For fjerde år i træk går Blåbjerggårdskolen i Esbjerg i luften med en reklamekampagne for deres Da Vinci Linje, som er målrettet elever, der gerne vil gøre en faglig indsats og forberede sig på gymnasiet.
Skolen bruger 100.000 kroner på kampagnen, og det vækker forargelse hos den lokale lærerkreds, der kalder det en markedsgørelse af folkeskolen. Kredsformand Kenneth Nielsen fortæller, at de 100.000 kroner svarer til en kvart lærerstilling, og hvis samtlige 27 skoler i Esbjerg brugte 100.000 kroner på at annoncere ville det tage 2,7 millioner kroner fra skolernes budgetter.
"For 100.000 kroner kunne man få seks ugentlige timer for skolens svageste elever", siger Kenneth Nielsen til folkeskolen.dk.
Beslutningen om reklamekampagnen er taget decentralt på skolen og godkendt af skolebestyrelsen.
"Hvis det var noget jeg skulle godkende, er det ikke sikkert, at jeg ville syntes, at det var en god idé. Men når man lader nogle andre bestemme, så beslutter de nogle gange noget andet end det, man selv ville gøre", siger Preben Jensen, der er skolechef i Esbjerg Kommune.
Forvaltningstrend: Skolerne må selv betale
Tiltrækker fra nabokommuner For skoleleder Blåbjerggårdskolen Laust Poulsen er det en nødvendig udgift - skolen håber at kunne udvide Da Vinci Linjens elevtal fra 86 til 100. I Esbjerg får skolerne bevillinger per klasse, de opretter.
"Når vi har sådan et projekt, så henvender vi os til samtlige forældre og skolesøgende børn fra 7. til 9. årgang i Esbjerg Kommune. Derudover tiltrækker vi børn fra nabokommunerne, og det gør man altså ikke ved at hænge en seddel op på en lygtepæl", siger Laust Poulsen.
Skoler presses til at konkurrere om eleverne
- 100.000 kroner er knap en kvart lærerstilling, er pengene ikke bedre brugt på undervisning?
"Hvis ikke du har nogle kunder til dine lærere, så kan du ikke ansætte flere lærere. Vi lever altså i 2012. Lad mig sige det skarpt både til bladet Folkeskolen, men også til vores fælles folkeskole: Hvis man ikke gør sig skarp og fortæller om alle sine kvaliteter, bliver vi ved med at miste elever til efterskoler og privatskoler. Hvor langt skal vi gå, før vi ser skriften på væggen? Ingen løfter et øjenbryn når private skoler fortæller om deres fortræffeligheder. Hvorfor pokker er det kontroversielt, når folkeskolen gør det samme?". - Henter I ikke bare elever på naboskolerne?
"Hvad er det, vi gør ved folkeskolen, når vi bliver mere tydelige? Stjæler vi fra hinanden? Eller sørger vi bare for, at folkeskolen får det tilbage, som hører folkeskolen til? Folkeskolerne har igennem de seneste 20 år været på markant tilbagegang i forhold til den procentdel, vi mister til efterskoler og privatskoler, det er velkendt. Hvis ikke folkeskolen er klar med nye initiativer, så har vi et problem".
Laust Poulsen så allerhelst, at de 27 skoler i Esbjerg hver især var bedre til at markedsføre den profil, de hver især har. Derudover ser han det som et vilkår, at skolerne er i konkurence.
"Hvis nogen med alvorlig mine vil påstå overfor mig, at folkeskolerne i Danmark ikke konkurrerer både udadtil og indadtil - så har jeg ikke mere at snakke med vedkommende om, for det er utroværdigt".
Bruger 100.000 på reklamer: "Alle skoler konkurrerer"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.