Bogen drejer sig om broderi på ting og tøj. Forfatteren har ladet sig inspirere af kanoture til at omsætte insekter og fisk til broderi.
Der er på de viste modeller anvendt mange forskellige former for broderi lige fra de velkendte med kontursyning og korssting til fladeudfyldning udelukkende med franske knuder og tredimensionelt broderi, hvor insektet bliver en lille skulptur, der foreslås anvendt til hårspænde.
De broderede emner spænder vidt, fra bluser, undertøj, kjole, gamacher og sko til dekorative emner som billeder, mappe, æske, tevarmer, toiletpung og hårspænde. Det er spændende at se de forskellige virkninger, der kan opnås ved at ændre sting, garnkvalitet og effekter som for eksempel pailletter.
Hver model er vist i flot helsidesfoto og broderiet beskrevet punktvis. De anvendte broderisting er vist med tydelig arbejdstegning i to farver. En bog, der kan være med til at forny vores broderitradition.
Broderi med fantasi
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.