Understøttende undervisning undrer

56 procent af lærerne har ikke styr på, hvordan den understøttende undervisning skal praktiseres på deres skole. 35 procent har fået mere bevægelse ind i deres undervisning.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Over halvdelen af lærerne svarer nej til spørgsmålet: »Har du styr på, hvordan understøttende undervisning skal praktiseres på din skole?« i Folkeskolens Scharling Research-undersøgelse om folkeskolereformens virkninger på lærernes arbejdsliv.

Nogle fortæller i panelundersøgelsens uddybende kommentarer, at netop den understøttende undervisning har været årsag til, at man har måttet foretage skemaændringer efter skoleårets start. Undersøgelsen viser, at i alt 41 procent af skolerne har ændret i grundskemaet siden skolestart. Flere steder har det vist sig, at lærerne alligevel ikke havde tid til den understøttende undervisning, og samtidig har der været udfordringer i at få pædagogernes tid passet ind i skolen. På mange skoler står pædagoger for en stor del af de understøttende aktiviteter.

»Det er et stort problem at få det logistiske omkring den understøttende undervisning til at falde på plads«, skriver én og fortæller, at netop pædagogernes tilstedeværelse i skoletiden og antal af timer til understøttende undervisning har betydet mange løbende ændringer i skemaet.

36 procent af paneldeltagerne svarer ja til, at de har styr på, hvordan den understøttende undervisning praktiseres på deres skole. Der er mange forslag til, hvad understøttende undervisning kan være. Én skriver som kommentar, at ståtrold i skolegården kan være både bevægelse og understøttende undervisning, og tilføjer: »Jeg skammer mig«.

En tredjedel mere bevægelse

Et andet af undersøgelsens spørgsmål går på, om lærerne har fået mere bevægelse ind i deres faglige undervisning i fagene, end de havde tidligere. Det svarer 35 procent ja til, mens 56 procent svarer, at der ikke er mere bevægelse i deres fagtimer end før reformen. For nogle skyldes det manglende tid til at tænke bevægelse ind, mens andre fortæller, at de allerede tænkte bevægelse ind i skoledagen før.

I kommentarfeltet skriver lærerne, at man prøver sig frem på skolen, men flere steder har det givet problemer at lægge bevægelsen ind som et fast bånd. Nogle elever får på den måde bevægelse lige før eller efter idræt, og det har fået flere skoler til at beslutte i stedet at udvide de idrætslektioner, som ligger op ad det daglige bevægelsesbånd.

Powered by Labrador CMS