Der er nogle umiskendelige kendetegn ved Klaus Brinchs melodier, som han nu har leveret til skolefolket og andre igennem en lille menneskealder. Forstørrede og formindskede tre- og firklange, et væld af store septimer og forudhold. Hos Brinch bliver en kvintskridtssekvens til smoothies for øregangene, og musiklæreren får lejlighed til at brillere med lækre akkorder, der støtter melodien, samtidig med at nogle af stemmerne kører deres eget løb. Det betaler sig virkelig at lære klaversatserne, så de sidder.
Versene er ferme og sjove, og illustrationerne - som han dog ikke selv har lavet - understøtter sangene fint. Et par af hans kolleger har påtaget sig at lave vokal- og instrumentalstemmer for blandt andet klokkespil, blokfløjte, elbas og xylofon. Det er fortrinligt arbejde og vil klinge fint i klasseundervisningen eller på valgholdet.
Både elev- og lærerdelen er samlet i en bog. Det virker lidt uøkonomisk, hvis eleverne alligevel kun skal bruge de første 36 sider.
Brinchs bedste
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.