Børnenes drømmeskole

Her til lands har vi hovedsageligt anvendt to metoder til at indhente elevernes/flertalsbrugernes mening om, hvordan vore skoler skal indrettes. Den ene har rod i tankegangen hos statsstyrets politikere og embedsmænd og består i, at et par elevrepræsentanter får sæde i byggeudvalget. Normalt skal der ikke mange udvalgsmøder til, før de to giver op, knust under udvalgets pædagogiske, økonomiske og byggetekniske ekspertise og dens udtryksevne.

Den anden metode er at bede større elevgrupper om at give deres ønsker og ideer til kende i ord, billeder og modeller. Denne metode forvaltes af pædagoger og tager ingen hensyn til bygge- og anlægsarbejdets økonomiske og tekniske realiteter. Senere vil eleverne næppe genkende det, der kom ud af deres rådgivning - hvis de ellers når at opleve resultatet. Nybyggeri, ombygning og opdatering tager jo tid at planlægge, projektere og realisere.

Københavns Skolevæsen valgte den sidstnævnte metode i forbindelse med opførelse af en ny skole i kommunens nordvestkvarter. Opgaven blev overdraget til Billedskolen med dens leder, Kirsten Møller, som tovholder. 21 klasser på 0.-7. klassetrin fra 19 forskellige skoler blev inddraget i projektet 'Skolens rum - min ønskeskole år 2000'. Hver klasse besvarede projektopgaven i ord, billeder og modeller. Deres svar blev præsenteret på en udstilling i Københavns Rådhus i januar i år. Nu foreligger skolevæsenets projektrapport i et rigt illustreret hæfte i det besynderlige og umotiverede format 28 gange 27 centimeter.

Rapportens første og største del beskriver mere eller mindre kursorisk 19 af de deltagende klassers forslag. Ny Carlsberg Vejens Skoles 5.u og v's besvarelse er nok den, der efterlader det største indtryk af bevidst og målrettet arbejde med problemerne.

Resten af hæftet rummer et meget summarisk resumé af den spørgeskemaundersøgelse, som var en del af projektet, samt mere generelle artikler af to seminarielektorer. Hertil kommer en kort litteraturliste, en deltagerliste og projektets udbudsmateriale.

I sin artikel sammenfatter seminarielektor Ingelise Flensborg elegant det samlede indtryk af elevernes besvarelser: 'En stor del handler kun om frikvartererne. Lektionerne er noget, som er ind imellem pauserne'. Dermed peger hun påén og samme tid på denne type undersøgelsers styrke og svaghed. Styrken er, at vi sjældent ved ret meget om, hvad der foregår, når børn er sammen på egne betingelser. Svagheden er naturligvis, at vi ikke driver skole af hensyn til frikvartererne.

For en gammel skolebygger er det opmuntrende at konstatere, at børnene er svorne tilhængere af hjemklasseprincippet og dybt utilfredse med de toilet- og garderobeforhold, deres skole og dens bevilgende myndigheder byder dem.

Min ønskeskole - børn bygger skoler

Redigeret af Kirsten Møller og Kirsten Andersen

78 sider, 125 kroner

Københavns Kommune, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen

Salg: Billedskolen i Ryesgade, telefon 3543 4266