Selvom der pt. er pause i de generelle forhandlinger på det kommunale område, fordi de ansattes organisationer ikke vil lade sig nøje med 12,8 procent, så tør Anders Bondo godt garantere, at lærernes løn kommer til at stige langt mere end de to løntrin, de fleste lærere får ud af gårsdagens aftale på lærerområdet.
"Det er jo kun LC-forhandlingerne, hvor vi har lige over en tredjedel af det samlede overenskomstresultat at forhandle om", siger Anders Bondo og tør godt love gode generelle lønstigninger til lærerne allerede i 2008.
Ved overenskomsten i 2005 var der også to ekstra løntrin til de fleste lærere, men dengang kom det ene løntrin fra de generelle forhandlinger og det andet fra de særlige LC-forhandlinger. Denne gang er der altså aftalt stigninger på to løntrin alene i de særlige lærerforhandlinger - dertil kommer de generelle lønstigninger.
Lærer-forliget bliver kun til virkelighed som en del af et samlet kommunalt overenskomstforlig. Men som kommunernes topforhandler Mads Lebech fremhævede på gårsdagens pressemøde, så skulle det gå meget galt, hvis ikke en færdig aftale, som KL og lærerne er enige om, også bliver grundlaget for lærerdelen, selvom det skulle ende med, at det bliver i Forligsinstitutionen, at den samlede overenskomst bliver skrevet.
Bondo: De to løntrin er kun en lille del af lønstigningerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.