Bogen om barnets sprogudvikling

I svangerskabets sidste måneder kan fosteret i stigende grad registrere særlige træk ved moderens stemme samt rytmen i dets modersmål. Undersøgelser med mikrofoner på den ydre livmodervæg hos nogle gravide sprogforskere og registrering af fosterets spark og hjertefrekvens ved forskellige lydstimuli bekræfter dette.

Andre undersøgelser med en computer fastgjort til den nyfødtes narresut viser, at den nyfødte ved fødslen kan genkende moderens stemme og skelne sit modersmål fra andre sprog. Når den nyfødte hørte moderens stemme, blev der suttet ekstra kraftigt den såkaldte »suttesekvens«. Den nyfødte foretrak ligeledes sit modersmål fransk i stedet for russisk. Disse undersøgelser refereres i »Barnets veje til sprog«, der er oversat fra engelsk. Bogen har en dansk indledning, men eksemplerne og de mange referencer har udgangspunkt i den engelsksprogede verden. Desuden er der mange referencer til og sammenligninger med andre sprog. Den grundlæggende indlæringsrækkefølge følger samme mønster i de forskellige sprog, så derfor kan vi hente viden, metodik og inspiration i denne engelske bog. Dansk er karakteriseret ved, at vi trækker lydene sammen. Hvordan det påvirker danske børns sprogudvikling, er et oplagt emne for forskning i Danmark.

Forfatterne er mor og datter. Kyra Karmiloff underviser og forsker ved »Centre for Speech and Language« ved Cambridge University. Annette Karmiloff-Smith er leder af »Neurocognitive Development Unit, Institute of Child Health« i London.

I bogen beskrives sprogudviklingen fra fødslen til ti-elleveårsalderen. Hovedvægten ligger på det lille barns udvikling. Barnet går fra kurren til pludren til ord. Efterhånden lærer det at sætte ord sammen. Grammatikken indlæres, og sætningerne bliver længere og mere komplekse. Barnets sprogforståelse er hele tiden væsentlig forud for dets sprogproduktion. Bogen giver en grundig indføring i den udviklingsorienterede psykolingvistik. Et meget stort antal forskningsresultater refereres, og mange forskellige sprogteorier gennemgås. De sættes i relation til hinanden i kapitel fem: »At blive et grammatisk væsen«. I kapitel seks: »Hinsides sætningen« beskrives de lingvistiske træk ved dialog og fortælling. Den overordnede fortællestruktur og de grammatiske og leksikalske tekstbånd (kohæsion), der binder sætninger sammen og gør dem til sammenhængende tekster, gennemgås. Det beskrives, på hvilke trin barnet kan forventes at mestre disse lingvistiske faktorer. Dette kapitel anbefales til dansklærere og andre, der analyserer mundtligt eller skriftligt dansk. Gennemgangen af kohæsion i kapitel seks er i orden, men i ordforklaringen er der en fejl, idet »kohæsion« beskrives som »sammenhæng og strukturering inden for sætningen«. Kohæsion går ikke blot på sammenhæng inden for sætningen, men i høj grad også imellem sætninger. De første seks kapitler har beskæftiget sig med den normale sprogudvikling. Kapitel syv handler om den afvigende og atypiske sprogudvikling. Her gennemgås sprogudviklingen hos mange forskellige handicapgrupper såsom døve og blinde til børn med Downs syndrom og Williams syndrom. Fem procent af befolkningen udvikler et særligt sproghandicap SLI (Specific Language Impairment). De er normalt begavede, men oplever vanskeligheder med særlige aspekter af sprogforståelsen og/eller sprogproduktionen. Disse vanskeligheder kan føre til læseproblemer. I kapitel otte fremhæves sproget som noget ganske specielt for mennesket. Flere dyrearter har kommunikationssystemer i form af lyde, der for eksempel advarer om farer. Visse aber har man prøvet at lære sprog. Chimpansen »Nim Chimsky« opkaldt efter Noam Chomsky lærte at kommunikere ved hjælp af tegn. Det viste sig, at alle tegnene relaterede til mad, og »ytringerne« indeholdt ikke nogen form for syntaks. Det er helt specielt for mennesket, at vi sætter ord sammen til sætninger. Ved fødslen kan vi meget lidt, men gennem langvarige erfaringer udvikles sproget.

Det er den bedste bog om barnets sprogudvikling, jeg har læst. Den engelske udgave »Pathway to language« udkom i 2001, så det er flot med en dansk udgave på nuværende tidspunkt. Bogen indeholder den brede, samlende beretning om barnets sprogudvikling med gennemgang af den nyeste forskning inden for området. Selvfølgelig er der stikords- og navneregister, ordforklaring og mange henvisninger til supplerende læsning (på engelsk); her havde det været en god ide med nogle danske referencer. »Barnets veje til sprog« er oplagt som grundbog på uddannelser, der beskæftiger sig med børnesprog; men den har også sin plads på lærerbiblioteket, specialcentret og de pædagogisk-psykologiske rådgivninger.