Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Bondo: Folkeskolen skal og må videre

Lærerne vil sikre undervisning af høj kvalitet. Sådan lyder det i en kronik af DLF-formand Anders Bondo Christensen i Jyllands-Posten i dag. Kronikken er en del af lanceringen af DLF-kampagnen ”Fremtiden starter i skolen”.

Foto: Sarah Bender
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
2 kommentarer
16. juni 2014, kl. 13:31

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Lærer og elever på et skib, på en byggeplads og i et radiostudie. Det er tre billeder, som kommer til at ramme danskerne i gadebilledet de næste par uger.

Anders Bondos kronik

"Kampagnen skal synliggøre bredden af lærernes opgaver og deres betydning for den enkelte elev og det omgivende samfund. Og dermed formidle, at folkeskolen er værd at investere i", skriver Anders Bondo i kronikken og fortsætter.

"Alle parter omkring skolen - ikke mindst lærerne - er interesserede i at sikre undervisning af høj kvalitet også i fremtiden. Folkeskolen må og skal videre".

DLF-kampagne: Fremtiden starter i skolen

Virksomhedsbesøg kræver forberedelse

En væsentlig del af reformen, er at skolen skal åbne sig mere op og engagere for eksempel lokale virksomheder i undervisningen. Men det koster tid og dermed penge, hvis eleverne skal lære af flere besøg på virksomheder.

Besøgene giver kun mening, hvis lærerne har tid til at forberede dem og sætte dem i forhold til lærerens undervisningsplaner, understreger lærernes formand i kronikken.

"Hvis turen bare bliver en undskyldning for at komme en tur i vandet midt i skoletiden, mister timerne den faglige forankring. Det vil ikke være til gavn for elevernes udbytte af undervisningen - mindst af alt for de elever, der i forvejen har særlige behov og brug for grundigt forberedt undervisning i faste rammer. Vi skal fagligt kunne forsvare de aktiviteter, vi sætter i gang", skriver Anders Bondo Christensen.

Eleverne lærer ikke blot ved at være på virksomhedsbesøg, De lærer, når virksomhedsbesøget indgår i et målrettet undervisningsforløb. "Det er blevet moderne at tale om "læring" i stedet for undervisning, og det ligner efterhånden et nyt modeord i skoledebatten. Når barnet lærer at klatre ud af kravlegården, mens forældrene ser den anden vej, er det vel også læring".

"Men at eleverne kender alfabetets 28 bogstaver, at de ved, hvad drivhusgasser er, og hvordan de påvirker Jordens klima, eller at Polen blev delt mellem Tyskland og Sovjetunionen i 1939, det er ikke læring, der er faldet ned fra himlen, men resultatet af målrettet undervisning", skriver Anders Bondo.

Enighed om tættere samarbejde mellem virksomheder og skoler

Lærerne vil tage initiativer til bedre samarbejde

Anders Bondo lover, at DLF i den kommende tid vil tage initiativer til at skabe bedre samarbejder mellem skolerne og lokale aktører i kommunerne. Men han beder også om, at flere hjælper lærerne med at sikre fremtidens skole.

"Den gode vilje blandt folkeskolens lærere er ikke nødvendigvis en garanti, for at vi fastholder en stærk folkeskole i fremtiden. Vi har brug for opbakning fra det samfund, der omgiver os. Vi har brug for, at skolen og lærernes profession tales op og ikke ned. Vi har brug for, at der kommer fokus lærernes og ledernes mulighed for at løse opgaven. For samfundet og for den enkelte elev". Find link til hele Anders Bondo Christensens kronik til højre for artiklen.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bondo: Folkeskolen skal og må videre

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS