Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver
Virupskolen og fagbladet Folkeskolen
Folkeskolens faglige netværk skal over de næste tre år have et særligt boost, og det betyder blandt andet, at hvert netværk i en periode skal have en faglig rådgiver. Jeg er den første i rækken, som lige er startet som Folkeskolens faglige rådgiver i dansk og idræt. Jeg vil både blogge selv, finde nye bloggere, svare på spørgsmål og være bindeled til redaktionen, omkring hvad der rører sig i de to fag – så giv endelig lyd, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele din historie! Min mail er: trinehemmer@hotmail.com
Børnestavning er det store hit hjemme hos os for tiden. Min datter og hendes klassekammerater fra 0. klasse knokler løs med at få bogstaverne rigtigt sat sammen til de mange ord, de gerne vil skrive. Det er langt fra alle ord, jeg kan forstå, men så længe det er ok at stave derudaf, så bevares der flow i historiefortællingen og motivationen dræbes ikke.
I fredags afsluttede vi en anderledes uge på vores skole. En uge hvor elevernes almindelige skoleskema er sat på standby, og hvor mulighederne for ture ud af huset og undervisningsdage på tværs af årgangene bliver en realitet. Variationen af ugens indhold kan mærkes på motivationen hos eleverne.
I sidste blog beskrev jeg med mine lærerøjne dette års iPrøve. Over de sidste uger har jeg kontaktet 9. klasseelever rundt om i landet for at få dem til at sætte ord på dette års iPrøvesæt – følte de sig klar til den forholdsvis stadig nye skriftlige prøveform?
Med tolv censordage på bagen ift. idrætsprøven, føler jeg, der specielt er ét element i prøven, som gang på gang fejlagtigt dukker op i praksisdelen – opvarmning. I mange af tilfældene skal der slet ikke vises opvarmning. Dette skal kun ske ved træk af indholdsområdet fysisk træning.
I dag kl. 9:00 sad 9. klasseeleverne landet over til deres første skriftlige prøve. For blot anden gang skulle iPrøven udfordre eleverne i at formidle tekster, skrive i forskellige afsenderroller samt skrive til forskellige målgrupper. Hvordan lykkedes det i år?
I mandags fik vores elever beskeden om, at de ikke skal op i idræt. Hvordan bruges idrætstimerne så mest optimalt fra nu af og frem til læseferien? Her er planen for vores elever…
I mandags fik 9. klasses eleverne besked om, hvilke to udtræksfag deres klasse skal op i. I min klasse var der glæde og stor tilfredshed at spore, mens jublen i parallelklassen var knap så højlydt.
De kommende afgangsprøver i mundtlig dansk er i startfasen. I den næste periode skal jeg som lærer godkende elevernes valg af prøvetekst og dernæst vejlede i efterfølgende ti lektioner – men hvad så bagefter? Hvordan sikres det, at læreren ikke hjælper eleverne for meget?
På mandag får både elever og lærere at vide, om deres klasse skal op i idræt. Hvis det er første gang du skal have nogle op i idræt, er her en god hjemmeside at hente inspiration og materialer fra.
Til skole/hjem-samtalen i november måned insisterede én af mine 9.klasses elever på at blive testet for ordblindhed. Både forældre og os lærere bakkede selvfølgelig op, men troede ikke der var noget om snakken. Testen gav eleven klar besked: ”Du er ordblind”!
I november måned 2016 skrev jeg en blog omkring idrætsfagets manglende status i skolen. Her halvandet år efter synes jeg, at faget har oparbejdet en noget anden status. Hvilke elementer ser jeg er i spil, nu hvor idrætsfaget i dag ses med andre øjne?
Tiden er inde for næste skoleårs fagfordeling. Det er et kæmpe puslespil for lederne at få alle brikker til at falde på plads. Hvordan skal der prioriteres, når man vil sikre et bredt og godt fundament hele vejen rundt – og hvad har det af konsekvenser?
I går var den første lovlige dag for 9. klasserne at trække indholdsområder til den måske kommende idrætsprøve. Ikke alle skoler gør brug af muligheden for, at eleverne allerede kan trække indholdsområder nu – men hvorfor ikke hjælpe eleverne?
Jeg søger ofte mod kendte idrætsgrene, når jeg underviser i idræt. Både fordi det er der, jeg har mine egne kompetencer, men også fordi, skolen har investeret i den retning. Et kursus inden påskeferien fik mig på andre tanker. Muligheden for at få fagmænd ud på egen skole er et alternativ, som jeg i den grad vil gøre brug af til næste skoleår.
Radioen, nyhederne og avisartikler bugner med skrivelser om en evt. lockout. Som lærer til elever i 9. klasse har emnet også været på dagsordenen op til flere gange. I sidste uge bad jeg mine elever skrive et læserbrev, hvor de skulle råbe politikkerne op med deres syn på en potentiel lockout.
Slår man ordet trivsel op i ordbogen støder man på følgende definition: ’Et udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet’. Kan vi tale om, at lærerne er i trivsel lige nu?
Tiden er igen inde til at danne idrætsgrupperne. Sidste år ved denne tid var mit fokus på, hvem der egentlig skal danne grupperne – lærerne eller eleverne selv? I år handler det om de elever, som vi ved får vanskeligheder ved at bidrage konstruktivt til samarbejdet i grupperne. Hvilken gruppe skal de i? Skal de overhovedet i en gruppe?
For lidt over 20 år siden forlod jeg folkeskolen. Når jeg tænker tilbage på min tid på min daværende skole er det bestemt med gode minder i rygsækken. Jeg mindes især to gode ting. Lærernes kolossale betydning for min trivsel samt leg og bevægelse i frikvarterne. Derfor gør det blandt andet ondt at se, hvilket forfald skolernes udeområder efterhånden er i.
For et par uger siden skulle min datter hjem til en af drengene fra sin klasse. Det var ikke noget, hun selv havde efterspurgt, men derimod et ønske om legegrupper fra klassens forældreråd.
Som lærere råber vi alle på manglende tid til forberedelse. I fredags var tiden til diskussioner, vidensdeling og fordybelse, da læringskonsulenterne fra UVM havde indbudt de kommende beskikkede idrætscensorer til kursus i Odense. Målet for dagen var et fælles sprog og forståelse for prøvens indhold – både før, under og efter selve afholdelsen.
