Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Børnenes verdensatlas

Klik for at skrive manchettekst.

Hans Erik Berthelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Et stort og spændende, meget flot atlas, som nok skal gøre lykke hos vakse, interesserede og nysgerrige børn. Oprindelsen er australsk, som så mange andre atlas er det altså oversat, men der er ikke tilføjet særlige sider om Danmark. Vort lille land får således tildelt en plads, som er i overensstemmelse med den rolle, vi spiller i verden og i andre nationers bevidsthed. Danmark findes på et opslag om Nordeuropa, det vil sige Norden.

Atlasset er med mange smukke kort med relief og fladesignaturer, så de nærmest må betegnes som miljøkort: ørken, skov og græsland, tundra (omfatter også højfjeld) og is. Herudover er de forsynet med byer, floder og søer, grænser samt det i dette tilfælde vigtigste: mængder af små naturalistiske vignetter at gå på opdagelse imellem. Enkelte er standard, således skuffes nogle drenge nok af, at det er samme bilmodel, som fremstilles over hele verden, mens pigerne kan finde den samme model, når det drejer sig om mode. Men de fleste er dog unikke, for Danmarks vedkommende Den Lille Havfrue, Egeskov Slot, et par i folkedragter samt en Lego-klods. Tre torsk i Nordsøen og et svin er dog standardsignaturer.

Alle opslag er meget indbydende. Der indledes med afsnit om almen geografi og natur- og resursegeografi før de regionale opslag, hvor Østeuropa synes svagt repræsenteret. Sandsynligvis en reminiscens fra koldkrigstiden. Oversættelsen er rimelig, omend med faglige og sproglige smuttere, for eksempel at Kina skulle have 1,25 billioner indbyggere et er, at oversætteren ikke kan sine tal, men han burde dog kende lidt til et land som Kinas befolkningsmængde. Men det er ikke oversætterens skyld, at rumsamarbejdet mellem Rusland og USA tilsyneladende har medført, at en amerikansk rumfærge er landet i Ruslands rumfartscenter i Kasakhstan men måske er dette atlas bare på forkant? På opslagene med de regionale kort findes tillige en kort manchettekst, bokse med fakta, andre med små opgaver samt forslag til aktiviteter, som naturligvis kaldes projekter.

Der er dog næppe tvivl om, at atlasset først og fremmest vil blive brugt til at gå på opdagelse i hele den spændende verden, og hertil vil det egne sig fortrinligt. Ikke mindst vil det sikkert kunne give nogle elever øget interesse for geografifagets lyksaligheder, og så vil meget være nået.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Børnenes verdensatlas

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS