Altså når de voksne ikke misforstår deres voksenrolle og går i servicemode og spørger barnet, når det har slået en prut, når det har en utilfreds følelse eller når det har fået uanede mængder af lakridskonfekt og nu vil have mere selvom maven er begyndt at afvise lakridskonfekten: Hvad kunne du tænke dig? Vil du have mere lakridskonfekt?

For så har den voksne glemt sin voksenrolle, som den, der guider barnet ind i verden. Og har stillet sig bag disken i en materiel verdens slikbutik.

Børn vil så gerne kunne noget i den verden, de møder. At kunne noget i verden er det samme som at vokse i den og blive en del af den. Børn ved godt, at de voksne kan nogle ting som de ikke selv kan. Både i forhold til dem selv og længere ud i verden.

Børn ved også, at der findes en masse ude i Verden, som de ikke kender til. Børn ved simpelthen, at verden er stor og at den indeholder en masse, som de så gerne vil lære at kende. Underviserens opgave er at vise børnene de undere, som er i verden. I naturen. I historiens udvikling. I teknikken. I kulturen; for at parafrasere Inger Christensen: balletten findes, yndefuldhed, skønhed og kraft i bevægelse, musikken findes, en flydende vej ind i en uhåndgribelig forståelse.

Underviseren opgave er også at vise børn de undere, der findes i de menneskelige relationer; vise børn, at vi skaber noget nyt ved at smile og lytte til hinanden.

Vise børn, at vi overskrider “ jeg-ets “ afgrænsethed, når vi indgår i lydhøre relationer. Og at vi så skaber noget, der ikke har været før, når vi går på opdagelse sammen med medmennesket. Alt det aner børn instinktivt ligger ude i Verden - de ved måske også, at det ikke er inde i slikbutikken, at det findes. Børn ved at verden er stor. Den voksnes opgave er at vise børn Verden. Min tanke som underviser er, at når jeg viser børn noget vigtigt i verden, så ved de, at det findes. Så kan børnene en dag vende tilbage til det og undersøge det nærmere. Hvis vi voksne undlader at vise børn, at noget findes i verden, så giver vi dem aldrig muligheden for at studere det nærmere. Hvis vi aldrig tænder pladespilleren og spiller Louis Armstrong og Ella Fitzgerald eller Metallica for børn, så giver vi dem ikke muligheden for at glædes ved denne fantastiske musik.

Tænk hvor meget børn så går glip af. Vi voksne skal vise børn, at musik findes.

For når børn ved, at musik findes, så kan de senere i livet opsøge musikken og berige deres liv med den. Det er underviserens vigtigste opgave.

At vise børn Verden!