Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver
Virupskolen og fagbladet Folkeskolen
Folkeskolens faglige netværk skal over de næste tre år have et særligt boost, og det betyder blandt andet, at hvert netværk i en periode skal have en faglig rådgiver. Jeg er den første i rækken, som lige er startet som Folkeskolens faglige rådgiver i dansk og idræt. Jeg vil både blogge selv, finde nye bloggere, svare på spørgsmål og være bindeled til redaktionen, omkring hvad der rører sig i de to fag – så giv endelig lyd, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele din historie! Min mail er: trinehemmer@hotmail.com
Sommerferien står for døren. Der skal være tid til afslapning, badeture, familietid og det at komme helt ned i gear. Men seks uger er også lang tid at være væk fra dansk og matematik, så her er et eksempel på, hvordan fagene kan komme med på sommerferie.
Jeg vil så gerne bruge min forberedelsestid på at lave god og kreativ undervisning til mine elever. Men gang på gang støder jeg ind i nye og ufravigelige krav som lærer, hvilket forstyrrer min kostbare tid.
Skal vi som lærere til at ændre vores didaktiske vinkler i forhold til den berøring, som idræt har haft som en af styrkerne i faget?
Blå bog-skriveriet er i fuld gang i vores 9. klasser. Men hvor meget skal man som lærer blande sig i processen?
Regeringen fjernede – med god grund ganske vist – flere ting jeg kunne lide, da Danmark lukkede ned. Mit behov for at se mine kollegaer igen har kørt om kap med min lyst til bland-selv-slik. Ingen af delene er tilfredsstillende tilbage endnu.
Det er op til den enkelte skole at lægge lodderne på vægtskålen og få fordelt timerne mellem eleverne. Alligevel undrer det mig, at der kan være så stor forskel på, hvor mange antal timer eleverne skal være i skolen - selv for skoler indenfor samme kommune og med blot 10 minutters afstand til hinanden.
I over to måneder har mine elever i både 8.+9. klasse ikke haft idræt i nødundervisningen. Vores ledelse har valgt at prioritere mine lektioner anderledes under Coronatiden, men på hvilket grundlag skal jeg så afgive karakterer her i juni måned?
Jeg er én af de mange udskolingslærere, som glæder sig over, at vi om en uges tid kan lukke dørene op for de ældste elever. Lige nu sidder jeg dog og funderer over, hvorvidt mit hovedfokus skal være på det sociale eller det faglige område – for mon ikke begge områder har brug for at blive vægtet.
Det har været nødvendigt at planlægge undervisningen på andre måder, da Corona har sat dagsordenen på de danske skoler. Vi skal mere ud, og det har tvunget de didaktiske overvejelser i nye retninger.
”Kære klasselærer”. Jeg har et ønske om, at I starter daglige Google Meet-møder op allerede fra morgenstunden, da jeg har svært ved at motivere min 15-årige dreng til at komme i gang med opgaverne”.
I dag afleverede jeg min søn i 0. klasse efter 4 ugers fjernundervisning. En glad, fortrøstningsfuld dreng, som glædede sig til at se gode klassekammerater igen. Men blot nogle få meter fra os stod en dreng alene, som tydeligvis ikke var tryg ved situationen. Midt i tårer og hulken kiggede pædagoger og lærere hhv. på drengen og på hinanden uden rigtig at foretage sig nogen handling – for hvordan trøster man, når man skal holde 2 meters afstand?
I dag har vores to 9. klasser trukket indholdsområder til en evt. idrætsprøve til sommer. Ved hjælp af god struktur lykkedes det uden problemer at få hele seancen fuldført online. Her er et par gode idéer fra oplevelsen i dag.
Efter blot fire dage med fjernundervisning satte min 9-årige datter en tegning op på døren til sit værelse med bogstaverne L-O-R-T. Da vi samme aften sagde godnat til hinanden, og jeg spurgte ind til tegningen, kiggede hun på mig med tårer i øjnene og sagde: ”Jeg savner, at alt er som det plejer…”
Midt i den nuværende udfordring, hvor arbejde og undervisning af egne børn skal gå hånd i hånd, gør vi brug af en del bevægelse og generel variation i vores hjemmeundervisning. Det giver luft til både hoved og eget arbejde.
Hvor er det fantastisk, at så mange lærere rundt om i hele landet hjælper hinanden med gode input, opgaver, links mv., så vi kan lave den bedst mulige fjernundervisning for vores elever. Alligevel kræver det stor koordination at få formidlet alle de gode opgaver ud til eleverne i de mange forskellige klasser.
Hvordan skal vi lærere nå at videregive gode nye tiltag, læringsmidler, didaktiske/pædagogiske tanker mv., som afprøves og evt. lykkes i den travle hverdag? Tiltag som måske foretages på andre årgange, end hvor vi selv er? Vores leder forsøger sig med en ny opstart på lærermøderne – de såkaldte ’pædagogiske dryp’ - hvor lærere både bliver headhuntet og selv kan melde sig til ca. 10 min. beretning fra et pædagogisk felt.
Hvad enten du mangler inspiration indenfor idrætsfaget, bevægelse i undervisningen, motorik eller noget helt fjerde, så er der rig mulighed for at få udviklet dine kompetencer med hjælp fra næste skoleårs mange idrætskurser.
”Én af mine største udfordringer lige fra begyndelsen er at sørge for at opretholde et liv ved SIDEN af arbejdet. Arbejdet fylder simpelthen 90 % af min tid, og mit overskud til egne interesser har været minimalt, siden jeg fik fuldtidsjob som lærer”.
Når vi er samlet tre klasser til idrætsundervisning i én stor hal, er det nærmest en umulig opgave at nå at give alle elever feedback. Brugen af feedback-grupper har vist sig at have en positiv effekt på vores undervisning.
Uge sex er veloverstået, og tilbage sidder jeg med tanker om ugens indhold. Hvad skal der til, for at både eleverne og jeg kan finde det trygge rum, hvor der er plads til undren, uvidenhed og uopklarede spørgsmål?
