"Der følger både pligter og rettigheder med, når man er tjenestemand. Men det er som om grænsen for, hvad man skal kunne tåle, har rykket sig i de senere år. Derfor er 3-0 afgørelsen i Vestre Landsret en god markering forud for kommunalreformen, der blandt andet har ført snak om skolelukninger med sig", siger Anders Bondo Christensen.
Dommen slår fast, at Sydals Kommune var galt på den, da den lukkede Kegnæs Skole og degraderede skoleleder Ole Stisen fra skoleleder til afdelingsleder på naboskolen. De tre dommere lægger vægt på, at han ikke kan udøve reel ledelse i sit nye job på Hørup Centralskole.
"En vis ændring i stillingen skal man tåle. Men kommunerne kan ikke sætte skoleledere til hvad som helst, bare de beholder deres løn. De skal have mulighed for at lede. Det er vigtigt at slå fast", siger Anders Bondo.
Selv om han er glad for dommen og navnlig tidspunktet den er faldet på går han ikke rundt med armene i vejret og godter sig over nederlaget til Sydals Kommune. Men dommen sender et godt signal.
"Det er rart at få markeret spillereglerne. Som der står i dommen, er det legalt, at kommunerne ændrer struktur. Men der er stadig regler, de skal følge", siger Anders Bondo.
I Sydals Kommune har kommunaldirektør Henning Popp opfordret økonomiudvalget til at tage et ekstraordinært møde i den kommende uge, så politikerne kan afgøre, om dommen skal ankes.
"Vores jurister og Kommunernes Landsforening må vurdere, om dommen vil få landspolitisk betydning, og om den så skal ankes af den grund. Og så er det et spørgsmål, om det er os alene, der skal betale for en ny sag. Hvis selv om de finder frem til, at dommen kun vedrører den konkrete sag, kan det godt være, vi anker alligevel", siger Henning Popp.
Bondo: En dejlig dom
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.