Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver
Virupskolen og fagbladet Folkeskolen
Folkeskolens faglige netværk skal over de næste tre år have et særligt boost, og det betyder blandt andet, at hvert netværk i en periode skal have en faglig rådgiver. Jeg er den første i rækken, som lige er startet som Folkeskolens faglige rådgiver i dansk og idræt. Jeg vil både blogge selv, finde nye bloggere, svare på spørgsmål og være bindeled til redaktionen, omkring hvad der rører sig i de to fag – så giv endelig lyd, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele din historie! Min mail er: trinehemmer@hotmail.com
Motivationen for at skrive og stave er på ingen måde dalet, efter min datter er kommet i 1. klasse. Den store forskel fra 0. - 1. klasse er dog, at hun nu spørger mig, om det hun skriver er rigtigt stavet – og hvad svarer jeg her?
Badeproblematikken blusser op igen – eller også har den aldrig helt aftaget. Undersøgelser viser stadigvæk, at rigtig mange unge mennesker, især pigerne, ikke ønsker at bade efter idræt. Nu har pigerne på Grenaa gymnasium forsøgt at tage sagen i egen hånd.
Jeg har mange positive oplevelser med indholdsområdet ’dans og udtryk’. Musikken gør noget ved os mennesker generelt. Vi kommer i godt humør samtidig med, at vi kommer hinanden ved. Når vi danser i idrætsundervisningen, skal vi kombinere det at have det sjovt med at lære flere sekvenser udenad – og det kan udfordre en del elever…
Der er et massivt forbrug af vikarer rundt om på folkeskolerne. Som lærere er vi i disse år især presset på manglende tid. Tid til at forberede os, tid til at rette opgaver, tid til sparring med vores kompetente kollegaer og også tid til at skrive ordentlige vikarplaner, så både vikar, elev og lærer får noget ud af timerne uden de faste lærere.
Vores idrætsundervisning foregår som ofte udenfor eller i en hal. Dermed udelukker vi også eleverne for at lave de klassiske skriftlige notater på computeren, som kan være guld værd til en evt. kommende afgangsprøve. Det har vi i år sat fokus på. Eleverne skal derfor aflevere en kort video elektronisk efter hvert indholdsområde.
Sammen med engelskfaget er idræt det tredjestørste fag eleverne har gennem hele deres folkeskoletid. Det er et vigtigt fag, som ikke får den prioritering det burde, mener jeg.
Bogstaverne er nummer ét og tallene er nummer to. Sådan er rækkefølgen i min datters 1. klasse, og det ses også tydeligt i forhold til hendes engagement i fritiden med veninderne, hvor der flere gange om ugen bliver kreeret minibøger inde ved skrivebordet. Men er det den rigtige prioritering, eller skal der udlignes mere mellem bogstaver og tal allerede i indskolingen?
Her til aften er jeg kommet hjem fra et forældremøde, hvor bølgerne gik højt. Det handlede dog ikke om undervisning, læreransvar eller andet lærer/forælder-relateret.
På det internationale sejlsportscenter på Aarhus havn fik min idrætsklasse endnu en ”gratis omgang” af ULF-midlerne, og før vi vidste af det, var et topprofessionelt OL guld-miljø helt nært.
Ender de udvalgte ’præmieskoler’ som ofre for ”teaching to the test”-strategien, når der skal uddeles penge til dem, der evner at hæve karaktererne hos de mest udfordrede elever? Kan lærerne disse steder holde balancen på en læringsmæssig line, hvor balancestangen både skal bære personlig udvikling, faglighed og social kompetenceudvikling?
Vi skal ikke glemme at lege med de større elever i skolen. Det fik et forløb om gamle lege i idrætsundervisningen på 6. årgang bekræftet mig i. Jeg så, hvordan de forskellige lege samlede eleverne i stedet for at opdele dem i deres sædvanlige grupperinger.
"Kære Trine og Jonas. Tak for skønne, glade billeder fra København. Tak for at give ungerne sådan en fantastisk tur. Vi fik en begejstret og træt dreng hjem. Og tak for i det hele taget at lave rigtig god skole for ungerne”.
Hvert år er det ofte svært at få fagfordelingen til at gå op. Ud over medarbejdernes egne ønsker og kompetencer, så skal ledelsen også tage hensyn til, at fagene er dækket af linjefagsuddannede lærere. Dette betyder, at man som lærer kan komme i klemme i en kabale, som skal gå op i den sidste ende.
Efter sommerferien har vi, som så mange år før, budt velkommen til nye kollegaer. Nogle af dem har mange år på bagen, mens andre sidder på et lærerværelse for første gang med ansvaret for egne klasser. Som erfaren lærer vil jeg gerne dele ud af mine erfaringer, men her spiller manglende forberedelsestid ind som en væsentlig faktor.
Der er mange bolde i luften især for nye lærere. Ud over nye elever, kollegaer, ledelse, faglige udfordringer – ja, så er der også en bevægelsesdel, der ikke må glemmes. Hjemmesiden ’aktiv året rundt’ kan hjælpe dig godt på vej…
En af hovedarkitekterne bag iPrøven - Charlotte Rytter - har netop udgivet bogen ”Dansk og den mundtlige prøve” i samarbejde med Bodil Nielsen. Bogen beskæftiger sig med en dualistisk tilgang til tilrettelæggelsen af undervisningen frem mod sommerens mundtlig prøve i dansk. For der skal ikke kun tænkes i karakterer, når vi lærere strikker programmet sammen for de unge mennesker. De skal ligeledes uddannes til at kunne benytte sig af det lærte i deres livtag med tilværelsen efterfølgende. Jeg kontaktede Charlotte Rytter og spurgte ind til baggrunden for bogens tilblivelse.
Jeg er sikker på, at mange idrætslærere står med det evige problem med elever, som gang på gang glemmer idrætstøjet. Hvilke rolle kan vi lærere give eleverne, så de stadig bliver en del af idrætsundervisningen, og hvilke betydninger kan elever på sidelinjen få for de aktive elever?
Indenfor den næste måneds tid inviteres forældrene rundt om i landet til klassens første forældremøde. Dette er for mange forældre det første møde med nye lærere i klassen. Hvilke ting er vigtige at holde for øje, når man som ny eller erfaren lærer møder forældre for første gang?
På min skole har idrætsundervisningen i udskolingen altid foregået sammen på hele årgangen. Det giver os idrætslærere mulighed for at supplere hinanden, så vi sammen kan være så alsidige som muligt. Men kan der være fordele ved at have sin egen klasse alene som lærer?
Sommerferien er forbi, og klokken ringer ind til et nyt skoleår. Et nyt skoleår, hvor jeg skal løbe endnu stærkere end sidste år, da mit timetal er gået op med én lektion. Tiden til forberedelse er svær at få øje på i skemaet, derfor byder jeg endnu engang mine gamle forløb indenfor døren igen.
