Hvilke rettigheder og muligheder har man egentlig som borger i det store europæiske fællesskab - EU? Det kan være svært at overskue for den enkelte, og derfor har Europa-Kommisionen nu sat et informationsprojekt i gang. Meningen er, at befolkningen i de forskellige EU-lande skal til at lære kolossen EU at kende.
De første initiativer er allerede på markedet; tre brochurer med temaerne uddannelse, arbejde og det at bo i et andet EU-land. Yderligere syv brochurer med information om blandt andet at rejse og købe varer i andre EU-lande kommer i 1997.
Et andet initiativ er en gratis EU telefonservice, hvor alle kan ringe og spørge om deres rettigheder og muligheder i EU. Nummeret er 8001 0201 og talesproget dansk.
De tre brochurer kan fåes på biblioteker, AFkontorer og rådhuse eller hentes på Internetadressen: http.//citizens.eu.int.
Borger i EU
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.