på lejrtur med min 8. klasse. Det var en fantastisk aktiv tur, hvor strålende vejr og elevernes enorme hjælpsomhed toppede med en besked fra en fastligger på campingpladsen, hvor vi overnattede.
