Børns sorg

Har døden overtaget seksualitetens plads som det store tabuemne i samfundet og i skolen? Her er en meget vedkommende bog, der sætter fokus på børns sorg og vigtigheden af at sørge, selvom det gør ondt.

Gertraud Finger påpeger, at forældrenes manglende evne til at sørge over det døde barn fratager det levende barn mulighed for at udvikle sig normalt. Der kan også være andre grunde til, at sorgen skubbes væk. Gennem en case møder læseren drengen Michael på syv år, der lige er startet i skole. Læreren kan se, at drengen lider, og at han svinger mellem at være ekstremt afvisende og meget hengiven over for hende. Det viser sig så, at drengen i børnehaven har oplevet, at hans første pædagog, som han havde holdt meget af, døde. Michael fik kun meget lidt hjælp til at forstå og sortere i sine følelser. Han fornemmede, at hans sorg belastede forældrene, og han skubbede derfor sorgen væk og indtog holdningen: 'det er fejt at græde'.

At lade døden få en plads i skolen kan også være at tage indskolingsbørns behov for at lege cowboy- og gangsterlege alvorligt, for som forfatteren siger, kan disse lege være med til at bearbejde barnets angst for at blive slået ihjel. Ligesom de 9-12-årige har brug for at stille saglige spørgsmål om følgerne af døden samt at bruge gyserhistorier til at pakke deres fascination af døden ind.

En uhyre interessant og vigtig bog for alle, der har med børn at gøre, og som ønsker at få indsigt i, hvad vi stiller op med skyggesiderne i barnets liv – lige fra død til adskillelse ved skilsmisse og flytning.