Brev til ministeren: Danskfaget er forringet i læreruddannelsen

Danskfaget i læreruddannelsen er blevet svækket ved at gå fra 72 til 40 ects og prøver i faget viser, at det kniber med fordybelsen i fagets indhold.

"Vi må desværre konkludere, at med de nuværende rammer for læreruddannelsens danskfag er aftaletekstens mål så godt som umulige at opfylde. Læreruddannelsens danskfag har nemlig meget store vanskeligheder med i praksis at realisere ønsket om at uddanne kvalificerede dansklærere, der skal bidrage til et fagligt løft i skolen", skriver Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelse i et brev til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.

Foreningen har afholdt to nationale statusmøder og diskuteret problemstillingen på deres generalforsamling, og nu råber de vagt i gevær.

"Det danskfaglige uddannelsesmiljø på landsplan er, som i andre faglige miljøer, under kraftig afvikling, og den undervisnings- og arbejdstid, der er afsat til faget i læreruddannelsen, er for lille. Ambitionen om at professionshøjskolernes faglige miljøer skal underbygges af forskningsbaseret viden, er ikke i tilstrækkelig grad integreret, og desuden demonstrerer de aktuelle prøveformer i dansk, hvordan tilfældighederne har rådet i tilrettelæggelsen af uddannelsen. Derfor bliver det mere end vanskeligt at leve op til bekendtgørelsen".

Rektorer i kor: Besparelser rammer læreruddannelsen hårdest

Ikke tid nok

Dansklærerforeningen peger på to hovedproblemer i forhold til danskfaget i den nye læreruddannelse:

Den ene er, at faget er gået fra 72 ects til 40 ects. De studerende kan supplere med specialiseringsmoduler, men praksis viser, at der ikke tilbydes mange moduler i det ene fag, og årets censorrapport viser, at de tværfaglige moduler ikke fører til den nødvendige fordybelse. Dersuden læses dansk ofte i de første to år af læreruddannelsen, hvilket dels betyder, at de studerende bruger meget energi på at tilegne sig de grundlæggende studiekompetencer. Og dels at der meget sjældent bliver skrevet bacheloropgaver i dansk, fordi den ligger på 4. år.

Og endelig er der ifølge brevet ikke afsat tilstrækkelig tid til, at underviserne kan giver den fornødne feedback til de studerende, og den enkelte underviser er ikke i tilfredsstillende grad tilknyttet forskningsmiljøer.

Manglende fordybelse

Det andet problem går på, at det ifølge den årlige censorrapport kniber med fordybelsen i fagets discipliner, fordi opmærksomheden nu er rettet mod almendidaktikken og ikke mod fagenes indhold.

"Det er så tydeligt, at vores fag er halveret i timetal. De studerende har en meget lille faglighed, når man som censor spørger til fagets bredde. De ved noget om det emne, de eksamineres i, men faget som helhed og overblikket over faget er det de færreste, der har", lyder det for eksempel fra en af censorerne.

Ministeren bør nedsætte en arbejdsgruppe

Samtidig er dansk et af de fag, som i størst grad har lidt under den samlede karakter for mundtlig og skriftlig prøve i den afsluttende eksamen. Og problemet er ifølge Dansklærerforeningen på ingen måde løst af den modulprøve, som ministeriet efterfølgende indførte.

Censorer slår alarm: Nu kan man blive lærer uden at kunne regne eller stave

"På baggrund af de problemstillinger vi her har skitseret, vil vi anbefale at ministeren snarest muligt tager initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan rette op på mulighederne for at genetablere et forsvarligt fagligt niveau i danskfaget (og for den sags skyld læreruddannelsens øvrige fag) på langt sigt. Det kan blandt andet anbefales, at man skeler til de lande (for eksempel Norge fra og med 2017), hvor man i stedet for at nedskære læreruddannelsen med 40%, har fastholdt og udvikler en ressourcestærk 5-årig læreruddannelse", slutter brevet med underskrift af formand for Dansklærerforeningens sektion for læreruddannelse Torben Mundbjerg.