Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Bogen om Bibelen

Klik for at skrive manchettekst.

Heidi Friborg Christophersen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Bibelen betyder sproghistorisk blot og bart »bøger«, og igennem historien har Bibelen virkelig været Bogen i vor kulturkreds. Desuden er det interessant at se, hvad der er sket fra Politikens udgivelse »Bibelens Kulturhistorie«, som udkom i adskillige bind i 1970erne med flere lærde forfattere, til denne nye udgivelse »Bogen om Bibelen« med et enkelt forfatterpar, der har været med som forfattere hos Politiken fra 1970ernes »Bibelens Hvem-hvad-hvor«. Nærværende bog er en selvstændig udgivelse i et bind, som sammenfatter »Bibelens Kulturhistorie«, hvor vi indføres grundigt i Bibelens indhold og historie og lærer at »gå bag om« tilblivelsen af Bibelen, som for mange i dag står som et stykke bevidsthedshistorie. Her fortælles der om, hvordan antikkens mennesker dannede sig forestillinger om det guddommelige, og hvordan de forstod mennesketilværelsen. Og aldrig før har det været så vigtigt for os at beskæftige os med religion, netop fordi (som der skrives i forordet) der på det politiske plan er en voksende vigtighed i at kende de forskellige religioners hellige bøger og at fastholde en historisk og kritisk forståelse af dem.

Vi har altså som lærere i pluralismens folkeskole pligt til at sætte os ind i de forskellige religioners hovedværker, herunder Bibelen, og det gør ikke det mindste, at denne bog er adskillige hundrede sider mindre end forgængeren fra 1970erne. Der står det i bogen, som man har mest brug for at få at vide, og så er der oven i købet nogle helt utroligt flotte kort og billedillustrationer, som viser os noget om, hvordan eftertiden har tolket de bibelske for-tællinger og deres personer. Vi er alle produkter af vor tid, og det vil denne udgivelse heller ikke lægge skjul på. Måske er det netop derfor, at denne bog er så vellykket.

Så skal I have en hurtig og grundig gennemgang af alle skrifterne i både Det Gamle og Det Nye Testamente, præsentation af apokryfer, dødehavsskrifter og andre antik-jødiske skrifter samt indføring i Bibelens nøglefigurer og deres placering i kristendommens, jødedommens og islams religiøse tekster, så må I bare se at få købt denne bog.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Bogen om Bibelen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS