Det er med
sorg, at vi i skolemiljøet og den pædagogiske verden har modtaget meddelelsen
om Per Schultz Jørgensens død. Selv om vi vidste, at han gennem længere tid var
alvorligt syg, står vi tilbage med en følelse af savn og tomhed. Gennem sit
virke som børneforsker, underviser, forfatter og debattør er han utvivlsomt den
enkeltperson, der i de seneste årtier har haft størst indflydelse på den
moderne pædagogiks udbredelse i Danmark. Via sit aldrig svigtende engagement og
sin utrættelige indsats har Per Schultz Jørgensen haft stor betydning for
generationer af psykologer, lærere og andre, der beskæftiger sig med børn og
unge. En betydning, der ikke kan overvurderes.
Det
var som formand for Børnerådet i årene 1998-2001, at Per Schultz Jørgensen blev
offentligt kendt, men som børneforsker kæmpede han allerede i årene inden en
hård og utrættelig kamp for at påvirke politikerne til at gøre op med forældres
ret til at slå deres børn. Det, der hed revselsesretten, og som først endelig
blev endelig afskaffet i 1997.
Trods sygdom
deltog han til det sidste i den offentlige debat. Så sent som 29. august 2022
gjorde han i DR’s Deadline en tankevækkende status over de forbedringer for
børn og unges opvækstvilkår, der siden 1970’erne er opnået. Vilkår, som efter
hans mening dog fortsat kræver alles fulde opmærksomhed for at leve op til de
krav, vi bør stille i Danmark.
Annonce:
Også for mig
personligt har Schultz Jørgensens været en konstant inspiration, da han som
professor i socialpsykologi ved Danmarks Lærerhøjskole (i dag Danmarks Pædagogiske Universitet) var en konstant ledetråd i min
uddannelse og senere virke.
Per Schultz Jørgensens
stærke stemme vil blive savnet, og vores varmeste tanker går til hans familie.
