Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Brug opsigelsesfasen til at skaffe et nyt job

Lærernes arbejdsmarked rummer gode muligheder for at finde et nyt job efter en fyringsrunde.

Jan Kaare
Start debatten
16. marts 2010, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Er du blandt de lærere, der får en fyreseddel, fordi kommunen har valgt at spare på folkeskolen, gælder det først og fremmest om at snakke forholdene igennem med tillidsrepræsentant, kolleger og familie og at tage del i den lokale indsats, der gøres for at afhjælpe situationen.

Folkeskolen nr. 7 2010

Når den fase er overstået, kan du begynde at overveje, hvordan du kommer videre på arbejdsmarkedet.

>>En opsigelse er en alvorligt sag, som der skal være tid til at gennemleve. Når det er overstået, gælder det om at gøre sig klar til at komme videre på arbejdsmarkedet

Han er vicesekretariatschef i Lærernes a-kasse og har et positivt budskab, til dem, der kommer ud i en afskedigelsesrunde.

>>Der opstår hele tiden nye lærerjob, og i løbet af blot et halvt år kan beskæftigelsessituationen forandre sig drastisk. Derfor er der god grund til at holde sig orienteret om jobmuligheder og til ikke at lade sig slå ud, fordi arbejdsmarkedet umiddelbart ser ud til at fryse til

Et tip: Er du blevet fyret, er det værd at have fokus på din fremtidige arbejdsplads.

>>Brug opsigelsesperioden til at gøre dig parat til et jobskifte. Det kan godt være, at der er brug for din indsats helt frem til du stopper, men finder du et andet job, hvor du skal tiltræde hurtigt, er der ingen grund til at sige fra, fordi din nuværende skole kommer til at savne arbejdskraft

Lærernes a-kasse er parat til at hjælpe i opsigelsesperioden. Det kan være med de to vigtige opgaver: At afklare kvalifikationer og fremtidsønsker, og at forbedre ansøgninger og cv.

Lærere har forskellige forudsætninger for og ønsker til et nyt job. Det er derfor individuelt, hvad der skal til for at blive bedst muligt klædt på til en ansøgningsfase.

>>Vi kan ikke tilbyde efteruddannelse eller andet, der kan gøre det nemmere at få et job, men vi kender arbejdsgiverne og ved, hvor jobbene er, og vi kan yde karrierevejledning. Vi kan også vejlede i, hvordan man tegner det rigtige billede af sig selv i ansøgning og cv

En opsigelsesperiode skal bruges til at afsøge jobmarkedet og finde ud af, hvor der skal sættes ind for at få det bedst mulige nye job.

Det handler om at afklare muligheder inden for et attraktivt geografisk område, om at holde øje med job, der dukker op og om at sende uopfordrede ansøgninger.

>>Uanset om man er ledig eller står for at blive ledig, er det rigtig godt at knytte kontakter til arbejdsgivere, som kan få brug for nye medarbejdere. Det gør man ved at sende uopfordrede ansøgninger og ved at ringe og snakke med skoleledere og måske besøge skoler

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Brug opsigelsesfasen til at skaffe et nyt job

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS