Dødsstød til det danske rugbrød

I næsten ingen af de mange danske skolemadsordninger står der rugbrød på menuen. Brødet, der ellers er danskernes hovedkilde til fibre

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danskerne spiser kun halvt så meget rugbrød som i 1950'erne. Og det er alvorligt for vores sundhed, fordi det er her, vi henter hovedparten af de vigtige kostfibre. Og efterhånden som stadig flere skoleelever dropper madkassen og i stedet køber frokost i skolebod eller kantine, betyder det farvel til en af rugbrødets sidste bastioner. Da Fødevareinstituttet for nylig undersøgte kvaliteten af 30 madordninger på danske folkeskoler, var der kun rugbrød på menuen på to af skolerne. Langt de fleste af skolerne har en eller anden form for brød på menuen hver dag, men det er oftest sandwichboller, pizza, toast eller såkaldte wraps, det vil sige tortilla-pandekager med fyld.

»De fleste madordninger skal jo løbe rundt økonomisk, og så fravælger man rugbrødet, fordi man har erfaret, at ungerne ikke gider spise det. Og det er erfaringen, at det ganske ofte er rugbrødet, de vælger fra, hvis de har andre i deres øjne mere interessante valgmuligheder«, siger Mine Sylow, der som etnolog i Kræftens Bekæmpelse og nu Københavns Madhus har kigget på børns og unges madkultur.

»De små elever spiser madpakker, men når man så bliver lidt ældre, vil man hellere dyrke fællesskabet med vennerne, og her minder rugbrødet for meget om mor«.

På arbejdspladserne er madpakkens rugbrødsmadder rigtig mange steder skiftet ud med forskellige kantinetilbud. En del danskere spiser rugbrød til morgenmad, og rugbrødet er også populært i nogle år, når de unge flytter hjemmefra og ikke gider lave aftensmad. Men det har ikke længere den faste plads på frokostbordet, som det havde tidligere:

»Det virker desværre, som om rugbrødet er blevet taber, og det er rigtig ærgerligt, fordi det er derfra, danskerne får langt den største del af de vigtige kostfibre og fuldkorn«, siger Mine Sylow og tilføjer, at der selvfølgelig er andre muligheder for at få fibre i kosten. I middelhavslandene får man dækket sine fiberbehov ved at spise meget mere frugt og grønt og desuden fra bælgfrugter, som danskerne ikke har taget til sig.

Københavns Madhus' første store projekt er en nytænkning af den københavnske skolemad, så den kulinarisk og ernæringsmæssigt får højere kvalitet, og her vil rugbrødet også blive tænkt ind. Et partnerskab mellem fødevareindustrien, de store danske brødfabrikker og flere sundhedsorganisationer har netop iværksat kampagnen Fuldkorn med henblik på at skabe sunde fuldkornsprodukter med udgangspunkt i en analyse af forbrugernes vaner.

»Som kulturforsker kan jeg godt synes, det er lidt sørgeligt, hvis vi er ved at miste en særegen del af dansk madkultur. Man skal jo ikke bare holde fast i rugbrødet, fordi det er kultur, vigtigere er det jo, at man kan få noget godt sundt brød, der er så lækkert, at man har lyst til at spise det«, siger Mine Sylow. |

»De små elever spiser madpakker, men når man så bliver lidt ældre, vil man hellere dyrke fællesskabet med vennerne, og her minder rugbrødet for meget om mor«
Powered by Labrador CMS