Lærer og Folkeskolens danskrådgiver og Folkeskolens idrætsrådgiver
Virupskolen og fagbladet Folkeskolen
Folkeskolens faglige netværk skal over de næste tre år have et særligt boost, og det betyder blandt andet, at hvert netværk i en periode skal have en faglig rådgiver. Jeg er den første i rækken, som lige er startet som Folkeskolens faglige rådgiver i dansk og idræt. Jeg vil både blogge selv, finde nye bloggere, svare på spørgsmål og være bindeled til redaktionen, omkring hvad der rører sig i de to fag – så giv endelig lyd, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele din historie! Min mail er: trinehemmer@hotmail.com
Flere ledere landet over har lavet forbud mod at medbringe mobiltelefoner i omklædningsrummene til idrætstimerne – men er det den rette vej at gå?
Jeg har netop slukket for nyhederne på TV2. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti har sat navn på de jobs, som han og resten af partiet mener er så fysisk hårde, at de skal have mulighed for at gå på pension før andre. Lærerjobbet er ikke på denne liste. Det mener jeg godt, det kunne være
Uge sex nærmer sig, og seksualundervisningen skaber en forventning i klasserummet. Eleverne ved, det kommer, men hvordan kommer jeg som lærer af sted med det på den bedst mulige måde?
Uddannelsesparathedsvurderingen fylder meget i disse uger – både for os lærere, for forældrene og for eleverne selv. Hvordan forholder jeg mig til den efterfølgende snak i klasselokalet, når det famøse brev er dumpet ind i e-boksen?
Med reformens indtog kom der blandt andet meget fokus på bevægelsesbegrebet. Længere skoledage kræver variation og bevægelse i undervisningen, men vi må ikke glemme at få elevernes puls ned igen. Med et forløb i yoga under indholdsområdet kropsbasis, fik jeg øjnene op for vigtigheden i at træne afspænding med mine elever.
Læsning er vigtig. Hver dag. Det kan jeg sige mange gange til mine elever. Alligevel har jeg manglet inspiration og variation til at få mine elever til at vælge læsningen af egen fri vilje – især i ferierne. Sitet ’20 minutter’ sætter især fokus på, hvordan der i indskolingen kan skabes motivation til at læse – og det kan være et boost frem mod bedre vaner i de ældre klasser.
En artikel fra DGI om at pressede piger kan lære meget i idrætsforeningerne, fik mig til at tænke over vigtigheden af de to tilstedeværelser - skole og byens idrætsforening. Hvordan får man det bedste trukket ud af de to vigtige miljøer, og hvordan komplimenterer de hinanden?
I mit lærerjob kan jeg ofte have fornemmelser vedrørende andre menneskers følelser. Jeg søger ofte at få en god relation til hver elev, men hvornår ved jeg egentlig med sikkerhed, at jeg har gjort en forskel?
På vores skole har de ældste elever valgfag på kryds og tværs af årgangene. Det udløser en positiv stemning rundt på skolens udskolingsarealer. Det, at eleverne kommer til at kende andre elever end blot dem på egen årgang, er godt for vores lille lokalsamfund.
I går så jeg en dokumentar med forskellige kendte og ukendte danskere, som hver fortalte deres historie om det at gå ned med stress. Én af de medvirkende var en skolelærer med en meget perfektionistisk tilgang til livets mange opgaver. Ét af rådene fra hendes stresscoach var at droppe den lange daglige to-do liste og i stedet sætte mere fokus på not-to-do listerne.
I sidste uge var min 6. klasse og jeg prøvekaniner til et nyt undervisningsforløb omhandlende temaet ’idræt og køn’. Et forløb som vekslede mellem praksis og teori. Ud over forløbets kvalitet faldt jeg over en vigtig detalje gennem den mundtlige samtale. Eleverne kom simpelthen til at lære hinanden endnu bedre at kende i klassen.
På vores skole samarbejder de ordblinde elever med hinanden. Eleverne bliver sat sammen to og to og bliver et ”it-makkerpar”. Her hjælper de ældre elever de yngre med alt fra tekniske computer-fif til generelle gode råd fremover i et liv med dysleksi.
De mest succesfulde undervisningslektioner er, når jeg kan mærke på mine elever, at stoffet har rørt sig så meget i dem, at det trækker spor ind i andre sammenhænge. Én af de oplevelser havde jeg i fredags, da jeg ’patruljerede’ på min gårdvagt.
Motivationen for at knække læsekoden i de første skoleår er altafgørende for at opretholde lysten og gå-på modet mange år frem. Her er det vigtigt, at den første læsebog giver mening for barnet at læse, ellers kan der hurtigt opstå en lidt opgivende holdning til det at kunne læse. Det kan ændres med den rette læsebog – og her finder jeg stadig en noget ældre bog relevant.
I denne uge skal vi indsætte skoleårets første karakterer til de ældste elever. For 8. årgang er det elevernes allerførste møde med lærernes ’bedømmelser’, og det kan for nogle elever være hårdt – for det kan være svært at finde en ens linje blandt klassens lærere.
Et idrætskursus med fokus på temaet ’idræt og træning’ fik mig til at fundere over spørgsmålet: ”Hvor åben en opgave kan jeg give mine elever, uden jeg selv føler, at jeg ikke er i kontrol?” Jeg skal som lærer engang i mellem turde give eleverne mere løse rammer – og det kan til tider være grænseoverskridende.
Vores 6. årgang har lige haft to uger med fuld drøn på replikker, scenografi, kulisser, noder, dans, musik og sang. Alle på årgangen stod frem på hver deres måde, og det styrker flere personlige kompetencer frem mod både familie- og arbejdsliv.
Min datter i første klasse kom forleden hjem en bevidsthed rigere. Jeg var dog personligt meget lidt begejstret.
Regeringen har en mission. Flere borgere skal dyrke mere motion og være aktive i idrætsforeninger. Tre arbejdsgrupper er efter flere måneder kommet frem til fire nye idrætsinitiativer – initiativer som bliver bakket op af 35 millioner fra satspuljen.
Er hesteskoen, gruppeborde eller enkelte borde den bedste opstilling i klasselokalet, når ét af mine fokuspunkter i undervisningen handler om en varieret undervisning? På vores skole er definitionen af bevægelse, når eleverne kommer op fra stolen – men er der så egentlig plads/rum til en varieret bevægende undervisning?
