Også børn med ikke-vestlig baggrund skal kende danske værdier og deres rettigheder, mener regeringen.

Nu skal elever på ghettoskoler kende deres rettigheder

Regeringen vil med 12,7 millioner kr. gøre det muligt at lave såkaldte rettighedsskoler på skoler i udsatte boligområder med mange tosprogede elever, så de kan lære om danske værdier og rettigheder.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For at sikre, at alle børn uanset baggrund kender til deres rettigheder, vil regeringen med en ny ansøgningspulje støtte etablering af såkaldte rettighedsskoler i udsatte boligområder med en høj andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Socialstyrelsen har netop udmeldt en ansøgningspulje på 12,7 millioner kroner, hvor målgruppen er de børn, der går på skoler, som ligger i eller tæt på de boligområder, der er på regeringens ghettoliste fra 2020. Puljen er en udløber af regeringens børneudspil, 'Børnene først' fra januar, hvor et opgør med omsorgssvigt i familier med ikke-vestlig baggrund er en central del. Her blev det bl.a. slået fast, at berøringsangst over for hjem med andre normer og kulturer end de danske ikke må stå i vejen for, at alle børn - uanset etnisk baggrund - kan vokse op i et kærligt og trygt hjem. Eller som det også blev formuleret i regeringens udspil: "Alle børn skal kende deres rettigheder og ikke mindst deres lovfæstede ret til ikke at blive slået af deres forældre. Mange børn med ikke-vestlig baggrund vokser op i familier, hvor der gælder andre opdragelsesnormer end de danske. Det er vigtigt, at alle børn kender til vores værdier og børnesyn".

Her er skoleinitiativerne i regeringens børneudspil: Fokus på etniske minoriteter

Og nu er pengene til formålet altså afsat, så skoler i ghettoområder kan tilslutte sig Unicefs rettighedsskolekoncept, så børnene fra ghettoområderne får kendskab til og forståelse for deres rettigheder.

Ifølge Socialstyrelsen er formålet med puljen at sikre, at børn får viden om Børnekonventionen og børns rettigheder i Danmark. Samtidig er det hensigten, at børnene skal have øget kendskab til, hvor de kan hente støtte, rådgivning eller hjælp, hvis de - eller børn de kender - får brug for det.

Konceptet for rettighedsskolerne "skal bygge på kommunikation til og dialog med børn om deres rettigheder, medbestemmelse og inddragelse - og FN's Børnekonvention skal kunne integreres i den daglige skolegang", lyder det i udmeldingen fra Socialstyrelsen.

Nej tak til magtbeføjelser: "Vi har andre metoder" 

Pengene i ansøgningspuljen kan ansøges af civilsamfundsorganisationer, der skal samarbejde om projektet med en eller flere af de 10 kommuner, der ligger i eller tæt på boligområderne fra ghettolisten. Civilsamfundsorganisationer, der påtænker at kaste sig ud i projektet, kan bl.a. søge om midler fra millionpuljen til tilskud til lønudgifter til en projektleder og frikøb af medarbejdere. Projektperioden løber fra 1. februar næste år til 31. december 2024 - og ansøgningsfristen er den 15. november.

Regeringen vil have flere rettighedsskoler: Her er tre skolers erfaringer