Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver
Virupskolen og fagbladet Folkeskolen
Folkeskolens faglige netværk skal over de næste tre år have et særligt boost, og det betyder blandt andet, at hvert netværk i en periode skal have en faglig rådgiver. Jeg er den første i rækken, som lige er startet som Folkeskolens faglige rådgiver i dansk og idræt. Jeg vil både blogge selv, finde nye bloggere, svare på spørgsmål og være bindeled til redaktionen, omkring hvad der rører sig i de to fag – så giv endelig lyd, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele din historie! Min mail er: trinehemmer@hotmail.com
På torsdag er der åben høring i Børne- og Undervisningsudvalget om udfordringerne med implementering af lovkravet om de 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen. Hvad ville du fremhæve, hvis du fik fem minutters taletid?
På vores skole er der to klasselærere fordelt på én klasse. Én matematiklærer og én dansklærer. På trods af at opgaven (på papiret) er delt lige mellem os, så oplever jeg, at det ofte er dansklæreren, der bliver hevet mest i af forældrene.
Begreber som kropsforskrækkelse, idrætsprøven og bevægelsesbegrebet dannede i høj grad et fundament for idrætsbloggen igennem 2019.
Højtiden er ofte lig med traditioner, og på vores skole er der ingen undtagelse. Traditionen hos os er, at alle elever går i kirke den sidste dag inden pilen peger mod juleferie. Men skal det være frivilligt, om eleverne vil med i kirke eller ej?
Det er så fantastisk at opleve elevernes gejst, når skolens hold skal dyste mod naboskolen. Der heppes både på og udenfor banen, når f.eks. skolens fodboldhold er klar til årets skolefodboldturnering. Udover kampen for at gå videre i turneringen, så ser jeg også vigtigheden i at stå sammen som skole.
Jeg kan til tider helt overse dem. De kræver ikke den store opmærksomhed, og derfor forsvinder mit fokus ofte mod andre og mere krævende elever. Men selv om man er stille, har man også brug for at blive set – så hvordan bliver disse elever hørt i et til tider udfordrende læringsmiljø?
Undersøgelsen ’Bevægelse i skoledagen 2019’ skildrer stadigvæk at badet efter idrætstimerne er et stort problem – især i de ældste klasser. Det fik mig til at kontakte idrætslærere rundt om i landet for at høre, hvad de gør for at komme udfordringen til livs…
I sidste uge havde min 9. klasse projektopgave. Den har jeg efterhånden været vejleder på mange gange, men i år var der især én ting, som faldt mig i øjnene. I opgavens produkt fandt eleverne virkelig deres kreative kompetencer frem.
Min søn er startet i 0. klasse efter ferien. Favoritdagen er fredag, for der har de idræt. Det sjove er, at de lege, som de bliver præsenteret for, er mange af de samme lege, jeg lærte i min barndom.
På de fleste skoler er der medarbejdere, som har egne børn på skolen. Men det kan til tider være svært at være professionelle i forhold til at kunne skelne mellem det at være kollega og forælder på lærerværelset.
Bevægelsesbegrebet er atter på dagsordenen. Målinger fra Sundhedsstyrelsen viser, at en del skoler stadig ikke lever op til kravene om de 45 minutters bevægelse dagligt. Det ender nu i en høring på opfordring fra undervisningsministeren. Få eleverne på banen, er mit råd.
Jeg skal som lærer have min faglighed i orden – det kan ikke diskuteres. Men hvordan jeg formår at formidle den rigtigt kan være en diskussion værdig. At være dygtig til at finde elevernes motivation er afgørende for elevernes læring…
På vores skole er det efterhånden blevet en tradition, at de ældste børn i områdets daginstitutioner bliver inviteret med til vores motionsdag. Her oplever kommende skolebørn aktiviteter på tværs af kendte og fremtidige pædagoger.
I sidste uge havde vi forældremøde i 9C. Denne gang var strukturen på mødet ikke, som den plejer at være, for eleverne stod for første del af mødet.
For mig er de sociale medier ikke blot lig med læsning af venindernes updates. Det er i lige så høj grad et værktøj, hvor jeg kan hente meget inspiration til min undervisning. Idrætsfaget er bestemt ingen undtagelse.
I min dansktime i fredags havde jeg kun seks elever i min klasse. De resterende 14 elever havde, dog med forældrenes accept, valgt at tilbringe fredagen til klimademonstration inde i byen. Jeg kan kun bifalde, når unge mennesker går ind i en sag som denne, men jeg kan nu være i tvivl om alle mine elevers hensigt med fredagens fravær…
Idrætsfaget kan noget helt særligt, som mange af de andre fag ikke kan mestre på samme måde. Det oplevede jeg med 7. årgang i fredags, hvor en særlig form for samhørighed opstod.
Vi kan alle sammen blive ramt af sygdom - både i kort eller længere periode. Fælles for sygdomsforløbene blandt de ramte er forhåbentlig samtaler, omsorg og forståelse fra skolens ledelse samt medarbejderne. Kollegaens fravær rammer dog ikke kun personen selv – for i skoleverdenen er teamsamarbejde en meget vigtig brik i hverdagen…
Efter ferien har vi kastet os ud i at undervise vores 7.+ 8. klasses elever i spillet ultimate. Et spil som indeholder så meget mere end blot konkurrenceelementet. Her gælder det om at have fairplaykasketten på – for spillet har ingen dommer.
I tirsdags var der afskedsreception for min kollega. Hun har været 31 år på min skole – og arbejdet i 38 år som lærer. Hun har i den grad inspireret både kollegaer og elever gennem sin lærertid, og jeg blev nysgerrig på, hvad der skal til for at bevare gnisten i så mange år. Her er hendes ”opskrift” på at arbejde som lærer i næsten fire årtier.
