Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver
Virupskolen og fagbladet Folkeskolen
Folkeskolens faglige netværk skal over de næste tre år have et særligt boost, og det betyder blandt andet, at hvert netværk i en periode skal have en faglig rådgiver. Jeg er den første i rækken, som lige er startet som Folkeskolens faglige rådgiver i dansk og idræt. Jeg vil både blogge selv, finde nye bloggere, svare på spørgsmål og være bindeled til redaktionen, omkring hvad der rører sig i de to fag – så giv endelig lyd, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele din historie! Min mail er: trinehemmer@hotmail.com
Jeg tror, de fleste lærere har prøvet at have en udfordrende elev i klassen. Alligevel rummer vi dem, for det skal vi – og vi gør det langt hen af vejen godt. Jeg ser dog en markant forskel på, hvor meget tid jeg bruger på de stærkt udadreagerende elever i forhold til de tavse og indadvendte.
Allerførste år i skolen. Idræt på skemaet. 25 elever blandet drenge og piger. Én lærer. Det giver sig selv: omklædning og badning foregår sammen – drenge og piger.
Skal skolen blande sig i elevernes udfordringer/problematikker uden for skoletiden? Ja, hvis det påvirker trivsel i skolen. Nej, hvis det handler om kommunikation forældrene imellem. Forældrene har også et stort og vigtigt ansvar.
Bevægelsesdelen i folkeskolen har været på manges læber lige siden der blev sat fokus på de 45 minutters bevægelse gennem den nye skolereform. Alligevel er der meget, der stadig tyder på, at bevægelsen ikke er blevet implementeret i skolen. Nu vil ministeren støtte lærerne endnu mere med en ny kampagne, som blev lanceret her til morgen.
Mine elevers forældre har ikke mit telefon nr. Det er helt bevidst. Efter de nye arbejdstidsaftaler står jeg ikke længere til rådighed for opkald sen eftermiddag eller aften. Det betyder, at når forældrene har vigtige oplysninger eller spørgsmål til mig har de tre muligheder. De kan skrive en mail til mig, de kan bede mig ringe op til dem fra skolens telefon, eller vi kan aftale et personligt møde – men hvilken form er egentlig at foretrække?
Aarhus Idrætslærerforening kæmper lige nu for at komme ud af deres ’hviletilstand’. Nyt initiativ og samarbejde med ESAA vil forhåbentlig få idrætslærerne på banen igen. Målet er at give idrætslærerne ideer til samarbejde både på tværs af skolerne og ud til foreningslivet – i det hele taget at skabe et netværk for idrætslærerne.
Sidste torsdag var jeg til mit første forældremøde i børnehaveklassen som forælder– og her til aften er jeg lige netop hjemvendt, efter jeg har afholdt forældremøde for sidste gang i min 9. klasse. Fælles for begge møders succes handler om tydelighed og engagement fra både lærere og forældre.
Efter at idræt har fået mere fokus på den teoretiske dimension i faget, ses forskellen på drenge og piger mere tydeligt i den daglige undervisning. Når jeg implementerer teorien midt i hallen og afbryder aktiviteten for en kort stund ses en markant forskel på reaktionen mellem kønnene.
De første to idrætslektioner på 8. årgang afholder vi i klasselokalet. Vi byder eleverne velkommen med en dagsorden, som blandt andet indeholder badekultur, teori og praksis, deltagelse i faget samt karakter. Sidstnævnte udløste en god konstruktiv debat om, hvordan vi som lærere vurderer eleverne i dette praktiske fag.
Kjolen bliver taget på, håret sættes og skoletasken kommer på ryggen. I dag er en stor dag. Vores pige skal starte i skole – første barn i skole. I skolegården bliver vi modtaget af en stor skare af indskolingselever alle iført flag og store smil – sikke en fantastisk velkomst.
Traditionen tro byder min skole på en kold øl eller sodavand som afrunding på vores opstartsuge. Mens jeg indtager den sukkerholdige væske spekulerer jeg over ugens indhold. Et indhold som har bestået af en fin veksling mellem egen tid til forberedelse samt input hentet både blandt kollegaer og foredragsholdere udefra. Jeg savner dog én specifik ting…
Forberedelsen til det nye kommende skoleår starter op i denne uge. Én af de problemstillinger, jeg vil tage op i mit idræts-fagteam, handler om, hvordan indskolings- og udskolingslærerne bør arbejde tættere sammen, så eleverne bliver præsenteret for samtalen og dialogen allerede fra de første år i idrætsundervisningen.
Der er efterhånden mange portaler og hjemmesider, der kommer med gode bud både på generelle øvelser og på at få bevægelsen implementeret i undervisningen. Jeg må blot erkende, at den mest effektive måde at blive inspireret på er at mærke det på egen krop, inden eleverne skal prøve dem.
I morgen får landets folkeskoleelever sommerferie i syv hele uger. Sidste skoledag er ofte lig med mange traditioner på den enkelte skole – og vores skole er ingen undtagelse.
Sådan et spørgsmål fik én af de lærere, jeg var censor for, i forbindelse med, at deres klasse var blevet udtrukket til idrætsprøven. ”Hvad får han dog ud af sådan en prøve”, var den næste linje i mailen. Det fik mig til at reflektere over prøven med nu tre års levetid. Hvorfor kom en idrætsprøve egentlig på tale – og hvilke dannelsesmæssige kvaliteter får eleverne med sig i bagagen?
Planlægningen af næste skoleår er ved at være godt i gang. Her er mit bud på en roman, som du skal læse med din kommende 9. klasse. Det er en fantastisk gribende ungdomsroman med et fængende flash back.
Der var det hele. Faklen til det fiktive OL, eleven der jublede over 02, inspirationen til egen praksis, fem-mandsgruppen med en samlet praksisdel på lige knap 20 min. samt forstyrrelsen fra pedellen og hans hjælper midt i den teoretiske prøve.
Når den ældre litteratur møder den nymoderne musikvideo! Inspirationen til denne blog kom, efter jeg i dag læste Malene Storms tanker om indholdet i hendes kommende årsplan. Det gav mig lysten til at beskrive mit nuværende danskforløb i min 6. klasse.
Når jeg de sidste tolv år pænt har ringet rundt til de lærere, jeg skal være censor for og talt det sendte materiale igennem, så er det hele tiden med eleverne i baghovedet. Især i idrætsfaget har jeg ind i mellem været nødt til at kommentere på de valgte øvelser til de to trukne indholdsområder. Kommentarerne er ikke kritik af lærernes undervisning eller godkendelse af disposition – men min måde at støtte eleverne på, inden de går op til prøven.
I sidste uge beskrev jeg vigtigheden i, for eleverne, at skille sig af med deres såkaldte manuskript i prøve-situationer. For fire måneder siden lavede jeg et forløb i min 8. klasse, som har hjulpet flere af de lidt tilbageholdende og tøvende elever med at blive mere sikre til fremlæggelser.
