Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Bondo: Forståelse er vigtigere end at score højt i test

Er naturfaglig forståelse vigtigst? Eller er målet først og fremmest, at eleverne kan sætte krydserne rigtigt i ministeriets test og score højt i Pisa, spurgte DLF's formand på foreningens kongres. Han svarede selv.

Thorkild Thejsen
Thorkild Thejsen Tidligere chefredaktør
Start debatten
11. september 2007, kl. 13:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

På årets Sorø-møde holdt Sune Frølund fra DPU et spændende oplæg om de pædagogiske traditioner i naturfagsundervisningen i Danmark, fortalte Anders Bondo Christensen i sin beretning på DLF's kongres. Traditionerne har rødder tilbage til fysikeren og filosoffen H. C. Ørsted og lægger vægt på eksperimentet og forståelse for den naturvidenskabelige arbejdsmetode.

Alle artikler om Kongres 07

Men det er traditioner, der umuligt kan måles gennem standardiserede it-baserede test, sagde DLF's formand. Og det er de traditioner, der gør, at danske unge gang på gang markerer sig helt i front internationalt.

"Vi bliver nødt til at spørge ministeren, Dansk Industri, forældrene, eleverne og alle andre i det danske samfund: Er det disse traditioner, vi ønsker at styrke og udvikle? Eller er vores mål først og fremmest, at eleverne kan sætte krydserne rigtigt i ministeriets test, og at vi scorer højt i tilsvarende test i Pisa-undersøgelser?"

Spørgsmålet er alvorligt ment, understregede han. "Det har intet at gøre med, om vi skal satse på sociale eller faglige kompetencer, som nogen forsøger at udlægge det. Og det har absolut intet at gøre med om eleverne skal lære at læse eller ej, som ministeren altid stiller som spørgsmål for at undgå debatten".

Ikke for eller imod test

Det er et spørgsmål om danske unge også fremover skal vinde internationale forskerkonkurrencer, vinde OL i skolefag og få soldrevne biler til at køre længst, mente Anders Bondo.

Skal vi sikre, at kommende generationer er i stand til at tage et medansvar for samfundets udvikling, eller vil vi hellere have som mål at rykke ti pladser frem i næste Pisa-rangordning, spurgte han.

"Det er det, diskussionen drejer sig om, og ikke et spørgsmål om for eller imod test".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bondo: Forståelse er vigtigere end at score højt i test

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS