Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Bondo: Vi glæder os til to nye kompetente ministre

Lærernes formand Anders Bondo er glad for valget af Christine Antorini som ny undervisningsminister og Morten Østergaard som minister for forskning og uddannelse. Han ser nye muligheder for forskningstilknytningen i den nye ministerieopdeling.

DLF-formand Anders Bondo Christensen glæder sig til at samarbejde med børne- og undervisningsminister Christine Antorini

Foto: Ulrik Jantzen
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
3. oktober 2011, kl. 13:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg glæder mig rigtigt meget til at samarbejde med Christine Antorini. Vi har haft et godt og tillidsfuldt samarbejde, mens hun var ordfører, og det er jeg sikker på, at vi også får fremover", siger Anders Bondo.

DLF's nyudnævnte næstformand Dorte Lange glæder sig også over valget af undervisningsminister.

"Jeg har især lagt mærke til de signaler, hun har sendt under valgkampen om, at der ikke kan laves uddannelsespolitik inde på Christiansborg alene, men at man er nødt til at have et samarbejde med lærerne og Danmarks Lærerforening. Det er rigtig dejligt, at der bliver lagt op til, at vi kan tage et fælles ansvar, så regeringen og Danmarks Lærerforening går sammen om, at udvikle skolen til gavn for eleverne. Det håber, vi at hun husker på", siger hun til folkeskolen.dk.

Nye muligheder for udvikling af læreruddannelsen

Med den nye opdeling af ministerierne flytter læreruddannelsen ind under Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser, mens en del af børneområdet kommer ind i Undervisningsministeret. Det ser Anders Bondo både fordele og ulemper ved.

"Jeg havde måske allerhelst set et meget stærkt Undervisningsministerium, som også omfattede universiteteterne. Men sådan blev det så ikke".

Han kan godt se fordele ved, at læreruddannelsen hører under samme minister som universiteterne.

"Det skaber nye muligheder for at få udviklet læreruddannelsen. Det udspil vi kom med sammen med DPU, byggede på et tættere samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter for at styrke forskningen i læreruddannelsen. Det kan da godt ske, at det bliver nemmere nu, hvor de ligger i samme ministerium", siger han.

Østergaard er en kompetent mand

Valget af Morten Østergaard som minister for forskning, innovation og videregående uddannelser er Anders Bondo også godt tilfreds med.

"Jeg har haft fornøjelsen af at diskutere læreruddannelse med Morten Østergaard tidligere, og det var en fornøjelse. Jeg ser ham som meget kompetent og med et stort engagement, så det tror jeg bestemt, at vi kan være tilfredse med".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bondo: Vi glæder os til to nye kompetente ministre

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS