Ombudsmanden skrev påny til Broager efter at have læst borgmester Jørn Lehmann Petersens udtalelser til blandt andet Folkeskolen om, at byrådet ikke havde tænkt sig at genoptage sagen, og at kommunen ganske vist burde have foretaget en partshøring, men at den ikke skulle have gjort det. Det kunne godt være et udtryk for en vis misforståelse af ombudsmandsudtalelsen, mente Ombudsmanden.
"Det beklager vi naturligvis meget, da det aldrig har været hensigten at tilsidesætte gældende regler og god forvaltningsskik ved indgreb over for vores medarbejdere", skriver borgmesteren i et brev vedtaget af et flertal i byrådet.
Byrådet forklarer, at økonomiudvalget i sin tid ikke tog stilling til, om det var skolelederen eller medarbejderen, der havde skylden for samarbejdsvanskelighederne:
"I den opståede situation havde vi ledige lærerstillinger på Broager Skole, men vi havde ingen ledige skolelederstillinger. Derfor mente byrådet, i øvrigt efter vejledning fra Kommunernes Landsforening, at beslutningen om overflyttelsen lå inden for vores ledelsesret", skriver borgmesteren og lover, at man fremover som god forvaltningsskik vil foretage en partshøring efter gældende regler.
Broager beklager manglende høring
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.