Hvert sjette barn under 10 år har mentale helbredsproblemer, og otte procent diagnosticeres med en psykisk sygdom i hospitalsvæsenet.

Sådan konkluderer en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.

Mange børn er dermed i risiko for omfattende og unødvendige skadevirkninger både i barndommen, i ungdomsårene og ind i voksenlivet, forklarer Bjørn Holstein, som er professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed og formand for arbejdsgruppen bag den nye rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.

"Ubehandlede mentale helbredsproblemer hos et barn kan ødelægge dagligdagen både for barnet og familien, og der er risiko for, at problemerne forværres, hvis børnene går for længe uden at få den rette hjælp", siger Bjørn Holstein i en pressemeddelelse og fortsætter: "Jo længere barnet lever med sine problemer, desto større er risikoen for, at barnet udvikler psykisk sygdom, som vil påvirke både skolegang, familien og samværet med jævnaldrende. På længere sigt er det barnets fremtidige uddannelse, familiedannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, der er på spil", siger han.

Brug for national strategi

Det er arbejdsgruppens og Vidensråd for Forebyggelses anbefaling, at man vedtager en national strategi for børns mentale helbred.

En strategi, der sikrer en sammenhæng på tværs af institutioner og sektorer i de tilbud og indsatser, der sættes i søen for et bedre mentalt helbred hos børn, siger formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk: "Indsatser skal bygge på evidens for at være sikker på, at de virker, der hvor børnene har brug for hjælp. Rundt om i landet gennemføres mange pilotprojekter, som måske er gode, men der er behov for en national koordineret indsats for forebyggelse og behandling af høj kvalitet", siger han.

Vidensråd for Forebyggelse blev etableret i 2011 i et samarbejde mellem TrygFonden og Lægeforeningen. Rådet har eksisteret i otte år.