Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Bosnien

Tilbage til Bosnien

Per Birkebæk
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Karin Kusterer og Edita Dugalic

Oversat fra tysk af Jutta Thuesen

119 sider, 168 kroner

CDR Forlag

Smiljas hævn

Af Torben Poulsen

199 sider, 195 kroner

Moskito

En god nyhed indløber, mens disse to nye bøger om Bosnien går til anmeldelse: En af de værste slagtere fra Srebrenica-massakren, den serbiske general Radislav Krstic, er omsider arresteret og bragt for den internationale domstol i Haag.

Processen mod ham vil uværgerlig stramme nettet yderligere om de to største rovfisk, Ratko Mladic og Radovan Karadzic, som endnu svømmer frit rundt i folkedybet i Pale og omegn.

Netop frustrationerne blandt bosnierne over den tøvende jagt på krigsforbryderne finder vi i begge disse nye ungdomsbøger, der går tæt på problemerne i det nye Dayton-skabte Bosnien.

'Tilbage til Bosnien' er en letlæst factionbog, hvori forfatteren Karin Kusterer lader den bosniske gymnasiepige Edita Dugalic fortælle om sin og familiens tilbagevenden til Tuzla.

Det bliver deprimerende klart både for Edita og læseren, at det er ikke sådan bare lige at vende tilbage fra et flygtningeliv i Tyskland til et krigssmadret hjemland med oven i købet nye grænser og nye skillelinier. Editas hjemby, Zvornik, er lukket by for hende som muslim. Den har serberne taget. Og fået. Af Dayton-aftalen.

'Smiljas hævn' er tredje og sidste del i Torben Poulsens medrivende romantrilogi om den bosniske Smilja, der reddede sig til Danmark, da hendes hjemby Iljava blev etnisk erobret af serberne.

Hun står i flokken af tilrejsende bosniere, da massegraven, hvor hendes far ligger, bliver åbnet under IFOR-beskyttelse. Hun identificerer sin myrdede far, men beslutter sig for, inden hun vender tilbage til sin mor i Danmark, at finde Kobraen, som gav ordren til massakren på 600 muslimske mænd i Iljava.

Romanen om Smiljas tour de force gennem det smadrede Bosnien til serberbyen Pale er - som de to foregående - utrolig flot researchet af Torben Poulsen. Han kommer omkring mange væsentlige problemstillinger, men han bevæger sig igen lige på kanten af, hvad selv en trivi-thriller kan bære.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at hans bog nok skal få unge læsere. De får fuld action for pengene, men samtidig værdifuld indsigt i en fuldkommen vanvittig og tragisk konflikt lige uden for vores egen dørtærskel.

Per Birkebæk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bosnien

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS