Brug video til at støtte professionsidentiteten

Lærernes professionsidentitet kan understøttes på forskellig vis. En metode er at anvende videofeedback, der bringer den reflekterende metodiker i spil og som skaber mulighed for at eksplicitere en faglig viden i et fællesskab. At være en refleksiv metodiker er en krævende proces, som det er vigtig at være bevidst om og have respekt for som vejleder.

Den iscenesatte refleksivitet i videofeedback, skaber en mulighed for at sætte fokus på lærernes position i inklusionen og kan skabe en selvindsigt og bevidstgørelse af deres centrale kompetence og ansvarsfelt i arbejde med inklusionen, så man bevæger sig fra at se inklusion som en metode, til at være en måde at tænke på.







Inklusion er på dagsorden i folkeskolen i disse år, skriver Pernille Thesbjerg. Inklusionstanken handler om at skabe en skole, hvor alle har lige meget ret til at definere og præge fællesskabet. Det handler om at skabe et læringsfællesskab hvor alle elever bidrager aktivt til fællesskabets aktiviteter, har udbytte af det og på denne baggrund får dannet og udvikler positive selvbilleder. Men det er blevet påpeget, at der er et forhold, der fastholder en ikke-inkluderende praksis, nemlig at skolen er præget af en eksklusionskultur, samt en retorik, der skelner mellem normal og ikke-normal. Dette er en kultur, lærerne oplever som indgroet i skolen og som er svær at gøre op med.



En udfordrende opgave

Inklusionsopgaven opleves af lærerne som en udfordring. Det er lærerne, der er ansvarlige for, at eleverne gives mulighed for deltagelse, uanset forskelligheder og som ansvarlige for samspilsprocesserne er det i høj grad dem, der sætter rammerne for enten eksklusion eller inklusion.



I folkeskolen arbejdes der med forskellige typer af inkluderende indsatser og lærerne efterspørger værktøj til inklusion i den almene undervisning. Men hvis skolen er præget af en eksklusionskultur og retorik som beskrevet ovenfor, skaber de forskellige pædagogiske metoder og koncepter kun små ændringer, mens det grundlæggende fundament ikke ændrer karakter. Der skal rokkes ved en kultur og ændres i det narrativ, der beskriver lærernes profession og skolen som organisation. Så organisatorisk står landets skoleledere overfor en stor opgave. I lærernes profession bliver det qua de divergerende diskurser, der er omkring inklusion og lærernes opgaver vigtig, at de kan udtrykke sig i et klart sprog omkring den indforstået fagkundskab, der ligger i de enkelte.

Følgende udtalelse kom i en samtale mellem Pernille Thesbjerg og en skoleleder vedrørende et inklusionsprojekt i Favrskov kommune; "det er som om at lærerne oplever en professions-regression i forhold til at arbejde med inklusion…" Udtalelsen kan måske beskrive den store udfordring det er lige nu for landets skoler og lærer, at omforme inklusion fra at være et ideologisk projekt, der handler om værdier, til at operationalisere inklusion, så værdierne kan omsættes til en meningsfyld pædagogisk praksis for alle.

Selviscenesat refleksivitet

Pernille Thesbjergs pædagogiske diplomafhandling har titlen "Iscenesat refleksivitet - er det vejen til inklusion?" (hent hele afhandlingen via linket til højre), og hun beskriver kvaliteterne ved at bruge videodokumentationsmodellen således:

Bevæggrunde for at anvende videodokumentationsmodellen kan være, at sætte eksplicit fokus på den pågældende professions kerneydelse som den ene side. Hvor den anden er, at skabe mulighed for samtidig at støtte en individuel faglig udvikling af kerneydelsen i et team af kollegaer. Ved den eksplicitte visning bliver kerneydelsen tydelige i de konkrete situationer, hvilket skaber mulighed for fagligt at begrunde, samt reflektere over situationen. Herved skabes der rum for at verbalisere det som ligger implicit for den enkelte, til at blive en fælles og eksplicit del af en faglig drøftelse af situationen. videodokumentationsmodellen er rettet mod den enkelte fokuspersons erkendelsesproces og skaber mulighed for at vise eksempler og billeder som dokumentation. Fokus bliver rette mod det alle kan se, den enkeltes pædagogiske og faglige handlerepertoire.